DF: Vi skal lige vænne os til at være den store bjørn

Torsdag landede regeringen en blå finanslov, blandt andet i samarbejde med Dansk Folkeparti.

Siden har bølgerne gået højt både hos oppositionen på Christiansborg og på Dansk Folkepartis egen Facebookside med kritik af finansloven. Kritikken går på, at blå bloks største parti simpelthen ikke har fået nok politik igennem. 

Det, mener finansordfører René Christensen, er en forkert udlægning. 

Liberal Alliance kaldte det en smuk finanslov, som partiet fejrede med champagne. Hvordan vil du betegne finansloven?

"Jeg synes, det er en god finanslov, også for Dansk Folkeparti. Og for danskerne for den sags skyld.

Den er god, fordi vi gik til valg på, at vi ville noget på ældreområdet og have mere værdighed ind i ældreplejen. Der skulle ske noget på sygehusene, og der er vi rigtig glade for, at vi sammen med andre partier har fået sat 2,4 milliarder kroner af til sundhedsområdet, så man ikke skal ligge på gangene, og til at håndtere udfordringen med stigende medicin-priser. 

Og så er der trygheden, som vi har sikret med den nye politiaftale, hvor flere betjente bliver uddannet."

Flere af jeres vælgere har blandt andet på Facebook været skuffede over Dansk Folkepartis resultater i finansloven. Kan du forstå skuffelsen?

"Ja, når man kigger på mediebilledet og det, som de andre partier har sagt. Nogle siger, at der er kommet nul kroner til de ældre, men der er altså kommet tusind millioner kroner årligt fremadrettet, til solen brænder ud. Det er ikke en pulje, som udgår – det er en milliard, som kommer år efter år til kommunerne. Det er en rigtig stor sejr."

Penge tilbage til kommuner
Nu nævner du selv de ældre. Spørger man i kommunerne, så fylder det mere, at kommunerne med omprioriteringsbidraget skal spare én procent svarende til cirka 2,4 milliarder kroner om året, end at de får en værdighedsmilliard. Kan du forstå, hvis nogen mener, at man tager med den ene hånd, mens man giver lidt tilbage med den anden hånd?

"Ja, hvis det var det, som kom til at ske, men det er der ikke nogen, som ved endnu. Vi har gjort det meget tydeligt i de her forhandlinger, at vi som det største parti i aftalen ikke er imod at lave en omprioritering. De her penge skal ikke bruges til skattelettelser, og det har vi gjort meget tydeligt. De skal bruges til at understøtte den kommunale økonomi og ikke trækkes ud af kommunernes økonomi."

Men hvis det ligger jer så meget på sinde, at kommunerne skal beholde de her penge, hvorfor lægger I så stemmer til de nye udgiftslofter?

"Vi skriver meget tydeligt i betænkningsbidraget, at vi ikke ønsker, at de penge skal bruges til eksempelvis skattelettelser. De skal blive og støtte op om kommunernes økonomi. Kommunerne skal hverken opleve nul- eller minusvækst. Men vi tager ansvaret på os, at vi kan fordele rundt på pengene.

Når man giver et betænkningsbidrag, som vi kommer til at gøre i Finansudvalget, og så kommer sagen i folketingssalen, og der bliver det jo interessant at se, om der er andre, der vil støtte, at pengene skal gå til kommunerne. Vi oplever, at der er et velfærdsflertal i Folketinget."

Nu har I givet grønt lys for omprioriteringsbidraget. Kan du garantere, at de penge, som kommunerne skal spare, kommer tilbage til kommunerne?

"Nej, det kan jeg ikke."

Er det god DF-politik at gå med til et omprioriteringsbidrag, hvor der skal spares én procent i kommunerne, hvis man ikke kan garantere, at de penge kommer tilbage igen?

"Nu har jeg hørt ned gennem folketingssalen, at praktisk talt hele oppositionen har hylet over det her omprioriteringsbidrag, og derfor har jeg da en vis forventning om, at en stor del af oppositionen – formodentlig hele oppositionen – vil støtte vores betænkningsbidrag. Det gør netop, at de her penge ikke kommer ud af kommunernes økonomi. Og så har vi jo et flertal. Vi er uenige med statsministeren i, hvor de her penge skal bruges, og det har vi også givet til kende ved forhandlingerne."

0,8 eller 0,3
I gik til valg på, at der skulle være en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent frem mod 2020. Med den nye finanslovaftale lander det formentlig på 0,3 procent, måske lidt mere. Hvordan kan I gå med til det?

"Man skal huske på, at det, som er vigtigt for os, er, hvad pengene bliver brugt til. Vi har leveret på tre store parametre: ældreområdet, sundhedsområdet og politiet. Så de penge, som bliver brugt, bliver brugt de rigtige steder i forhold til vores prioriteringer. Og det er vi glade for.

Man skal passe på med det der vækst, for hvis vi nu havde stået og sagt, at der er en vækst i det offentlige forbrug på 0,8, og det var, fordi der var kommet 30.000 flygtninge og migranter til Danmark, så havde vi jo nok ikke været så glade for væksten. Så havde vi leveret på, at der skulle være en vækst på 0,8 procent, men var det det, vi gik til valg på? Ej, det var det nok ikke. Væksten i sig selv er ikke et mål, det er et mål at få en vækst, som bliver brugt på det rigtige."

