Foreningslivet er en grundsten i det danske samfund. Det er de færreste danskere, der ikke på et tidspunkt igennem livet har været medlem af en forening.

Det kan være svært at få øje på ligheden mellem at spille fodbold, gå til spejder og være aktiv i en handicaporganisation. Men i virkeligheden er forskellene ikke så store. For uanset hvilken forening, du vælger at melde dig ind i, så har de det til fælles, at de bygger på grundlæggende værdier om demokrati og frivillighed.

I en tid, hvor demokratier verden over er udfordrede, kan vi glædes ved, at det danske demokrati er et af de stærkeste i verden. Det er jeg slet ikke i tvivl om skyldes, at vi er et foreningsland.

For i det frivillige foreningsliv får vi demokratiet ind med modermælken. Det er her vi lærer at tage ansvar for det fælles, argumentere for vores sag og får gode demokratiske vaner under huden.

Foreningslivet har værdi i sig selv

Det unikke ved udlodningsloven er, at den sikrer et armslængdeprincip mellem Christiansborg og det frivillige foreningsliv.

Udlodningsloven sikrer, at foreningslivet ikke bliver et instrument i politiske prestigeprojekter eller et redskab for skiftende politiske mål og ønsker.

Efter corona og mange år med elevatorøkonomi i foreningslivet, er der brug for stabilitet.

Chris Borup Preuss
Formand, Dansk Ungdoms Fællesråd

For foreningslivet har en værdi i sig selv, fordi vi er til. Vi har værdi, fordi vi laver det, vi brænder for i et forpligtende fællesskab med andre. Fordi vi danner demokratiske borgere, styrker trivslen og giver mennesker et fællesskab. Fordi vi gør en forskel.

Da udlodningsmodellen i 2016 – efter massivt pres fra foreningslivet – blev der evalueret, landede forligspartierne en aftale, der en gang for alle skulle give de 800 udlodningsmodtagere den større sikkerhed, de var blevet lovet helt tilbage i 2010.

Hvor støtten tidligere varierede fra år til år, kan man i dag som frivillig forening i højere grad regne med, hvordan budgettet ser ud til næste år.

Det har selvsagt efter et årti med elevatorøkonomi og usikkerhed givet en enorm ro i foreningslivet, og netop derfor var der meget bred opbakning til den nye lov blandt udlodningsmodtagerne.

Brug for stabilitet

Da man ændrede udlodningsloven i 2017, var den eneste frygt, om der ville være nok penge til modtagerne i gruppe 3. Derfor blev det besluttet at foretage en evaluering efter tre år, der skulle se på, om der var nok midler i gruppe 3.

Denne evaluering er blevet forsinket grundet corona. Men vi kan heldigvis konstatere, at midlerne i gruppe 3 ikke er forsvundet; der er derimod kommet flere til.

Jeg vil kraftigt opfordre til, at man holder evalueringen til det, den egentligt var tiltænkt.

Chris Borup Preuss
Formand, Dansk Ungdoms Fællesråd

Blandt andet fordi overskuddet fra Danske Spil og Klasselotteriet har være større end forventet. Og med den aftalte udfasning af statsstøtte til travsporten, så bliver gruppe 3-midlerne kun større de kommende år.

Jeg mener, at det er et sundt demokratisk princip, at man evaluerer lovgivning. Men jeg vil kraftigt opfordre til, at man holder evalueringen til det, den egentligt var tiltænkt: at sikre, at der er et fornuftigt niveau af midler i gruppe 3.

Efter corona og mange år med elevatorøkonomi i foreningslivet, er der brug for stabilitet.

Der er behov for, at man som frivillig forening ikke skal være bekymret for, om man kan regne med det tilskud, man har budgetteret med til næste år. Om man kan samle sine medlemmer og frivillige ildsjæle til årets sommerlejr, vinterstævne eller foreningsdagen.

Det frivillige foreningsliv har brug for ro til at gøre det, vi er sat i verden for. Få alle med i fællesskabet, skabe gode samfundsdemokrater og sikre social sammenhængskraft i hele Danmark.