
#dkpol: Hvorfor gav Mette Frederiksen journalisterne en opsang?

21. februar 2025 kl. 16.00
Ugens emner i #dkpol:
- Den nye accelerationsfond (14:34): "Køb, køb, køb", siger Mette Frederiksen midt i den oprustningsproces, Danmark er i gang med, og samtidig nærmest lover Troels Lund Poulsen, at der vil blive begået fejl, når der skal handles våben ind. Tiderne er skiftet, der er landet en ny trusselsvurdering fra FE og ifølge statsministeren befinder vi os hverken i en krigstid eller fredstid. Hvad skal det nu betyde? Og hvordan skal de mange indkøb finansieres? Det er der ikke enighed om endnu, men Jakob og Esben sætter spørgsmålet under lup.
- Pia Olsen Dyhr og SF (29:05): Det er ikke meget, vi har hørt fra Pia Olsen Dyhr på det seneste, men nu melder hun sig ind i oprustningsdebatten og slår fast, at SF vil være med i forhandlingerne. Men, men, men: Hvor skal pengene komme fra? Surprise, finansieringssnakken skal på bordet igen, og så runder Esben og Jakob også SF's fremtid, som ifølge Pia Olsen Dyhr enten bliver i regering eller opposition.
- Grønland, Færøerne og frihed (39:07): Esben syntes, at det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale var poetisk, da han bragte begrebet om negativ frihed op i folketingssalen til tirsdagens spørgetime. Skaale forbandt Grønland og Færøernes følelser omkring båndet til Danmark, og så bandt han en tæt knude til de diskussioner om Grønland, der har været i gang længe og som trækker tråde til USA, kolonihistorie og DRs afpublicerede dokumentar om Grønlands hvide guld.
Husk desuden, at det er 7. marts, at #dkpol-løbeklubben løber igen. Turen starter klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København.
Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget
Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent
Shownotes
- Jakobs anbefaling: Janne Tellers roman ”Er du stolt af mig, Joanna?”
- Esbens anbefaling: David Mackenzie og Taylor Sheridans film Hell or High Water
Få dit abonnement på Altinget til spotpris her
Læs også
Læs også

Artiklen var skrevet af
Omtalte personer






































