Den afdøde speciallæge i samfundsmedicin Niels Bloch Jespersen gjorde både karriere som socialdemokratisk politiker nationalt og lokalt samt ikke mindst som embedslæge i Vejle Amt 1975-79 og siden i Frederiksborg Amt.
Overlærersønnen fra Frederiksberg var uddannet læge fra Københavns Universitet 1969 og videreuddannede sig til speciallæge i samfundsmedicin årgang 1984.
Han var kandidat for Socialdemokratiet i Fredensborgkredsen fra 1987, og det frivillige arbejde som opstillet blev endelig kronet med et mandat i Folketinget fra 1999 frem til skæbnevalget 2001, hvor den Venstre-ledede regering tog over. Han indtrådte i Folketinget midt i valgperioden ved Susanne Fast Jensens mandatnedlæggelse.
Forinden havde Niels Bloch Jespersen været medlem af kommunalbestyrelsen i Fredensborg-Humlebæk (i dag Fredensborg Kommune) i valgperioden 1990-94.
Af tillidshverv kan nævnes, at den politisk aktive speciallæge sad i bestyrelsen for Komiteen for Sundhedsoplysning 1979-85 og bl.a. var medlem af Det Kriminalpræventive Råds Miljøplanudvalg i 1982-89.
Bisættelsen finder sted fra Helsingør Kirkegårds Kapel lørdag 17. august 2024 kl. 12. Den efterladte familie opfordrer til, at man i stedet for at sende eventuelle blomster betænker Læger uden Grænser på konto 4190-10136024 eller MobilePay 443103, mrk. Niels Bloch Jespersen.
Artiklen var skrevet af
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet


































