Inger Støjberg
Steen ThomsenDF tilbyder Inger Støjberg ansættelse

Dansk Folkeparti har længe bejlet til Inger Støjberg og ment, at hun kunne passe godt ind i partiet. Og nu har Dansk Folkeparti tilbudt den tidligere udlændinge- og integrationsminister et job.
Det siger partisekretær Steen Thomsen til DR.
"Inger Støjberg passer, som Kristian Thulesen Dahl også har sagt, én til én til Dansk Folkeparti, så vi vil selvfølgelig gerne have hende så tæt tilknyttet til os som muligt," siger partisekretæren.
Hvad ansættelsen går ud på, kommer Steen Thomsen ikke ind på men siger til DR, at man med Inger Støjbergs kompetencer sagtens ville kunne finde et job, der vil tilfredsstille både Inger Støjberg selv og Dansk Folkeparti.
"Hun har kæmpet for Danmark gennem mange år og stået side om side med Dansk Folkeparti, så hun vil kunne bidrage med en hel masse," siger Steen Thomsen.
Inger Støjberg blev i december kendt skyldig i Rigsretten og idømt 60 dages ubetinget fængsel. Efter dommen besluttede Folketinget, at hun ikke kunne fortsætte som medlem af Folketinget.
Men allerede dagen efter dommen faldt, holdt Dansk Folkeparti et gruppemøde, hvor flere medlemmer foreslog, at Inger Støjberg skulle tilbydes et job, fortæller erhvervsordfører Hans Kristian Skibby til DR.
"Det er ikke sjovt pludselig at stå uden indtægt, så det var derfor, det forslag blev stillet," siger han.
Dansk Folkeparti skal finde ny formand den 23. januar og flere medlemmer af partiet har peget på, at Inger Støjberg bør stille op som formand. Agter hun at stille op, skal hun melde sit kandidatur inden på fredag den 7. januar.
De fire nuværende kandidater til at overtage formandskabet efter Kristian Thulesen Dahl er Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Erik Høgh-Sørensen og Merete Dea Larsen.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
Nyhedsoverblik

Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads











































