Ekspert: EU-lande føler sig hævet over loven

INTERVIEW: Kravet om udlevering af catalanske separatister fra Bruxelles udstiller en fejlopfattelse i EU-samarbejdet om, at de europæiske retssystemer er ufejlbarlige, lyder det fra belgisk juraekspert.

Belgiske dommere skal afgøre, om den afsatte regeringschef i Catalonien, Carles Puigdemont, skal udleveres til retsforfølgelse i Spanien.
Belgiske dommere skal afgøre, om den afsatte regeringschef i Catalonien, Carles Puigdemont, skal udleveres til retsforfølgelse i Spanien.Foto: /ritzau/AP/
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Carles Puigdemonts skæbne befinder sig lige nu i en belgisk domstols hænder. Den afsatte catalanske regeringschef og fire af hans ministre, der er flygtet til Belgien, er blevet begæret udleveret til retsforfølgelse i Spanien for oprør og misbrug af offentlige midler oven på sidste måneds omstridte folkeafstemning og efterfølgende uafhængighedserklæring. Strafferammen er 30 år.

Men brugen af den såkaldte europæiske arrestordre i en sag, hvor den spanske regering ser ud til at favorisere, at retssystemet anvender den helt store juridiske hammer til at slå ned på de separatistiske kræfter i Catalonien, udstiller grundlæggende svagheder i EU’s retssamarbejde, lyder vurderingen fra en af Belgiens mest anerkendte eksperter på området, Gert Vermeulen, der er professor i europæisk og belgisk strafferet ved universitetet i Gent.

Vermeulen peger på, at reglerne om udlevering af mistænkte til andre EU-lande bygger på en komplet gensidig anerkendelse af de øvrige EU-landes retssystemer. Også i situationer, hvor der sås tvivl om, hvorvidt der er grundlag for en fair rettergang, sådan som Puigdemont selv, flere belgiske politikere samt 200 catalanske borgmestre, der har anmeldt deres ankomst til Bruxelles tirsdag for at tale Puigdemonts sag, har gjort det.

”Der er en enorm udfordring i, at EU-landene efter 11. september 2001 med instrumenter som den europæiske arrestordre lod sig selv stå over loven ved som udgangspunkt at erklære sig som sikre oprindelseslande, hvor der ikke var brug for at have undtagelser for f.eks. udlevering for politiske forbrydelser,” siger Vermeulen.

Man gik ud fra, at der ikke ville være politiske retssager, og at al retsforfølgelse baseret på politiske motiver ville være umulig i et EU-land. Det er selvfølgelig ikke sandt, og som grundantagelse duer det ikke. Men sådan ser det ud inde fra EU-boblen, og det er meget svært at bevæge sig væk fra igen.

Gert Vermeulen
Juraprofessor, Gent Universitet

Oprør, mytteri og forræderi
Mange lande har historisk haft undtagelser for politiske forbrydelser i udleveringssager. Det skyldes, at der i sager om oprør, forræderi, spionage eller andet, der har med en stats sikkerhed og selvstændighed at gøre, har kunnet herske tvivl om, hvorvidt den anklagede kunne sikres en retfærdig rettergang i det land, hvis myndigheder vedkommende var anklaget for at ville undergrave.

Den undtagelse forsvandt inden for EU-samarbejdet med arrestordren.

”Man gik ud fra, at der ikke ville være politiske retssager, og at al retsforfølgelse baseret på politiske motiver ville være umulig i et EU-land. Det er selvfølgelig ikke sandt, og som grundantagelse duer det ikke. Men sådan ser det ud inde fra EU-boblen, og det er meget svært at bevæge sig væk fra igen,” siger Gert Vermeulen.

Dobbelt strafbarhed
Vermeulen understreger dog, at der med arrestordren er et princip om dobbelt strafbarhed, der indebærer, at forbrydelsen skal være noget, som er forbudt i både det land, som udbeder sig nogen udleveret, og i det land, hvor personen befinder sig.

I sagen om Puigdemont og hans ministre anser juraprofessoren ikke de spanske anklager om oprør og mytteri som noget, der umiddelbart ville kunne genfindes i de belgiske lovbøger.

”Det vil ikke anses som en oprørsforbrydelse under belgisk lov, fordi det ville indebære, at der var blevet opildnet til væbnet oprør, til at folk greb til våben, til borgerkrig eller til en omstyrtning af hæren. Og intet i den dur er jo sket i Spanien,” siger han og gør klart, at selv hvis belgiernes definition af oprør havde lignet spaniernes mere, så ville det stadig kun gælde, hvis det havde været et oprør mod den belgiske stat.

Til gengæld forholder det sig anderledes med anklagen om at have misbrugt offentlige midler. Ud over også at være forbudt i Belgien er det nemlig også på en liste over 32 forbrydelser, der er undtaget for kravet om dobbelt strafbarhed.

”Det var et meget smart træk af spanierne at inkludere det – også selvom det med stor sandsynlighed var politisk motiveret for at få arrestordren til at gå igennem,” siger Vermeulen.

Ikke afgjort endnu
Selvom der således er grundlag for at bruge arrestordren, så er det langtfra afgjort på forhånd, at spanierne bliver udleveret.

Det skyldes ifølge professoren, at Belgien er et af de eneste EU-lande, der har understreget i sin implementering af lovgivningen, at der kan gives afslag, hvis der er det, han beskriver som ”alvorligt belæg for at tro, at den overgivne person vil blive mødt med en situation, der ikke er i overensstemmelse med basale menneskerettigheder”. Herunder retten til en fair rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol.

”Det ville være mærkeligt, hvis advokaterne ikke forsøgte at påberåbe sig det forsvar, fordi det står klart for enhver, at der ligger en politisk motivation bag, og at vi derfor skal passe på, at det ikke ender med at blive en politisk rettergang,” understreger Vermeulen.

Det ultimative skridt
Vermeulen gør dog samtidig klart, at det bliver uhyre vanskeligt for den udpegede undersøgelsesdommer at skulle vurdere, om det er sandsynligt, at grundlæggende retsprincipper eller rettigheder vil blive overtrådt i Spanien.

”Den slags kæp er meget svær at bruge set fra et politisk synspunkt, fordi det er det ultimative skridt at tage og i sig selv kan ses som politisk. For det er jo en indirekte anklage om, at der er risiko for en politisk påvirket rettergang i Spanien,” siger han.

Vermeulen understreger, at der i arrestordrens levetid ikke har været set eksempler på en sådan undtagelse begrundet i menneskerettighederne. Til gengæld peger han på, at både EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg de seneste år ikke har tøvet med at underkende EU-reglerne, hvis landene ikke lever op til deres rettighedsansvar. Domstolene har stukket en kæp i hjulet for tilbagesendelse af flygtninge til visse EU-lande på grund af kummerlige indkvarteringsforhold og gjort det umuligt at udvise kriminelle til lande, hvis fængsler ikke lever op til visse standarder.

”Domstolene har i bund og grund sagt til medlemsstaterne: I står ikke over loven. Og det er ikke i orden, at I prøver at opretholde en fiktion om, at medlemslandene under ingen omstændigheder vil krænke grundlæggende rettigheder,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00