Den tidligere sekretær i fagbevægelsen Erik Balle, der er død, 86 år, blev efter sin realeksamen kommunalelev i årene 1956-59. Han var ansat som kommunalassistent og overassistent, indtil han første gang blev sekretær i HK Forbundet i årene 1969-77, hvorefter han var forbundets forretningsfører 1977-80.
Så flyttede Erik Balle til hovedorganisationen LO i en tilsvarende stilling som sekretær - det var i årene 1980-94. Og endelig var han tilbage som sekretær i HK Forbundet 1994-99.
Han gik officielt på pension i 2000, men forblev medlem af Landsskatteretten i alle årene 1985-2004. Endvidere var fagforeningsmanden domsmand ved Roskilde Ret 1996-2000.
Erik Balle var enkemand efter sin kone Lily, som han blev gift med i 1959. Hun døde for ti år siden.
Bisættelsen finder sted fra Svogerslev Kirke torsdag 2. oktober 2025 kl. 13.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering









































