Efter fem års splittelse: Her er EU-Kommissionens bud på en fælles asylpolitik

NY KURS: Tiden er kommet til at hele såret fra flygtninge- og migrationskrisen. Derfor skal alle medlemslande tage del i håndteringen, lyder det fra EU-Kommissionen i nyt udspil. Men det skal i første omgang være frivilligt, og der skal være fleksible rammer for indsatsen.

Alle EU’s medlemslande skal løfte deres ansvar for håndteringen af de flygtninge og migranter, som søger mod Europa.

Men det skal være solidaritet med fleksible rammer.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som onsdag har præsenteret sit udspil til en ny fælles europæisk flygtninge- og migrationspolitik.

”Vi fremlægger i dag en europæisk løsning, som skal genopbygge tilliden mellem medlemslandene og genskabe borgernes tiltro til, at vi som Union er i stand til at håndtere migration,” udtaler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse.

”Det er nu tid til, at vi tager den udfordring at håndtere migration i fællesskab med den rette balance mellem solidaritet og ansvar,” tilføjer hun.

Fleksible muligheder for hjælp
Så længe medlemslandene tager hver deres del af byrden med at hjælpe de lande, som bliver udsat for særligt stor migrationspres, skal det være op til det enkelte land, hvordan det konkret vil hjælpe. Kommissionen lægger nemlig op til, at den nye asylpolitik skal bestå af en række fleksible bidrag fra medlemslandene.

Én af valgmulighederne kan blive at tage imod nogle af de nyankomne flygtninge- og migranter. Men et land kan også bidrage ved at påtage sig ansvaret på vegne af et andet medlemsland for at hjemsende personer, som ikke har lovligt ophold i Europa. Derudover tæller det også med, hvis et land deltager i redningsaktioner eller bidrager til samarbejde med tredjelande.

Bidragene sker i første omgang på frivillig basis, men hvis et eller flere medlemslande oplever et ekstraordinært pres, vil der blive stillet ”strengere krav” om hjælp fra de øvrige lande, lyder det fra Kommissionen.

Flere år med splid
Udspillet kommer fem år efter, at EU-systemet blev ramt af flygtninge- og migrationskrisen, hvor en tvungen omfordeling slog sprækker i det europæiske samarbejde.

Den store bølge af flygtninge- og migranter, der strømmede gennem Europa i sensommeren og efteråret 2015, skabte splid mellem medlemslandene, efter flere lande opgav at følge de fælles europæiske regler for håndtering af asylansøgere på grund af den store tilstrømning.

Det medførte, at den såkaldte Dublin-forordning, der afgør, hvem der har ansvaret for den enkelte asylansøger, blev sat ud af spil. Det samme skete med grænsesamarbejdet Schengen, da flere lande – heriblandt Danmark – samtidig indførte midlertidig grænsekontrol.

Øget fokus på hjemsendelser
Udover nye rammer for den fælles håndtering af flygtninge- og migranter indeholder det nye udspil også et forslag om øget kontrol af Europas ydre grænser. Kommissionen lægger op til, at der skal indføres en ny obligatorisk screening af alle, der krydser EU’s grænser uden tilladelse.

Den nye screening omfatter blandt andet en registrering af personoplysninger og fingeraftryk i Eurodac, som er EU’s fingeraftryksregister.

Derudover vil Kommissionen også styrke arbejdet med hjemsendelser. Udspillet indeholder ny lovgivning, der skal gøre processerne lettere, og så vil Kommission udnævne en såkaldt koordinator, som er dedikeret til arbejdet med hjemsendelser.

Ingen dansk stemmeret
Efter udspillet er blevet præsenteret, er næste skridt, at det skal behandles af Europa-Parlamentet og medlemslandene. Her er Danmark i en særlig position, da det danske retsforbehold normalt betyder, at Danmark er undtaget for deltagelse i EU-tiltag på retsområdet.

Men da udspillet omfatter ændringer af blandt andet Dublin-forordningen, Eurodac og Schengen, som Danmark efter særaftale er en del af, vil det nye forslag også have betydning for Danmark.

Særaftalerne betyder dog, at den danske regering ikke får en stemme i forhandlingerne. Når en aftale er på plads, skal Danmark beslutte, om man vil tilslutte sig aftalen. Hvis ikke, så ryger Danmark ud af det pågældende samarbejde.

Forrige artikel Opsigtsvækkende fælles udspil lægger presset for en sundhedsreform over på regeringen  Opsigtsvækkende fælles udspil lægger presset for en sundhedsreform over på regeringen  Næste artikel Gordon Ørskov Madsen er ny formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er ny formand for Danmarks Lærerforening
Konservatives fremgang sker på bekostning af V

Konservatives fremgang sker på bekostning af V

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.