DIIS-forsker: Trump-aflysning er et wakeupcall for dansk udenrigspolitik

DEBAT: Det var helt logisk, at Trump ønskede en handel i forhold til Grønland. Præsidentens aflysning af det varslede statsbesøg bør minde os om den grønlandske "guldgrube" og får os måske til at indse betydningen af egne interesser, skriver Hans Mouritzen.

Af Hans Mouritzen
Dr.scient.pol., seniorforsker ved DIIS

Da danske politikere efter Anden Verdenskrig forsigtigt antydede, at amerikanerne burde påbegynde en retræte fra Grønland – blandt andet for at fremme en russisk tilbagetrækning fra Bornholm – fik man som svar, at USA var kommet for at blive, uagtet en formel dansk suverænitet.

Man kunne forestille sig et køb af Grønland, som tidligere "Dansk Vestindiske Øer", eller en anden form for arrangement. Det fik man så med Grønlandsaftalen (en udløber af Nato-traktaten) fra 1951, hvor USA, uden beregning, de facto fik fuld militær bevægelsesfrihed i og omkring Grønland.

Kigger man på globussen "ovenfra", vil man forstå, hvorfor Grønland er essentiel for USA, så længe der er risiko for konflikt med Rusland. Omkring Polarhavet, som er det mulige strategiske teater mellem USA og Rusland, er cirka halvdelen af perimeteren russisk; USA har kun Alaska.

Men Grønland ligger næsten midt i det hele, som en gigantisk fremskudt bastion for USA. Hertil kommer blandt andet de sjældne jordarter, der i sig selv er af strategisk betydning, som amerikanerne frygter, at kineserne snupper for næsen af de naive danskere.

En logisk handel for Trump
Derfor var det logisk, at den forhenværende ejendomsmatador Trump kunne tænke sig en handel. Man ser det for sig: John Bolton orienterer præsidenten om de særlige forhold omkring rigsfællesskabet og Grønland, hvorefter Trump udbryder: "Why don't we just buy the whole thing?"

Men en af forskellene i forhold til tidligere er, at Grønland har selvstyre og ikke bare er et "objekt", man kan købe og sælge. Desuden er det selvsagt i modstrid med danske interesser, uanset prisen. Uden Grønland er Kongeriget ikke længere en arktisk magt med sæde i for eksempel Arktisk Råd.

Og vi har mistet det såkaldte "Grønlandskort" i forhold til USA: at vi kan forvente amerikansk imødekommenhed over for Danmark på andre områder til gengæld for, at vi kvit og frit stiller Grønland militært til rådighed for USA. Det kan for eksempel dreje sig om størrelsen af det danske forsvarsbudget, der – med en underdrivelse – ikke altid har levet op til amerikanernes ønsker. 

Den grønlandske "guldgrube"
Hvis vi ikke allerede vidste det, bør sagen minde os om, at rigsfællesskabet omfatter en grønlandsk "guldgrube". Selvsagt skal diplomatiet holde tungen lige i munden.

Men vi har også egne interesser og skal ikke blot tænke på at positionere os mellem amerikanere, russere og kinesere. Artikler i Grønlandsaftalen fra 1951 – lang tid før både hjemmestyre og selvstyre – er forældede og burde genforhandles.

Grønlandske politikere har for eksempel foreslået en leasingaftale i forhold til amerikanske baser. USA burde betale for oprydningen på Camp Century, selvom de i medfør af den eksisterende aftale ikke er forpligtede til det. Og Trump må forstå, at Kongeriget ikke bare har suverænitet over Grønland, men også over dansk udenrigspolitik i øvrigt.

Et wakeupcall
Efter at Danmark, ifølge Krigsudredningen, i tre årtier i vigtige situationer har fulgt eller anticiperet amerikanske ønsker, er det desto vigtigere at markere, at dette ikke er nogen naturlov. Danmark er en suveræn nation med egne udenrigspolitiske synspunkter.

For eksempel anser Danmark, i modsætning til den amerikanske udenrigsminister, Pompeo, og sikkerhedsrådgiver Bolton, det for vigtigt at bevare Arktis som et relativt lavspændingsområde.

Ikke blot for den gode sags skyld, men også, fordi rigsfællesskabet står over for sokkelforhandlinger med Rusland i Polarhavet. En vigtig forudsætning for, at de skal lykkes, er et pragmatisk samarbejdsklima i Arktis. I bedste fald kan aflysningen af statsbesøget være et "wakeupcall", der får os til at indse betydningen af egne interesser.

Forrige artikel DTU: Giv ikke ansvaret for vores drikkevand til lægfolk DTU: Giv ikke ansvaret for vores drikkevand til lægfolk Næste artikel SF Ungdom: Jeg drømmer om at slukke branden i Amazonas med en vandflaske SF Ungdom: Jeg drømmer om at slukke branden i Amazonas med en vandflaske
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.