DSB-topchef: Vi har rustet os selv til fremtiden

Det er to år siden, at Jesper Lok satte sig i spidsen for en af landets mest omdiskuterede offentlige virksomheder. Dengang var DSB i dyb krise efter et voldsomt økonomisk kaos, der endte med udrensning i den øverste ledelse. Løsningen hed Jesper Lok, der er flasket op med værdier som grundighed og rettidig omhu i Danmarks største virksomhed A.P Møller - Mærsk.

Som øverste chef for DSB var økonomien en bunden opgave fra begyndelsen. Det helt store omdrejningspunkt de første to år har derfor været at føre spareplanen "Ét Sundt DSB" ud i livet, hvor selskabet har vendt et dundrende underskud til at levere sorte tal på bundlinjen.

Planen koster i sidste ende omkring 1000 medarbejdere jobbet, og der har også været markant kritik fra egne rækker om, at arbejdsglæden er faldet.

Jernbaneforbundet, som organiserer det kørende personale, har kaldt sparestilen for diktatorisk, men ifølge Jesper Lok kunne man ikke komme uden om at skære dybt: 

"Det er en meget ulykkelig situation, som vi har været i som virksomhed. Men jeg vil samtidig sige, at vi har en medarbejderskare, som har bevist, at vi har kunnet effektivisere, samtidig med at vi har forbedret rettidigheden. Man kunne have frygtet, at det ville være gået anderledes," siger han.

DSB er endnu ikke helt i mål med "Ét Sundt DSB", hvor målet er at effektivisere driften med én milliard inden udgangen af året. Jesper Lok er dog overbevist om, at man når det. Og herefter er der ikke planer om nye store sparerunder.

Hvis vi skal nå målsætningerne for den kollektive trafik, så er vi nødt til at sørge for, at priserne er bedre indrettet til at få nye kunder. Som det er i dag, er det meget, meget dyrt at være bruger i ny og næ.

Jesper Lok
Administrerende direktør, DSB

"Vores mål er, at det skal vi undgå. Men når vi er i mål med den her besparelse, så ved vi, at vi fortsat skal effektivisere med  2-3 procent om året for ikke at samle sammen til en ny stor sparerunde."

Ser du flere store fyringsrunder foran dig?

"Nej, men den slags garantier, kan man selvfølgelig aldrig udstede. Men vi gør alt for at undgå, at det skal blive nødvendigt igen."

Gælden er ikke en udfordring 
Når spareplanen er ført til ende, er DSB godt rustet til fremtidige udfordringer, mener Jesper Lok. Dermed nedtoner han også problemerne med selskabets store gæld på 18 milliarder kroner:

"DSB har en relativ stor gæld, men jeg ser det ikke som en stor udfordring. Vi er i en situation, hvor vi kan lave de nødvendige investeringer i fremtiden. Nogle af de overskrifter, som vores gæld indimellem trækker, ser jeg ingen grund til."

Da Jesper Lok trådte til, mødte han med egne ord et DSB, som var præget af silotænkning, og som manglede en fælles kultur. Det skal ikke forstås derhen, at medarbejderne ikke var stolte af at arbejde i DSB, understreger han, men han oplevede en virksomhed, hvor der var meget  forskellige holdninger til, hvordan man løste opgaverne. 

"Når man kommer fra en virksomhed som A.P. Møller – Mærsk, der har en meget veldefineret kultur, så er det klart, at man lægger mærke til, at man ikke i samme grad ser en fælles kultur. Derfor har vi sikret, at vi i dag har en fuldstændig fælles holdning til, hvordan vi løser udfordringerne," siger Jesper Lok.

Private ville sige nej til Rejsekortet
Skiftet fra A.P Møller – Mærsk til DSB betyder også, at han nu er øverste chef for en offentlig virksomhed, der på nogle områder skal agere efter helt andre spilleregler. Og her ser han nogle tydelige ulemper: 

"Som offentlig virksomhed bliver man nogle gange bedt om at indtræde i nogle roller, som private selskaber aldrig var gået med til. Jeg tror eksempelvis ikke, at særligt mange private aktører ville synes, at det var klogt at være med i Rejsekortet, som det var skruet sammen," siger han.

