Efter skolelukninger: Elever fra muslimske friskoler udfordrer modtagerskoler

De fleste elever fra muslimske friskoler, der er lukket de senere år, er endt i folkeskolen. Med sig tager de store faglige udfordringer, fortæller modtagerskoler. Det kan skade folkeskolernes faglige niveau, vurderer eksperter.

Inden skolerne kan tage imod de nye elever, skal det sikres, at der er professionelle lærere og pædagoger, som har formelle kompetencer til at undervise tosprogede, mener ekspert. 
Inden skolerne kan tage imod de nye elever, skal det sikres, at der er professionelle lærere og pædagoger, som har formelle kompetencer til at undervise tosprogede, mener ekspert.  Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

“De her børn, de var ved at splitte vores skole ad. Dels i frikvarteret, men så sandelig også i timerne.”

Sådan lyder det fra Mogens Steen Petersen, skoleleder på Skåde Skole syd for Aarhus, om de elever, de modtog fra den muslimske friskole Lykkeskolen, da den lukkede i sommeren 2018.

144 elever fra friskolen i Brabrand skulle med ét finde nye stole at hænge deres skoletasker på, og her skulle 14 elever efter sommerferien finde vej fra Aarhus Vest til det sydlige Aarhus ved næste skoleårs start.

"Flere elever i de højere klassetrin havde et absolut minimum af evne til at læse. Vi måtte simpelthen starte helt fra bunden"

Mogens Steen Petersen, skoleleder, Skåde Skole

På Skåde Skole er de vant til at arbejde med tosprogede elever med forskellige religiøse og kulturelle baggrunde, men de udfordringer, som skolen mødte med eleverne fra Lykkeskolen, kom som et chok, fortæller skolelederen.

“Vi oplevede slagsmål. Det har vi ellers ikke her. Det er utroligt sjældent. Eleverne kan blive sure, men de slås ikke med hinanden. Generelt steg konfliktniveauet i vores frikvarter,” siger Mogens Steen Petersen og fortæller, at udover at skulle håndtere voldsomme slagsmål i frikvartererne, så hang elevernes faglige niveau markant efter klassekammeraternes.

“Flere elever i de højere klassetrin havde et absolut minimum af evne til at læse. Vi måtte simpelthen starte helt fra bunden. Det var virkelig overraskende,” siger han.

Siden 2017 er fem muslimske friskoler lukket efter at have fået trukket deres offentlige støtte som følge af tilsyn fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK).

De lukkede skoler blev drevet i Københavns Kommune, Aarhus Kommune og Odense Kommune. En oversigt, som Altinget har fået, viser, at størstedelen af eleverne fra de lukkede friskoler siden er blevet taget imod af en folkeskole.

Lukkede muslimske friskoler
  • Siden 2017 er fem muslimske friskoler lukket efter at have fået trukket den offentlige støtte. 
  • Det er Roser Skolen og Al Salam Skolen i Odense, Iqra Privatskole og Nord-Vest Privatskole i København samt Lykkeskolen i Aarhus, som er lukket siden 2017. 
  • Samlet gik der 993 elever på de fem skoler, da de lukkede. 
  • I 2020 gik der 4.584 elever på muslimske friskoler i Danmark. Cirka 121.000 elever går på en fri grundskole i Danmark.

Kilde: Dansk Friskoleforening

Altinget har været i kontakt med en række af folkeskolerne i de pågældende kommuner, som har taget imod mere end fem elever fra en muslimsk friskole.

Flere beretter om store faglige efterslæb hos eleverne og elever, som har svært ved at falde på plads i folkeskolens rammer.

Skoleforsker og forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, genkender billedet, men understreger, at der ikke er lavet systematisk forskning på området. Derfor må man lytte til de skoler, der står med problemerne i virkeligheden.

“Det er et problem, og der kan være nogle udfordringer, når man forsøger at integrere denne gruppe elever på en ny skole. Når det er elever, der er fagligt og socialt udfordret, så er det en stor opgave at stå med som skole,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Han bakkes op af Niels Egelund, der er skoleforsker og professor emeritus ved Aarhus Universitet samt har stået i spidsen for Pisa København, der blandt andet tester tosprogede elever i 9. klasse.

