Den verdenskendte komponist Bent Fabricius-Bjerre er gået bort, 95 år gammel. Det oplyser familien til Ritzau ifølge DR.
Bent Fabricius-Bjerre er blandt andet kendt for at stå bag de berømte temaer til 'Olsen Banden' og 'Matador'. Han har ligeledes komponeret en række ballet-, musical- og teaterstykker gennem årene.
Han er uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1946 og stiftede i 1950 pladeselskabet Metronome Records, som han solgte videre som filmproduktionsselskab i 1997. I 1996 blev han slået til ridder af Dannebrog.
Ud over at være komponist var Bent Fabricius-Bjerre medstifter af den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
Han efterlader sig sin kone, Camilla Padilla Arndt, og fire børn. Familien oplyser, at bisættelsen vil foregå privat.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"


































