Dødsfald: Tidligere S-minister Ivar Nørgaard (89)

Af Rasmus Nielsen
Chefredaktør
 

IVAR NØRGAARD HAR altid været der. Lige indtil i aftes, da en blodprop i hjernen satte en brat stopper for et langt og virksomt liv i den socialdemokratiske bevægelse og for Danmarks bedste. 

Til trods for den markante og lange indsats for samfundet er det allligevel et øjebliksbillede, der trænger sig på ved nyheden om Ivar Nørgaards død. Det legendariske foto fra begyndelsen af 70erne, hvor han sammen med sin daværende regeringschef Jens Otto Krag på Danmarks vegne underskriver at ville tiltræde Rom-traktaten, så Fædrelandet kan tilslutte sig Fællesmarkedet. 

Det var nu ikke, fordi Ivar Nørgaard var føderalist eller anden form for glødende EF/EU-tilhænger. I nogle år residerede han fra sin kontor på Folketingets ministergang som formand for Markedsudvalget (nu Europaudvalget), hvor mere EU-positive kræfter forbandede ham langt væk for at være fodslæbende i det europæiske projekt. Nørgaard kunne være besværlig og kantet. Men det er vigtigt at blive forbandet af nogen i politik, for så står man for noget - og betyder noget.

VI PÅ ALTINGET.DK lærte for alvor Ivar Nørgaard at kende langt senere, i 2000, hvor han var en af kræfterne mod Danmarks tilslutning til euroen. Han mente grundlæggende, at det ville svække dansk økonomi - nogen vil under de gældende græske tilstande på vores kontinent hævde, at han så profetisk dengang.

Det var en sælsom - men i glimt også fornøjelig - oplevelse at samarbejde med Ivar Nørgaard, der dagligt under valgkampen forud for euro-folkeafstemningen i september 2000 på gammeldags manér i telefonen dikterede sine euro-skeptiske argumenter. I øvrigt i konkurrence med en anden tidligere S-minister Bjørn Westh, der var ja-bannerføreren i dækningen, og som sagde ja til emailen, hvor Nørgaard altså dengang endnu sagde nej.

Mere EU-positive kræfter forbandede ham langt væk for at være fodslæbende i det europæiske projekt. Nørgaard kunne være besværlig og kantet. Men det er vigtigt at blive forbandet af nogen i politik, for så står man for noget - og betyder noget.

Rasmus Nielsen
Altinget.dk

IVAR NØRGAARD HAVDE en gammeldags, lettere selvhøjtidelig stil; man skulle næsten tro, han havde lært den hos sin partifælle, rigstaktikeren Jens Risgaard Knudsen. Men bag den stramme facade bankede et lighedshjerte, et samfunds- og debatlystent hjerte med udsyn ud over den danske grænse. Med lige dele sans for økonomisk teori og gennemførlig, praktisk økonomisk politik.

At besøge ægteparret Sonja & Ivar Nørgaard kunne minde om den tone og stil, der var hos Ingrid & Anker Jørgensen i sin tid i Sydhavnen. Beskedent i fremtoning, men præget af bøger, kultur og den gode smag. Lysende eksempler på, hvordan socialdemokrater af den gamle skole tog kulturlivet til sig helt hjem til stuerne. Der var en ordentlig tone i dét hjem, og samme Anker Jørgensen var en kærkommen gæst, når partiets og samfundets genvordigheder skulle vendes blandt drenge, der virkelig vidste, hvordan den skulle skæres.

På en trist dag mindes jeg med taknemmelighed, hvordan den aktive pensionist brugte tid på ubenhørligt at forsvare sit euro-nej i vores dengang såre lidt læste spalter. På den måde var den citat-dikterende veteran også med til at bygge sten til det fundament, hvorpå vores netavis siden er udkommet.