Han henviser til den seneste undersøgelse på området fra Pisa, som ifølge ham viste store problemer hos de muslimske friskolers faglighed.

“Det skyldes jo ikke, at de her elever er dumme. Det skyldes, at forældrenes uddannelsesbaggrund i mange tilfælde er lav, at de ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der ikke bliver talt dansk i hjemmet overhovedet. Det er nogle af de faktorer, der betyder, at eleverne klarer sig relativt dårligere,” siger han.

Blev henvist til specialklasser
Efter en række afsløringer om fund af undervisningsmateriale om jihad i et kopirum og viceskolelederen, der delte Hizbollah-relateret materiale på sin Facebook-profil, fik Nord-Vest Privatskole i København trukket sin statsstøtte og måtte lukke i 2017.

Samme skæbne måtte Iqra Privatskole i København lide i 2018, da STUK trak støtten primært på grund af dårlig økonomi. En afsløring fra B.T., om at skolens leder Ahmed Salale havde spredt videoer fra den islamistiske organisation Hizb Ut-Tahrir i grupper på Facebook i 2017, var ifølge STUK med til at rejse tvivl om skolens evne til at leve op til kravene om at forberede eleverne til frihed og folkestyre.

De to skoler efterlod sig henholdsvis 237 og 370 elever efter lukningen. Som Sune Schnack Rasmussen, skoleleder på Holbergskolen, husker det, tog folkeskolen i Københavns nordvestkvarter imod 16 elever fra Iqra Privatskole og 12 fra Nord-Vest Privatskole.

Ligesom hos Skåde Skole i Aarhus har han oplevet store udfordringer med elevernes faglige niveau.

“Jeg vil sige, at cirka halvdelen af dem, vi har fået fra de lukkede muslimske friskoler, havde et stort fagligt efterslæb. Mange havde det rigtig svært fagligt,” siger han.

Selvom Holbergskolen har omkring 33 procent tosprogede elever, så overraskede de nye elever Sune Schnack Rasmussen.

På Skåde Skole er de også vant til tosprogede elever, som ofte kan kræve en større indsats fra lærerstandens side, fastslår Mogens Steen Petersen. Men alligevel gik det hurtigt op for ledelsen, at erfaringen ikke rakte til de nye elever.

“Det stod hurtigt klart, at vi ikke kunne klare problemerne ved at tale med elever og forældre. Så vi fik noget hjælp til den opgave, for alt det, vi plejede at gøre med tosprogede elever, var simpelthen ikke nok,” siger han og tilføjer:

“Når vi mødtes i lærergruppen, brugte vi en stor del af tiden på at tale om, hvordan vi håndterer problemet, og hvad vi kan gøre ved det. Vi valgte at tage en pædagogisk lørdag, som var dedikeret til det her emne.”

Flere af eleverne fra Lykkeskolen, der startede på Skåde Skole, er senere blevet henvist til specialklasser, fortæller skolelederen.

“Efter vi havde skærpet vores fokus på problemet, stod det senere klart, at der i flere tilfælde simpelthen var tale om specialklasseelever, som aldrig var blevet korrekt henvist,” siger han.

Problemer er ikke overraskende
At folkeskolerne oplever, at elever fra muslimske friskoler hænger mere efter fagligt end andre muslimske elever, kan ifølge Andreas Rasch-Christensen skyldes, at friskolerne er kendetegnet ved at have friere rammer og ikke på samme måde skal indordne sig under de samme retningslinjer, som folkeskolen skal. Derfor kan der være forskel i, hvad eleverne har lært.

“De (elever fra muslimske friskoler red.) kommer over i en anden skole, hvor der måske er nogle snævrere rammer for, hvordan man gebærder sig i klassen, der er sandsynligvis også nogle andre måder at tilgå undervisning på,” siger skoleforskeren og påpeger, at kontrasten mellem kulturen på en muslimsk friskole og en folkeskole kan være en svær omstilling for eleverne.

