Eksperter efterspørger regler for lobbyister

Det vil være fint, hvis man i Danmark fik nogle mere formelle spilleregler. En god start kunne jo være, at man skulle være registreret som lobbyist, så det var muligt at se, hvem der repræsenterede hvilke interesser

Asbjørn Haugstrup
Partner i Rostra Kommunikation A/S

Danske lobbyister bør i fremtiden registreres for at skabe øget tillid til den voksende og omstridte branche.

Det mener flere af de professionelle lobbyister selv oven på ny rapport, der viser, at forholdene i den danske lobby-branche adskiller sig fra de fleste andre europæiske landes. 

"Det vil være fint, hvis man i Danmark fik nogle mere formelle spilleregler. En god start kunne jo være, at man skulle være registreret som lobbyist, så det var muligt at se, hvem der repræsenterede hvilke interesser", siger Asbjørn Haugstrup, specialist i public affairs, og partner i Rostra Kommunikation.

Han bakkes op af ekstern lektor i Public Affairs på Københavns Universitet og public affairs manager i JKL Group Mads Christian Esbensen. Han mener, man skal have et obligatorisk register.

Han har netop været i Bruxelles, og mener det er tydeligt, at det frivillige register over lobbyister i EU ikke virker. Bl.a. er det ifølge ugebladet European Voice kun en ottendedel af lobbyisterne i EU, som faktisk er registreret i Kommissionens nu et år gamle "Register over interesserepræsentanter".

"Så længe det er frivilligt, så vil man have brodne kar, som ikke melder sig ind. Og det er jo dem, man gerne vil oplyses om", siger Mads Christian Esbensen.

Lobbyisme beskrives ofte som lyssky virksomhed, og denne opfattelse skal der gerne gøres noget ved, mener adm. direktør i Radius Kommunikation A/S Nicolaj Taudrof Andersen:

"Det er helt evident, at du ikke har fortjent dit erhverv som lobbyist, hvis du ikke gengiver virkeligheden", siger han og advarer mod faren for forkerte oplysninger fra lobbyister med det system, man har i dag.

Diskussionen om lobbyisme kommer i kølvandet på en ny rapport fra konsulent- virksomheden Burson-Marsteller. I rapporten bliver en række EU-landes forhold til lobbyister analyseret. En af de væsentligste konklusioner i rapporten er, at danske lobbyister har markant lettere adgang til at påvirke lovgivningsprocessen sammenlignet med andre EU-lande.

Bar exams
Professor på CBS, dr. phil. Anker Brink Lund deler de professionelle lobbyisters ønske om regulering på området, men mener ikke registrering alene vil løse problemet om tillid til lobbyister:

"Registrering i sig selv er en falsk tryghed. Og det samme gælder nogle firkantede spilleregler af typen, hvor meget må du spise for og hvor meget må man modtage i gaver osv. Jeg mener, det kun har virkning, hvis man også laver en certificering. At folk, der udøver lobbyvirksomhed, eller har public affairs klienter skal gennemgå en slags "bar exam", siger han.

Bar exams kendes fra USA, hvor det bl.a. ikke er nok med en juridisk embedseksamen, man skal også "pass the bar". I praksis mener Anker Brink Lund, at en kandidat skal forholde sig til en række strategiske, etiske og professionelle problemstillinger, inden vedkommende må kalde sig lobbyist.

"Man kan selvfølgelig derved ikke love, at man vil handle etisk korrekt, men man har i hvert fald været konfronteret med en lang række cases og dilemmaer omkring interessevaretagelse" siger Anker Brink Lund.