Eksperter kritiserer datafremstilling i asylrapport fra regeringen

For de 100.000 kroner Danmark bruger på at huse en flygtning her i landet, kunne vi give 210 afghanske flygtninge i Pakistan nødhjælpspakker, eller over 300 børn kunne få katastrofepakker med tæpper og vandrensningstabletter.    

Det fremgår af en publikation som Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggjorde tirsdag.   

Når man læser de tal, virker det åbenlyst, at det ikke giver mening at asylbehandle og huse flygtninge i Danmark. Men den fremstilling er alt for forenklet og giver slet ikke giver mening, lyder det fra to eksperter, Altinget har talt med. 

Et asylsystem, hvor man asylbehandler i nærområderne, vil nemlig også koste penge. 

“Det er uvist om outsourcing af asylområdet betyder, at vi kan frigive flere penge til nødhjælp i nærområderne. Derfor virker sammenligningerne til at have mere værdi som politisk kommunikation, der skal gøre de politiske stramninger spiselige end som saglige argumenter for outsourcing af asylområdet,” siger Hans Lucht, der er der er seniorforsker i migration og global orden ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Vi kan hjælpe mange flere for de penge, vi bruger på at sagsbehandle og tage os af afviste asylansøgere i Danmark. Det er det, tallene skal illustrere, og det mener jeg, de gør.

Flemming Møller Mortensen
Udviklingsminister (S)

Umulig sammenligning 

Hans Lucht får opbakning fra Lars Engberg-Pedersen, der desuden mener, at hjælp i nærområderne ikke vil forhindre flygtninge og migranter i at søge mod Europa – herunder Danmark – og på den måde alligevel vil ende som en omkostning i Danmark.  

“Det en umulig sammenligning,” siger han og fortsætter: 

“Fordi man hjælper i Afghanistan eller andre steder, er det ikke sikkert, at de mennesker ellers ville være taget til Danmark, eller at den hjælp forhindrer dem i at tage afsted. I den forstand er det en meget forenklet måde at stille det op på.” 

Minister afviser kritik 

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) afviser kritikken. Han forklarer, at et nyt asylsystem er en nødvendighed, hvis vi skal undgå, at der igen bliver taget milliarder fra ulandsbistanden til at betale for asylansøgere i Danmark, som tilfældet var i 2015 og 2016.  

Derfor giver det ifølge ministeren god mening af se på, hvad man kan få for de penge, der bliver brugt på at huse flygtninge i Danmark, hvis de i stedet blev brugt i nærområderne. 

“Vi kan hjælpe mange flere for de penge, vi bruger på at sagsbehandle og tage os af afviste asylansøgere i Danmark. Det er det, tallene skal illustrere, og det mener jeg, de gør.”  

Så du køber ikke forskernes præmis om at, det ikke er sikkert, at vi kan frigive ressourcer i Danmark ved at lave asylbehandling i nærområderne, fordi systemet også vil koste penge til eksempelvis drift af modtagecentre og håndtering af papirløse i Danmark?  

“Ressourcerne bliver ikke frigivet en til en. Men dem, der vil fastholde det eksisterende system, narrer sig selv. De prøver at bilde sig selv ind, at vi hjælper verdens flygtninge bedst på den måde frem for, at vi kan hjælpe mange flere for de samme penge.”   

Men vi ved vel ikke med sikkerhed, at vi kan hjælpe mange flere for de samme penge?  

“Jo, det ved jeg. Hvis vi kigger tilbage på 2016, blev der trukket næsten tre milliarder kroner af udviklingsbistanden til asylansøgere i Danmark. De penge kunne ikke bruges på verdens fattigste. De blev brugt på at tage sig af de flygtninge og asylansøgere, der kom her til Danmark. Så det ved jeg, vi kan.” 

Går der hul på Europa, koster det  

Selvom antallet af flygtninge og fordrevne de sidste par år har slået rekorder og ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR har rundet 84 millioner, er antallet af asylansøgere i Danmark raslet ned, og i 2020 fik Danmark det laveste antal asylansøgere, siden man begyndte at opgøre tallene.   

Dermed har man allerede nu fået frigivet penge til øget hjælp i nærområderne i forhold til i 2016.  

Men Flemming Møller Mortensen frygter, at der opstår en situation, hvor de 84 millioner mennesker strømmer til Europa – og Danmark. Derfor mener han, at det nuværende system udgør en risiko for, at der på sigt ikke vil kunne prioriteres tilstrækkelige midler til nærområderne.  

“Går der hul på Europa som i 2015, så koster det. Dengang brugte vi næsten tre milliarder kroner om året, som ellers kunne være brugt på verdens fattigste. Det er, hvad der sker, hvis vi ikke finder en løsning. Det nuværende system fungerer ikke. Det er inhumant og uretfærdigt, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved.”