“Fra at man har været sammen med nogen, som kulturelt set minder meget om en selv, så kommer du over, hvor du måske er en minoritet, og det er der nogle elever, som reagerer voldsomt på. Det er ikke nogen nem situation, og derfor er det ikke så overraskende, at det giver nogle problemer.”

Svækker folkeskolens faglighed
Når størstedelen af eleverne fra de lukkede muslimske friskoler ender i folkeskolen, er det en tung belastning for lærere og klassekammerater, mener Niels Egelund, og det kan trække det faglige niveau ned i hele klassen, vurderer han.

“Lærerne skal bruge meget tid på de her elever, som har det svært og har svært ved at opføre sig rigtigt, og den tid vil så gå fra de øvrige elever. Så det er klart, at det ikke er sjovt at være en skole, hvor man modtager en større gruppe elever med forskellige typer af vanskeligheder, for man har jo kun de ressourcer, man har, så det kan ikke undgås at give et mere problemfyldt undervisningsmiljø.”

Andreas Rasch-Christensen påpeger, at det også tynger eleverne fra muslimske friskoler, at de skal omstille sig til en ny undervisningskultur og en anden hverdag. Derfor mener han også, at når man lukker muslimske friskoler, så risikerer man at få fagligt svagere elever, end hvis de var fortsat på deres gamle skole.

“Det kan også få ret store konsekvenser for resten af klassen, når nogen tager så meget af lærerne og pædagogernes tid, at det går ud over alle de andre. Det er jo det, som nogle gange betyder, at etnisk danske forældre vælger at tage deres børn ud og flytte dem over i nogle andre friskoler,” siger han.

At det er skoler, som er vant til at have tosprogede elever og elever med muslimsk baggrund i klasserne, skaber endnu mere bekymring hos Andreas Rasch-Christensen. Hvis skolerne i forvejen har erfaringer med muslimske elever og normalvis har succes med det, tyder det på, at skolerne har nogle kompetencer, men som ikke slår igennem ved arbejdet med elever fra muslimske friskoler, mener forskningschefen fra VIA University College.

“Når vi taler om folkeskoler, som har personale, der er vant til at undervise nogle etniske minoriteter, så ringer alarmklokkerne endnu mere. Man ved godt, hvordan man normalt skal tilgå sådan nogle grupper, og hvad man skal gøre for at inkludere dem, men det tyder på, at der her er en gruppe særligt udfordrede elever,” siger han.

Puster til mistanke om snyd
Tidligere har undersøgelser vist, at muslimske friskoler bedre evner at hæve elevernes karaktergennemsnit, end hvad der er tilfældet i folkeskolen. I en analyse fra 2016 konkluderede tænketanken Kraka, at tosprogede elever på muslimske friskoler klarede sig væsentligt bedre ved afgangsprøven i 9. klasse end tosprogede elever i folkeskolen.

Skoleåret 2015/2016 var sidste år, hvor Nord-Vest Privatskole, Iqra Privatskole og Holbergskolen alle tre aktivt drev skole. Her præsterede de to muslimske friskoler begge højere karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver med henholdsvis 6,7 og 7,8 i gennemsnitskarakter mod Holbergskolens 6,3. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Alligevel oplevede skolelederen på folkeskolen, at de modtagne elever fra friskolerne generelt hang efter de nye klassekammerater fagligt.

I 2017 skrev B.T., at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) havde fået tip om, at flere muslimske friskoler muligvis havde snydt med prøveresultaterne. Herunder Nord-Vest Privatskole, hvor det i september 2017 kom frem, at den tidligere skoleleder Luqman Pedersen havde fortalt STUK, at eleverne snød med prøveresultaterne i 2016 og 2017. Alle beskyldninger om snyd er dog flere gange blevet afvist af de pågældende skoler. 

Tilbage i 2016 forklarede Niels Egelund i forbindelse med Krakas analyse over for Politiken, at de muslimske friskolers høje niveau var et resultat af god disciplin og respekt for autoriteter, som ikke ses på samme måde i folkeskolen.

