DUF-formand: Medierne skal tage ansvar for den demokratiske samtale

Den politiske samtale i Danmark er kørt af sporet. Den respektfulde udveksling af synspunkter har udviklet sig til en boksekamp, hvor det gælder om at slå modstanderen i gulvet med sine argumenter. Og medierne bærer en god del af ansvaret for den udvikling.

Det mener Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, en paraplyorganisation for 72 børne- og ungdomsorganisationer med tilsammen 600.000 medlemmer.

Han mener, mediestøtteloven skal strammes, så det fremover bliver en betingelse for at få støtte, at medierne sikrer en ordentlig tone og form i den politiske debat.

”Medierne er afgørende for, hvordan den politiske samtale fungerer. Og når vi ret massivt støtter dem igennem mediestøtten, er det interessant at kigge på, om man kan indbygge nogle bedre incitamenter til at understøtte en god politisk samtale i stedet for en konflikt,” siger Kasper Sand Kjær.

Hvis der var nogle unge, der i dag spurgte mig, hvor de skulle gå hen for at blive mere oplyst om samfundet - hvilke aviser de skulle læse - så ville jeg have svært ved at svare på det.

Kasper Sand Kjær
Formand, Dansk Ungdoms Fællesråd

Oprydning på de sociale medier
Han vil ikke definere præcis, hvordan kravene til medierne skal se ud, fordi det vil lukke debatten på forhånd, siger han. Men et sted, hvor der helt oplagt bør ryddes op, er i debatforum og kommentarspor, mener DUF-formanden.

”I debatforums og kommentarspor på de sociale medier bliver der hurtigt en meget hård og grim tone, som afholder en masse fra at deltage i samtalen og ekskluderer dem fra den politiske debat,” siger han og fortsætter:

”Det gør også, at debatten bliver endnu hårdere kantet op, end det er nødvendigt. Så man kunne sagtens kigge på, om der skulle være krav i mediestøtteloven til moderering af debatforums og kommentarspor.”

Kasper Sand Kjær henviser til en måling, som DUF har fået foretaget blandt lidt over 1.000 unge. Den viser, at mere end halvdelen klapper laptoppen sammen, når tonen på de sociale medier bliver for hadefuld.

”Når vi så samtidig ved, at de unge primært får deres nyheder fra de sociale medier, så bliver det faktisk lidt farligt, fordi så får de deres nyheder, men tør ikke deltage i diskussionen om de nyheder, de får ind,” siger han.

Men hvis du snakker sociale medier, er det så ikke Facebook, Twitter og Snapchat, du skal råbe op?

”Jeg synes da også, at de kunne gøre mere. Det skal jeg ikke lægge skjul på. Men når man som medie er til stede på de sociale medier, så har man det samme ansvar, som man har, når man trykker læserbreve i avisen. Og det er det ansvar, man skal tage på sig.”

Bekymret for de unge og demokratiet
Når DUF tager diskussionen op, er det, fordi en kerneværdi i organisationen er at sikre unges deltagelse i demokratiet. Og den deltagelse er i fare, mener Kasper Sand Kjær.

”Jeg er grundlæggende bekymret for de unge og demokratiet. Ikke i opbakningen til det som en styreform, men i at det der måske lidt særlige danske demokrati, hvor vi engagerer os og deltager, er blevet mere utilgængeligt for flere unge, og at mange unge føler sig koblet af samfundet - og særligt koblet af politik,” siger han.

Ifølge Kasper Sand Kjær er det et ærinde for medierne at sikre, at alle unge er med i demokratiet.

”Men hvis der var nogle unge, der i dag spurgte mig, hvor de skulle gå hen for at blive mere oplyst om samfundet - hvilke aviser de skulle læse - så ville jeg have svært ved at svare på det,” siger han.

Skal det forstås som, at medierne også skal tage ansvar for at få fremmet samtalen mellem mennesker i stedet for konflikten mellem mennesker?

”Ja, jeg synes, det er et ansvar, medierne skal tage på sig. Og jeg synes, man i de mere generelle principper for, hvad vi giver mediestøtte til, kunne gøre tydeligt, at medierne altså også er til for at fremme en samtale og ikke tegne konfliktlinjerne op.”

Vil der så stadig være plads til, at medierne også kan tage konflikterne?

”Ja, selvfølgelig. Uenigheden er jo også en central del af samtalen. Det er jo ikke, fordi målet med alt skal være, at vi allesammen bliver enige og kan sidde i en rundkreds og ryge fredspibe. Politik handler jo også om uenigheder,” siger Kasper Sand Kjær. Han understreger, at det i højere grad handler om de præmisser, der danner udgangspunkt for den politiske diskussion.

”Er udgangspunktet, at det kunne være godt at møde hinanden, så store dele af befolkningen er enige om de grundlæggende visioner, eller er udgangspunktet at vinde over de andre? Begge dele er jo demokrati,” siger han og fortsætter:

”Men det ene er sådan et amerikansk demokrati. Det andet er et særligt dansk demokrati, som vi lige nu er ved at tabe. Og det har medierne også et ansvar for, blandt andet fordi man kanter tingene op for at få læsere.”

Det handler ikke om ytringsfriheden
Når tonen i debatten kommer på dagsordenen, går der som regel kun et splitsekund, før ytringsfriheden bliver bragt i spil. Men DUF er ikke ude i en indskrænkning i retten til at sige sin mening, forsikrer Kasper Sand Kjær.

”Jeg synes nogle gange, at det bliver en fordummende debat, fordi ytringsfriheden er vi jo allesammen enige om. Og den skal vi selvfølgelig værne om og holde fast i. Men man skal passe på med at se ytringsfriheden som retten til at være en idiot,” siger Kasper Sand Kjær:

”Med ytringsfriheden følger også et ansvar til at tale ordentligt til hinanden og til at omgås respektfuldt med dem, man er uenig med,” siger Kasper Sand Kjær.

Og det er den sidste del, der interesserer DUF-formanden. Genetableringen af den respektfulde samtale mellem mennesker.

”Det interessante er, hvordan den politiske samtale bliver bedre. Og i dag er den ved at polarisere sig i nogle blokke, hvor vi er meget uenige og har mange fordomme om dem, der står på den anden side af stregen,” siger han og understreger, at det ikke handler om ytringsfrihed:

”Det handler om samtale som en central del af demokratiet. At vi taler sammen; at vi er nysgerrige på hinandens synspunkter; at vi bliver klogere af at møde nogen, vi er uenige med.”

Men tror du ikke, at selvom vi fik en bedre tone i debatten, så ville vi stå med nøjagtig lige så mange fordomme – bare lidt pænere formuleret?

”Jo, og derfor handler det her ikke bare om en ordentlig tone, men også om at sætte samtale op over for diskussion,” siger Kasper Sand Kjær.

Han oplever, at nysgerrigheden efter at høre andres argumenter er forsvundet.

”I dag har vi rigtig mange diskussioner, hvor vi tegner vores eget argument og standpunkt op, og så tegner de andre deres op. Og i løbet af debatten bevæger vi os så længere ud på den fløj, vi hver især står på,” siger Kasper Sand Kjær

Han pointerer, at netop nysgerrigheden er en grundpille i den demokratiske samtale, han gerne vil have genetableret.

”Jeg synes, at det kendetegnende ved det danske demokrati er, at vi også er nysgerrige på hinandens synspunkter og på, hvordan vi kan mødes om det, vi hver især mener, og ikke om, hvordan vi kan få 50,5 procent af stemmerne, så vi kan nedstemme det, de andre mener,” siger Kasper Sand Kjær.