Men hvorfor har I så igen og igen gentaget, at der skal være en vækst på 0,8 procent, hvis det hele egentlig handler om, om pengene bliver brugt rigtigt?

"Der har været behov for at tilføre penge. Vi er imod nul- og minusvækst, og der er behov for midler. Vi gik til valg på, at der var behov for en moderat vækst på 0,8 procent frem mod 2020, blandt andet fordi vi lever længere – og det koster penge. Og det mener vi sådan set stadig, og vi vil kæmpe fra finanslov til finanslov for, at vi har et offentligt system, der kan give os hver især det, vi forventer."

Betyder det, at når I siger 0,8 procent, så er det faktisk ikke så vigtigt, om det lander på 0,8 procent, så længe der er en vækst?

"Nu skal man også anerkende, at den her finanslov er en af de strammeste, som er lavet i lang tid. De viste sig, at der var færre frie midler, og det er jo svært at skabe vækst, når man ikke kan skaffe nye penge."

Mindre til kontanthjælpsmodtagere
Onsdag aften indgik I en aftale med resten af blå blok om et kontanthjælpsloft. Inden valget sagde i tydeligt, at der ikke skulle skæres i kontanthjælpen. Kan du forstå, hvis nogle vælgere er overraskede over, at DF går med til sådan et kontanthjælpsloft?

"Både og. Det, som har været vigtigt for os, har været, at kontanthjælpen i Danmark ikke er høj. Er man enlig og får kontanthjælp og bor til leje i en lejlighed, bliver man ikke rig af det. Der, hvor der har været en udfordring, er, når man får ydelser oven i hinanden. Der har vi haft tilfælde, hvor nogle har haft et for højt beløb, hvor gevinsten ved at tage et job har været der, men været for ringe.

Vi gik til valg på et kontanthjælpsloft. Også for at ham eller hende, som står op hver morgen og går ud og tager et lavtlønsjob, skal vide, at det er en god ide, og at man faktisk får noget ud af det. Men vi rører ikke de børnerelaterede ydelser."

Nu kommer nogle kontanthjælpsmodtagere til at få mindre, selvom selve kontanthjælpssatsen ikke bliver rykket. Tror du kontanthjælpsmodtagerne i valgkampen forstod, at I ville gøre deres indtægt mindre?

”Det tror jeg. Det er i hvert fald det, vi kommunikerede. Jeg har været meget åben om, at vi gik ind for et kontanthjælpsloft som finansordfører. Vi sagde også meget tydeligt, at vi ikke ville skære i selve kontanthjælpen.

Den enkelte kontanthjælpsmodtager bliver overhovedet ikke berørt. Der vil være nogle ægtepar med børn, som kan blive berørt. Kontanthjælpen er ikke høj i Danmark, det er det samlede tilskud, man kan få, der har kunnet blive for højt."

Den store bjørn
I er det største parti i blå blok. Synes du, at finansloven afspejler det?

"Bestemt. Det mindste parti (Konservative, red.) har fået igennem at fastfryse grundskylden i 2016, men om 12 måneder står vi jo med den udfordring, at hvis man ikke har fået løst det – og det håber jeg, at man har – står vi desværre i den samme situation, som vi står i i dag.

Vi har fået tusind millioner årligt fremadrettet til de ældre, og efter 2019 vil kommunerne også få det."

Har I fået mere indflydelse på finansloven ved at være støtteparti, end hvis I havde været i regering?

"Jeg er sikker på, at hvis vi var gået med i regering, havde der stået rigtig meget om skat i regeringsgrundlaget, og så havde man skrevet under på det. Vi er rigtig glade for at få flyttet rundt på nogle af de skattepenge. I stedet for at det kun var nogle få store selskaber, som skulle have mulighed for at få et nemmere generationsskifte, er det nu alle familievirksomheder – også den lille landmand eller fisker. Det er jo den mulighed man har, når man står udenfor, at lave om på de her ting, som – må man nok erkende – der var mange partier i blå blok, som gerne ville." 

Giver den kritik, som er kommet fra vælgerne, stof til eftertanke?

"Det gør den da. Det er jo en del af det politiske spil, når man ser, hvad oppositionen skriver. Vi er det største parti i blå blok, og man skal jo også lige vænne sig til, at man pludselig er den store bjørn i skoven.

Så er det jo den, de alle sammen kigger på, og så skal vi jo kæmpe mod, at sådan en som Benny Engelbrecht (S) – som er et fornuftigt menneske og finansordfører – begynder at skrive, at der kommer nul kroner til de ældre, fordi man først fjerner en milliard og så giver en milliard. Han ved jo godt, at den milliard stadig er derude. Men det er en del af det politiske spil, og det skal vi selvfølgelig forklare folk. 

Sådan er det at blive et stort parti, så bliver man jagtet med gode, men så sandeligt også dårlige argumenter, og det må vi jo bare kæmpe med."