Når folkeskolerne, der har taget imod eleverne fra de lukkede muslimske friskoler, fortæller om deres oplevelser med fagligt svage elever fra de muslimske friskoler, så anerkender skoleforskeren, at det er med til at tænde op under mistanken om eksamenssnyd på muslimske friskoler.

“Det er sandsynligt, at de i folkeskolen bliver mødt med nogle andre krav og et andet karakterniveau, men når folkeskoler oplever, at eleverne hænger efter, og de kommer fra skoler der egentlig klarer sig godt, så giver det en mistanke om, at der er noget om snakken,” siger Niels Egelund.

Udfordring kræver uddannelse
Selvom mange af de folkeskoler, som modtager elever fra lukkede muslimske friskoler, er vant til at beskæftige sig med tosprogede elever og dermed har erfaring med den gruppe elever, så mener Andreas Rasch-Christensen, at svaret til at sikre bedre integration af eleverne fra de lukkede muslimske friskoler i folkeskolen går gennem flere ressourcer og kompetencer.

Inden skolerne kan tage imod de nye elever, skal det sikres, at der er professionelle lærere og pædagoger, som har formelle kompetencer til at undervise tosprogede.

“Personalet skal være uddannet i at understøtte elevernes sproglige udvikling på bestemte måder. Det er ikke bare noget, du nødvendigvis kan, fordi du har taget en læreruddannelse, derfor skal der være nogle enkelte lærere på skolen, som har specialiseret sig i lige præcis den type udfordringer,” siger han.

Ved folketingsvalget i 2019 gik Socialdemokratiet til valg på at stække de muslimske friskoler. Her foreslog partiet, at det skulle gøres ved at fjerne statsstøtten til friskoler, hvor mere end 50 procent af eleverne er tosprogede.

Til Berlingske fortalte daværende undervisningsordfører Kasper Sand Kjær (S) i februar sidste år, at regeringen forventer at fremsætte et forslag i indeværende folketingssamlingen, som løber fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

Nu siger Jens Joel, undervisningsordfører (S), at regeringen vil lægge et lovforslag frem i næste folketingssamling, som løber fra oktober 2021 og et år frem, der vil trække støtten til skoler med en “skæv elevsammensætning”.

Selvom skoleforsker Niels Egelund tvivler på, at regeringen kan finde flertal for sådan et forslag, så frygter han, at den politiske ambition kan få store konsekvenser, både for folkeskolen og de. tilbageværende muslimske friskoler.

“Det ville blive enormt svært for folkeskolen, hvis regeringen skulle komme igennem med det. Det vil være skolelederne og lærerne, som står med udfordringen, og hvis de ikke får nogle flere ressourcer til den opgave, så bliver det meget, meget byrdefuldt,” siger han.

Vil lære af erfaringerne
Hos Kommunernes Landsforening (KL) anerkender de, at det kan være en udfordrende opgave for folkeskoler at tage imod flere elever med særlige behov på én gang.

Men børn- og skolechef Peter Pannula Toft er ikke bekymret for, om folkeskolerne i samarbejde med de enkelte kommuner evner at løfte opgaven med at tage imod tosprogede elever fra de muslimske friskoler.

Heller ikke selvom regeringens plan truer muslimske friskoler på deres eksistens og risikerer at lægge yderligere pres på folkeskolernes klasselokaler. Han hæfter sig ved, at folkeskolerne i de konkrete tilfælde har handlet på udfordringerne ved eksempelvis at opkvalificere lærerstaben.

“Det er en kerneopgave i folkeskolen at sikre, at alle elever får et godt skoleforløb, hvor de lærer, trives og udvikles. Men hvis skolelederen oplever en særlig problematik, som er svær at løse, så har lederen et ansvar for at tage fat i forvaltningen og få en dialog om, hvordan der skal handles på det,” siger han.

Peter Pannula Toft understreger, at KL nu vil drage nytte af erfaringerne fra de folkeskoler, som allerede har taget imod mange tosprogede elever fra muslimske friskoler.  På baggrund af folkeskolernes erfaring vil KL kontakte kommunerne for at høre om deres konkrete oplevelser.

“På den måde vil vi indhente og dele de gode erfaringer i forhold til den her problematik.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion