Køb abonnement
Annonce
Kronik af 
Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse: Danskerne har ikke bedt om dårlig dyrevelfærd. Det er konsekvensen af de rammer, politikerne tillader

Dyrevelfærdsloven er meget præcis i sine formuleringer. Der er ikke 
nogen elastik, i forhold til at hvis man har mange dyr, så må man godt 
bryde loven en lille smule. Går alt vel, vedtager Folketinget endda skærpelser af straffen næste år, skriver Britta Riis.<br><br>
Dyrevelfærdsloven er meget præcis i sine formuleringer. Der er ikke nogen elastik, i forhold til at hvis man har mange dyr, så må man godt bryde loven en lille smule. Går alt vel, vedtager Folketinget endda skærpelser af straffen næste år, skriver Britta Riis.

Foto: Tomas Munita/AP/Ritzau Scanpix
12. december 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

TV2's seneste dokumentar “Hvem passer på grisene” med afsløringer af brud på dyrevelfærdsloven i landbrugets top har skabt en fornyet debat om den industrielle svineproduktion i Danmark.

Modargumenterne, herunder ofte brugte afledningsmanøvrer, fra det konventionelle erhverv er velkendte, men det overrasker mig alligevel at se Tænketanken Frej videregive dem i et debatindlæg her i Altinget.

Frej anklager danskerne for at være hyklere og dermed årsag til den svineproduktion, som Frej selv skriver, at danskerne har en kritisk holdning til.

Der er tale om en ofte anvendt misforståelse i debatten om dansk svineproduktion: Det er de hykleriske danskere, som med deres efterspørgsel på billige kødprodukter opretholder industrielt landbrug med elendig dyrevelfærd.

Udsagnet er desværre afslørende for en holdning til lov og orden.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Problemet med argumentet er bare, at dansk griseproduktion entydigt er drevet af eksport. Når 90 procent af griseproduktionen ifølge Landbrug & Fødevarer går til eksport, er det i sagens natur ikke danske forbrugsvaner, som afgør hvad der produceres.

Den er en eksport, som bygger på en samfundsøkonomisk model, hvor danskerne via landbrugsstøtte i milliardstørrelsen og yderligere indirekte udgifter til rensning af drikkevand, skade på miljø og natur samt faldende bosætning i landdistrikterne betaler for, at der fødes 40 millioner grise om året i Danmark. Kun omkring 30 millioner af dem overlever, i sig selv et skræmmende tal.

Gevinsten koncentreres på stadigt færre hænder. Ifølge Danmarks Statistik er der nu mindre end 2.000 svinebedrifter tilbage i Danmark. Til gengæld er de meget store.

 

Læs også

Afslørende udsagn

Desværre er anklagen om hykleriske danskere ikke den eneste misforståelse som Frej viderebringer.

En måske endnu værre misforståelse er udsagnet om brud på dyrevelfærdsloven, der i sagens natur er ulovligt: “Det er ulovligt, ja – men i så store systemer er det næsten umuligt at sikre optimal dyrevelfærd for hver eneste gris,” skriver Frej.

Udsagnet er desværre afslørende for en holdning til lov og orden, som jeg tror strider mod de fleste danskeres retsfølelse.

Dyrevelfærdsloven er meget præcis i sine formuleringer. Der er ikke nogen elastik, i forhold til at hvis man har mange dyr, så må man godt bryde loven en lille smule. Går alt vel, vedtager Folketinget endda skærpelser af straffen næste år.

Det fuldstændigt åbenlyse svar på, at store produktionsenheder gør det svært at overholde loven, ligger jo lige for: Så lav enheder med færre dyr!

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Kan man forestille sig argumentet brugt i forhold til lovbrud andre steder i samfundet?  Forestil jer ramaskriget, hvis nogen skrev “med så mange børn i skolerne, er det umuligt at forhindre, at nogle bliver slået af deres lærere”, eller “med så mange ældre på plejehjem, er det umuligt at sikre, at alle får mad hver dag”.

Det fuldstændigt åbenlyse svar på, at store produktionsenheder gør det svært at overholde loven, ligger jo lige for: Så lav enheder med færre dyr!

Mindre enheder hvor grisene har bedre plads, ikke fikseres, halekuperes og har bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd ville nedbringe lovbruddene markant.

Læs også

Et politisk ansvar

Ret skal være ret, Frej skriver meget rigtigt, at Danmark bør foretage et strategisk sporskifte, hvor dyrevelfærd bliver en del af løsningen. Ligesom man peger på et politisk ansvar. For eksempelvis omlægge støtteordninger, så de belønner bedre dyrevelfærd.

Det politiske ansvar starter med, at politikerne ærligt siger, at man ikke kan opretholde 40 millioner grise om året, hvis man samtidig skal producere dem med bedre dyrevelfærd.

En regering, som tør lave denne indrømmelse vil udvise et stort politisk lederskab. Det kunne være vejen mod at producere de kvalitetsprodukter, som Frej også ønsker. Det kunne bane vejen for, at vi anvender de danske arealer på en måde, der kommer alle danskere, dyrene, biodiversiteten og klimaet til gode.

Derfor er det en falliterklæring at kalde danskerne for hyklere.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Den vej står i kontrast til at skyde med skarpt mod den enkelte dansker. Vi kan ikke forvente af hver enkelt dansker, at de har en dyb viden om landbrugets produktionsmetoder, eller at de har økonomien og det menneskelige overskud til i alle tilfælde at foretage indkøb, som vi ønsker det. Også af den grund, er der tale om et politisk ansvar.

For selv med en produktion, der faktisk tog hensyn til dyrevelfærd, skal Danmark nok kunne producere grise nok til at imødekomme den hjemlige efterspørgsel. Derfor er det en falliterklæring at kalde danskerne for hyklere.

Det er ikke danskerne, som har bedt om dårlig dyrevelfærd, men den er en konsekvens af de rammer, som politikerne tillader, for at imødekomme knap 2.000 svinebedrifters behov for eksport.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026