Aktører: Digitalisering af offentlig transport efterlader millioner på perronen

Vi udelukker en stor gruppe mennesker fra den kollektive transport. Bus, tog og metro er for mange mennesker forbindelsen til andre mennesker, fritidsaktiviteter og arbejde, skriver Anja Philip, Bjarne Hastrup og Thorkild Olesen.

Placeholder image
Digitaliseringen af den kollektive transport kan få alvorlig indflydelse på livskvaliteten og føre til øget ensomhed, især blandt ældre borgere og borgere med handicap, mener tre organisationer. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det gælder også inden for kollektiv transport. De sidste ti til 20 år er der sket en stor digital udvikling, som betyder, at passagererne i højere grad skal betjene sig selv.

De digitale produkter er nyttige for mange. Men i bestræbelserne på at udvikle gode digitale løsninger, er det nemt at overse de befolkningsgrupper, som ikke kan bruge dem. De grupper, som tværtimod risikerer at blive "efterladt på perronen", fraskæres sociale aktiviteter og i sidste ende får forringet livskvaliteten.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har omkring hver femte dansker ikke de nødvendige digitale færdigheder, adgange eller muligheder til at begå sig digitalt. Det giver udfordringer med at planlægge rejsen med kollektiv transport, købe billet og finde trafikinformation.

Hver femte efterlades på perronen

Det er ofte ældre mennesker uden adgang til internet og smartphone og mennesker med fysiske eller mentale handicap, som gør det svært at holde på og betjene en smartphone eller overskue muligheder og processer i de digitale løsninger.

Det er ofte ældre mennesker uden adgang til internet og smartphone og mennesker med fysiske eller mentale handicap

Anja Philip, Bjarne Hastrup og Thorkild Olesen, formand for Forbrugerrådet Tænk, direktør i Ældre Sagen og formand for Danske Handicaporganisationer

Derudover kan vi tilføje en gruppe mennesker, der som udgangspunkt er digitale, men er utrygge ved eller har brug for hjælp til digitale løsninger. Det kan være ældre, som er afhængige af pårørendes hjælp til at købe billet til et besøg hos børn og børnebørn.

I en ny undersøgelse estimerer Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, at gruppen af digitalt udfordrede og utrygge borgere udgør cirka 23 til 33 procent af befolkningen. Alt i alt betyder det, at op mod to millioner danskere er enten udelukket fra eller udfordret ved at benytte kollektiv transport.

At den digitale udvikling risikerer at udelukke en stor gruppe mennesker er desuden et problem i en tid, hvor kollektiv transport mister passagerer, og trafikselskaber og politikere søger løsninger på at få passagerer tilbage efter corona.

Ifølge trafikvirksomhederne sker 85 til 90 procent af billetsalget i dag via hjemmesider, apps, sms og rejsekort. DSB har kun tre betjente salgssteder i landet, og de andre trafikselskaber har tilsvarende få eller ingen.

Arriva Tog lukkede eksempelvis alle deres betjente billetsalg i 2020, fordi deres nye kontrakt med Transportministeriet ikke længere indeholdt krav om at opretholde dem.

Risiko for øget ensomhed

Rejsekortet, der blandt andet har erstattet de fysiske klippekort de seneste otte til ti år, bliver solgt online og i kiosker, og det kræver internetadgang, NemID eller betalingskort at tanke kortet op. I 2018 blev de fysiske køreplaner fjernet fra stoppesteder og busser øst for Storebælt og erstattet af QR-koder, sms-løsninger og henvisning til rejseplanen.dk.

Vi udelukker en stor gruppe mennesker fra den kollektive transport

Anja Philip, Bjarne Hastrup og Thorkild Olesen, formand for Forbrugerrådet Tænk, direktør i Ældre Sagen og formand for Danske Handicaporganisationer

Som situationen er nu, udelukker vi som samfund en stor gruppe mennesker fra den kollektive transport. Bus, tog og metro er for mange mennesker forbindelsen til andre mennesker, fritidsaktiviteter og arbejde.

Digitaliseringen af den kollektive transport kan derfor få alvorlig indflydelse på livskvaliteten og føre til øget ensomhed, især blandt ældre borgere og borgere med handicap.

I en undersøgelse lavet af Danske Handicaporganisationer i 2019 fremgår det, at hver anden af de adspurgte deltager i færre fritidstilbud, og at 47 procent har færre besøg hos familie og venner på grund af digitale såvel som fysiske udfordringer i den kollektive transport. Hver tredje siger samtidig, at de bliver mere ensomme, fordi de afskæres fra at deltage i fællesskaberne.

Ifølge Infrastrukturplan 2035 skal kollektiv transport være mere attraktiv for langt flere danskere. Desuden skal der ifølge verdensmålene skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris. Politikerne bør tage hensyn til de mennesker, der ikke har andre alternativer til at komme rundt i landet.

Bevar analoge løsninger

Hvis det skal lade sig gøre, er det nødvendigt at bevare analoge løsninger ved siden af de digitale, så flere danskere får mulighed for at komme med ombord på rejsen.

Samtidig skal de digitale løsninger leve op til tilgængelighedskravene. Det vil give langt flere mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse mulighed for at bruge løsningerne og få gavn af digitaliseringen.

Midttrafik har for nylig besluttet at indføre et pensionistkort på pap. Vi håber at se flere sådanne tiltag hos andre trafikvirksomheder. Analoge løsninger er vigtige, hvis vi skal undgå at diskriminere og ekskludere store befolkningsgrupper fra at bruge kollektiv transport.

Nem adgang til kollektiv transport giver nemlig ikke blot den enkelte mulighed for at tage aktiv del i samfundet, men er samtidig en nøgle til den grønne omstilling.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser