Den kommende SVM-regering skriver om forsvar og sikkerhed i regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark":

Der er krig i Europa. Ruslands angreb på Ukraine har for altid forandret Europa og markant ændret den trussel, vi står over for. Spændingerne i Danmarks nærområder øges. Truslerne ændrer karakter og stiller nye krav til dansk forsvar og beredskab.

Kampen for Ukraines frihed er vores og Europas kamp for frihed. Derfor skal vi stå sammen med vores allierede i kampen for de værdier, som vi i generationer har
kæmpet for. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sendte et klart signal om, at Danmark som land er klar til at løfte sin del af opgaven. Det signal skal vi nu følge til dørs.

NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark skal derfor støtte NATOs planer om et styrket forsvar og større evne til afskrækkelse med styrker på højere beredskabsniveau i forsvaret mod truslen fra Rusland.

Med den kommende udvidelse af NATO med Sverige og Finland vil Norden og Østersøregionen få ny og særlig betydning i forsvars- og sikkerhedspolitikken.
Danmark har særlige muligheder her og et vigtigt medansvar for de baltiske landes sikkerhed. Det vil regeringen prioritere højt. Samtidig vil Danmark styrke forsvarssamarbejdet med USA og andre nære allierede.

De nye sikkerhedspolitiske udfordringer ses også i Arktis og det høje nord. Målet er stadig, at området vedbliver med at være et lavspændingsområde. I tæt samarbejde med Grønland og Færøerne vil regeringen med det mål for øje styrke tilstedeværelsen og overvågningen i området.

Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark nye muligheder for at tage et større ansvar for fred og sikkerhed i Europa. Samtidig styrker samarbejdet dansk erhvervslivs muligheder for vækst og arbejdspladser.

Alt det leder til, at vi skal styrke vores forsvar. Med det nationale kompromis i foråret 2022 tog vi vigtige skridt i den retning. Nu skal vi videre, så Danmark tager hånd om egen sikkerhed og løfter sin del af ansvaret over for vores allierede både i regi af NATO og i regi af EU.

Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.

Som en del af det nye forsvarsforlig ønsker regeringen bl.a. at styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi vil styrke forskning i f.eks. cybersikkerhed i samfundet og fortsat grøn omstilling af forsvaret. Samtidig skal Forsvarets digitalisering styrkes, og med tæt inddragelse af dansk forsvarsindustri og forskning skal der gennemføres et teknologisk løft, der ruster Danmark til at imødegå fremtidens trusler og udfordringer. Vi skal også fokusere på fastholdelse af medarbejdere i Forsvaret ved at sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og de civile uddannelser.

Vi skal ligesom andre lande sikre, at Danmark indberetter alle relevante udgifter til NATO som led i opfyldelsen af målet, og at vi har et effektivt og velorganiseret
forsvar. Som en del af arbejdet med et kommende forsvarsforlig vil regeringen se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur.

Regeringen vil i forbindelse med udmøntning af det kommende forsvarsforlig tænke i den geografiske balance. Nye investeringer og arbejdspladser skal placeres med dette for øje.

Regeringen vil fortsætte Danmarks støtte til Ukraines frihedskamp – økonomisk, militært, humanitært og med trænings- og genopbygningsindsatser. Regeringen vil etablere en fond, der skal sikre en fortsat stærk civil og militær støtte til Ukraine og fastholde Danmark blandt de største bidragsydere relativt til vores størrelse.

Det danske samfund skal gøres mere robust i mødet med fremtidens trusler, udfordringer og kriser. Derfor vil regeringen tage initiativ til at styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Vi er samtidig en del af en bredere global kamp om indflydelse, viden og ressourcer. Og om selve værdierne bag den internationale retsorden. Sammen med vores
partnere og allierede skal vi sikre adgang til kritiske ressourcer, være på forkant med den teknologiske udvikling på f.eks. kvanteområdet og beskytte os mod trusler fra cyberangreb.