
Janne Gleerup bliver fra årsskiftet ny forperson i Dansk Magisterforening (DM).
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Udnævnelsen af Janne Gleerup skete efter et kampvalg mod Anne-Mette Wehmüller, hvor Gleerup fik 71 procent af stemmerne.
Gleerup udtaler, at hun glæder sig til at stå i spidsen for Dansk Magisterforening, hvor hun blandt andet vil bekæmpe såkaldt 'akademikerbashing':
”Jeg glæder mig enormt meget til at stå i spidsen for DM. Vi udgør et stærkt fællesskab, og medlemmerne gør en kæmpe forskel i mange brancher på arbejdsmarkedet hver eneste dag. Men det kniber med den samfundsmæssige anerkendelse af værdien af viden", udtaler hun og fortsætter:
”Faktisk oplever vi en udbredt akademikerbashing, som vi skal tage et opgør med. For der er brug for akademikeres kompetencer i dagens og fremtidens Danmark.”
Til dagligt arbejder Gleerup som lektor og arbejdslivsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Hun har været medlem af DM's hovedbestyrelse siden 2016.
DM er en akademisk fagforening med mere end 83.000 medlemmer, og repræsenterer humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Valgperioden løber frem til og med 2027.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen











































