
19. december meldte Hjemrejsestyrelsen ud til sine ansatte, at direktør Claes Nilas havde opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet kom nyheden om Claes Nilas' fratrædelse som en stor overraskelse blandt styrelsens ansatte.
"Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det er korrekt, at Claes Nilas kort før jul opsagde sin stilling som direktør i Hjemrejsestyrelsen. Ministeriet har derudover ikke yderligere kommentarer," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en kommentar til Ekstra Bladet.
Claes Nilas var med til at oprette Hjemrejsestyrelsen i 2020 og har lige siden siddet som direktør.
"Jeg nærmer mig de 69 år og vil prøve at leve et andet liv end et toplederliv. I det liv skal der også fortsat være noget arbejde, bare af en anden karakter. Jeg fortsætter også med at undervise i jura på Københavns Universitet og i noget bestyrelsesarbejde," skriver Nilas selv på Linkedin.
Claes Nilas har i sin karriere som embedsmand siddet på en række tunge poster i statens embedsværk. Han har blandt andet været departementschef i Integrationsministeriet fra 2005 til 2011 og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2011 til 2015.
Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet.
Opdateret onsdag klokken 16:18 med citat fra Claes Nilas.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen












































