Om  
Chris Borup Preuss
Kasper Sand Kjær

For første gang i 32 år er ny formand i DUF fra Venstre

I årevis har formandsposten hos Dansk Ungdoms Fællesråd forbigået medlemmer af Venstre, men nu er traditionen brudt. Venstremanden og konstitueret formand Chris Holst Preuss er blevet valgt som formand ved DUF's delegeretmøde i Nyborg. 

Julie Rind Rasmussen

Til et historisk valg i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) lørdag blev den konstituerede formand, Chris Holst Preuss, valgt som ny formand.

Med Chris Holst Preuss ved roret er det første gang i 32 år, at paraplyorganisationen får en Venstremand som formand. Han blev valgt uden modkandidater.  

Det skriver DUF i en pressemeddelelse.

Valget skete på paraplyorganisationens årlige delegeretmøde i Nyborg, hvor cirka 300 repræsentanter for de knap 80 medlemsorganisationer var samlet.

I samme ombæring blev 24-årige Christine Ravn Lund fra Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, valgt som næstformand. 

Chris Holst Preuss sad som konstitueret formand for DUF siden folketingsvalget 2019, hvor Kasper Sand Kjær opnåede valg for Socialdemokratiet og derefter trak sig som formand.

DUF's styrelse ser nu således ud:

  • Chris Holst Preuss, Venstres Ungdom, formand for DUF

  • Christine Ravn Lund, FDF, næstformand for DUF

  • Lucas Skræddergaard, Ung Mosaik, medlem af DUF's forretningsudvalg

  • Rasmus Kjær Slot, Danske Studerendes Fællesråd, medlem af DUF's forretningsudvalg

  • Thor Ekberg Bonde, Ungdomsringen, medlem af DUF's forretningsudvalg

  • Caroline Frederikke Trinskjær, De grønne pigespejdere

  • Clara Halvorsen, Radikal Ungdom

  • Frederik Enevoldsen, Fagbevægelsens Ungdom

  • Frederik Vad Nielsen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

  • Frederikke Nørring Levison, KFUM-Spejderne i Danmark

  • Ida Marie Garder, AFS Interkultur

  • Jonas V. Zimsen, Bifrost

  • Katrine Seier, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber

  • Lukas Julius Kaarby, Kristeligt Forbund for Studerende

  • Martin Flindt Nielsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation

  • Mathias Green, Danske Skoleelever

  • Pernille Bruun Madsen, Red Barnet Ungdom

  • Philip Steen Longos Winkel, Dyrenes Alliance

  • Troels Emil Andersen Boe, Det Danske Spejderkorps

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Chris Borup Preuss

Seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer
folkeskolelærer (Københavns Professionshøjskole)

Kasper Sand Kjær

MF (S), udlændinge- og integrationsordfører, medieordfører, formand, Uddannelses- og forskningsudvalget, formand, Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)
Bachelor i uddannelsesvidenskab (DPU, Aarhus Uni.)