25-årige Kristian Nysom Lassen kommer til at stå i spidsen for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende. Han er nemlig blevet valgt som ny formand for foreningen.
Det skriver Djøf Studerende i en pressemeddelelse.
Kristian Nysom Lassen studerer Innovation og Digitalisering på Aalborg Universitet, som han påbegyndte i 2017. Han har været en del af bestyrelsen hos Djøf Studerende siden november 2018.
Som nyvalgt formand ønsker Kristian Nysom Lassen at sætte fokus på de studerendes trivsel, hvor stress og mistrivsel særligt vil sættes under lup.
"Der skal være ordentlige rammer for undervisningen. Men det er også vigtigt, at vi som studerende engagerer os i studierne og hinanden. Stærke fællesskaber er den bedste vej til et godt og udbytterigt studieliv. Og det er noget af det, Djøf Studerende fortsat vil have fokus på at udvikle," siger Kristian Nysom Lassen ifølge pressemeddelelsen.
Kristian Nysom Lassen afløser Lea Backes på formandsposten. Lea Backes har afsluttet sine studier og er nu kommet i arbejde, hvorfor hun fratræder på posten.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen








































