Ekspert ikke i tvivl: Danmark kan sige nej til russisk gasrørledning

Danmark kan roligt sige nej til en ny russisk gasrørledning i dansk farvand nær Bornholm uden at frygte at få en retssag på nakken.

Den bekymring råder bredt på Christiansborg og i regeringen, men det er der ingen grund til, lyder det fra David Langlet, juraprofessor ved Göteborg Universitet.

Han har forsket i det juridiske spil i Østersøen om gasrørledningen Nord Stream, og hans besked til politikerne forud for den ventede ansøgning om en ny Nord Stream 2 er klar:

”Danmark har en suveræn ret til at vælge om man vil tillade et nyt gasrørsprojekt i dansk territorialfarvand. Fra et internationalt retligt perspektiv er sagen helt entydig: Danmark kan bare sige nej,” siger David Langlet og tilføjer:

Fra et internationalt retligt perspektiv er sagen helt entydig: Danmark kan bare sige nej.

David Langlet
Professor i international ret med særlig fokus på havret, Göteborg Universitet

”Det betyder ingenting retligt, at Danmark tidligere har sagt ja til Nord Stream 1. Har Danmark ændret politisk opfattelse siden dengang, måske som følge af at forholdet til Rusland i dag er et helt andet end for små 10 år siden, så har Danmark suveræn ret til at træffe en anden beslutning nu,” siger David Langlet.

Danmark vil ikke stå alene
Gasrørledningen vil gøre det muligt for det statsejede russiske selskab Gazprom, der ejer selskabet Nord Stream 2, at eksportere mere gas til det europæiske marked.

Spørgsmålet om den planlagte Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland er storpolitik. Ikke mindst oven på at EU har indført sanktioner mod Rusland for landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen.

Læs også: Sikkerhedsekspert enig med Fogh: Sig nej til russisk gasrørledning

Danmark har da også kæmpet for, at det skulle være EU og ikke Danmark alene, som skal vurdere den nye russiske gasledning i Østersøen – som anslås at koste 60 milliarder kroner for alene at lægge den 1200 kilometer lange rørledning.

”Sandheden ved den sag er, at Danmarks isolerede muligheder for at håndtere det på anden måde end bare at sagsbehandle det og give en tilladelse er meget indskrænkede, hvis man kigger på internationale konventioner og havret,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge Ritzau op til rådsmødet tidligere i marts.

Kan ikke ske uden dansk tilladelse
Statsministerens udlægning af juraen kan den svenske professor med speciale i internationale konventioner og havret dog ikke genkende.

David Langlet fortæller, at havet ifølge international ret er inddelt i zoner. En zone tæt på kysten giver stærkere juridiske rettigheder, end langt ude. Efter planen skal Nord Stream 2 løbe et stykke fra den svenske kyst, men igennem 140 kilometer dansk territorielfarvand tæt på Bornholm.

Det må den ikke uden dansk tilladelse. Imens er svenskernes muligheder for at påvirke mere komplicerede og til juridisk fortolkning, fortæller David Langlet.

Forestil dig projektet ske på land
Når gasrørledningen løber så tæt på den danske kyst, er der dog ikke tale om en simpel miljøgodkendelse, som bare skal sagsbehandles med facit givet på forhånd. For ingen aktører eller stater udefra har ”ret” til at trække gasrørledningen gennem dansk territorialfarvand – bare de lever op til en miljøvurdering for eksempel.

David Langlet fortæller, at man som analogi kan forestille sig at Nord Stream 2 i stedet skulle løbe over dansk landjord, sådan at de mægtige gasrørledninger skulle løbe tværs over Bornholms kyster og marker.

”Så er man ikke i tvivl om, at den danske regering selvfølgelig kan sige Nej tak! Situationen i territorialfarvand er juridisk helt tilsvarende,” siger David Langlet.

Håber på politisk hjælp fra EU
I øjeblikket arbejder Danmark og Sverige sammen for at EU skal stå samlet bag en beslutning om Nord Stream 2. Det er klogt politisk, for små lande som Sverige og Danmark vil meget gerne slippe for at ende i konflikt med Berlin og Moskva.

”Men det er et politisk spil, og det er noget andet,” siger David Langlet og tilføjer:

”Politisk er EU selvfølgelig stærkere end et lille land, men juridisk har EU ikke den samme magt i denne sag som Danmark, der blankt kan sige nej. EU har nogle politiske målsætninger for energiunionen, men EU’s juridiske instrument er mere konkurrenceregler på energiområdet, og det er usikkert, hvordan de kan bruges her.”

Han er derfor også tøvende med at omfavne Martin Lidegaards (R) forslag om at EU-Kommissionen skal kontrollere rørledningen og gives beføjelser ”til at gribe ind, hvis Rusland misbruger den til at presse eller på anden måde misbruge den i forkert retning”.

Langlet nøjes med at sige, at det er "svært at svare på”, hvor stærkt det instrument i praksis vil være.

Selv efter nej skal Danmark stadig høres
Siger Danmark nej til den forventede Nord Stream 2-ansøgning, kan russerne vælge en anden rute gennem Østersøen og placere gasrørledningen uden for dansk territorialfarvand. Det vides ikke hvad det vil få af konsekvenser, men det vil som minimum forsinke, besværliggøre og fordyre projektet for russerne.

Danmarks muligheder for indflydelse på projektet stopper dog ikke der.

”Så længe gasrørledningen løber på den danske kontinentalsokkel og i det vi jurister kalder den eksklusive økonomiske zone, så skal Danmark stadig høres i forhold til placeringen. Så har Danmark stadig en del juridiske rettigheder i forhold til udformning og design af gasrørledningen,” siger David Langlet.

Nord Stream 2 skal efter planen passere gennem Ruslands, Finlands, Sveriges, Danmarks og Tysklands eksklusive økonomiske zoner samt gennem russisk, dansk og tysk territorialfarvand.