Jesper Lok mener således, at DSB's økonomiske byrde i forhold til Rejsekortet langt overstiger den indflydelse, som selskabet har på de beslutninger, der skal træffes sammen med en række andre trafikselskaber.

Hvis du selv kunne bestemme, skulle DSB så have været med i Rejsekortet?

"Jeg tror ikke, at særligt mange private aktører ville gå ind i sådan en ejerskabsstruktur. Vi har næsten udstedt 800.000 rejsekort, og det begynder at virke for rigtigt mange mennesker. Men det rykker bare ikke ved, at konstruktionen er meget vanskelig, og at det bestemt ikke gør det let at drive det effektivt," siger han.

Opgør med nulfejlskultur
Det er et vilkår, som politikerne i princippet kan ændre på, hvis de ønsker det. Det er straks mere vanskeligt at ændre på en anden betingelse, som DSB tumler med som offentlig virksomhed: At være i rampelyset. 

"Alle har en holdning til det, som DSB laver. Men problemet er, at det internt skaber en meget stor grad af nulfejlskultur, når man konstant bliver bebrejdet et eller andet, og meget sjældent bliver rost for de fremskridt, man leverer,” siger Jesper Lok og fortsætter:  

”Den nulfejlskultur er usund for en virksomhed, fordi al fremskridt kommer af, at man gør noget anderledes i dag, end man gjorde i går. Derfor arbejder vi på, at det ikke bliver dræbende for nye initiativer." 

Vil gerne stå for udbud
På Christiansborg raser debatten om fremtidens togdrift, hvor der så småt er gang i forhandlingerne om nye kontrakter til DSB. I den forbindelse mener Jesper Lok, at der er to vigtige pejlemærker, som skal på plads. Det handler om at sikre en national stationsplan og en national materielplan. 

”Vi skal passe på, at vi ikke om 20 år ender op med, at der kører en masse forskellige togtyper rundt om i landet. Hvis vi skal undgå et forfærdeligt kludetæppe, så mener jeg, at der bør være en aktør som DSB, som har en samlet plan for stationerne og materiellet i hele landet," siger han.

Dermed advarer han politikerne om at udbyde togdriften på en måde, der rykker ved "den hårde struktur" for materiel og stationer, men han understreger, at udbud sagtens kan give en masse værdi.

"Hvis man har en samlet plan for materiel og stationer, så kan man sagtens bede nogen om at køre de forskellige strækninger i kortere eller længere perioder under udbud," siger han.

Er du tilhænger af en model, hvor DSB står som udbyder af nogle strækninger, hvor DSB bliver transportkøberen, og har det overordnede ansvar for at sikre sammenhængen i trafikken?

"Lige præcis. Det kunne sagtens være en model, der giver mening. På den måde vil man kunne lave et udbud, uden at det går ud over den nødvendige fleksibilitet," siger han.

Nødt til at se på priserne
Men hvad kan brugerne forvente af fremtiden? Ifølge Jesper Lok lyder parolen, at det handler om at blive bedre til at sætte kunderne i centrum. Mere konkret handler det især om bedre rettidighed og bedre information, når tingene går galt. Han erkender dog også, at man er nødt til at se på prisniveauet, hvis man skal nå det politiske mål om at fordoble væksten for togtrafikken frem mod 2030. 

"Hvis vi skal nå målsætningerne for den kollektive trafik, så er vi nødt til at sørge for, at priserne er bedre indrettet til at få nye kunder. Som det er i dag, er det meget, meget dyrt at være bruger i ny og næ,” siger Jesper Lok.

Han peger både på prisniveau for trafikken mellem landsdelene, og på prisen uden for myldretiden. Han afviser dog, at DSB selv sænker prisen:

"Det er ikke noget, som vi har ressourcerne til at gøre alene. Det er vi nødt til at se på sammen med det politiske Danmark. Det kræver også, at man tager højde for både det virksomhedsøkonomiske og det nationaløkonomiske regnskab" siger Jesper Lok.