Efter kritik: Nu bliver uddannelsesloftet ændret

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er blevet klogere efter vedtagelsen af det såkaldte uddannelsesloft.

Partierne bag aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse har tirsdag lavet en aftale om en justering, der gør det muligt at få en ny uddannelse efter seks år.

Det sker i kølvandet på en massiv kritik fra blandt andet de studerende.

”Der har været en diskussion, og vi har så været i det politiske værksted for at tale forskellige modeller igennem for at se, om vi kunne forbedre på det, der lå,” siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

”Den løsning vi fremlægger i dag er, at begrænsningen af dobbeltuddannelse fremover kun gælder i seks år, efter man har afsluttet sin videregående uddannelse, og herefter har man mulighed for at tage en ny uddannelse,” fortsætter han.

Det oprindelige forslag, der har fået tilnavnet uddannelsesloftet, blev vedtaget i december. Det betød, at studerende mistede muligheden for at læse en ny uddannelse, hvis de allerede havde afsluttet en på tilsvarende niveau. Forslaget blev indført for at finde finansiering til dagpengesystemet.

Den nye aftale betyder, at de studerende kan starte på en ny uddannelse efter seks år. Det skal ifølge aftalepartierne hjælpe de studerende, der føler sig fanget uden muligheden for at vælge ny uddannelsesretning.

Læs mere: Sådan ændres uddannelsesloftet

”Det synes vi er en rimelig tilstand. Man tager en gratis uddannelse, og man får tid til at prøve at bruge den, og efter en rimelig tid, hvis man vitterlig mener, at man har valgt forkert, så får man altså mulighed for at skifte spor,” siger Søren Pind.

Pind til de studerende: Tænk jer om
Det oprindelige forslag blev mødt med stor kritik og demonstrationer fra de studerende, fordi det fjernede muligheden for at skifte karrierespor, hvis man starter ud med en uddannelse, som man senere fortryder.

Søren Pind lægger dog stor vægt på, at de unge – trods justeringen – stadig skal tænke grundigt over, hvilken uddannelse de starter på.

”En uddannelse er en dyr og kostbar ting, og kostbare ting skal man behandle med omhu. Det kan ikke nytte noget, at vi etablerer en brug og smid væk-kultur,” siger Søren Pind.

Grænsen på seks år er valgt for til dels stadig at forhindre ”uddannelsesspekulation”, hvor studerende læser en uddannelse for at få adgang til en anden, og dels at opfylde den økonomiske ramme, siger ministeren.

I forbindelse med vedtagelsen af uddannelsesloftet har nogle studerende spekuleret i at droppe ud af deres uddannelser frem for at færdiggøre dem. Hvis nogen af dem har gjort alvor af det, inden den nye justering, er der ingen hjælp at hente fra ministeren.

”Det håber jeg altså ikke, at der er ret mange, der har gjort - de valg må folk selv svare for. Mit bedste råd vil være på med vanten. Det her er en klar forbedring af det, der var,” siger Søren Pind.

Uddannelseskarantæne 
Aftalepartiernes justering har dæmpet den kritiske røst hos Akademikerne, der takker politikerne for at lytte til bekymringerne.

”Jeg er glad, ikke kun på vegne af de studerende, men også for vores demokratiforståelse, at politikerne alligevel har lyttet til den massive kritik og erkendt, at man er gået for langt i begrænsning af dobbeltuddannelse. Fra at være definitiv, er lempelsen af uddannelsesloftet til en tidsmæssig begrænsning på seks år et klart skridt i den rigtige retning,” siger Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.

Glæden er ikke lige så nem at spore hos Danske Studerendes Fællesråd, der kalder den nye ændring for en uddannelseskarantæne i Berlingske.

”Det er grundlæggende postivt, at politikere lytter til de mange protester og det pres, der har været fra de studerende. Der blev samlet 82.000 underskrifter ind i protest,” siger Sana Mahin Doost til avisen og fortsætter:

”Men i praksis betyder det jo, at der går seks år, før man kan tage en uddannelse, man hellere vil have.”