Eksport af ungdomsuddannelser møder kritik

EKSPORT: Lærere og elever kritiserer, at undervisningsministeren vil gøre det muligt for danske erhvervsskoler og gymnasier at udbyde uddannelser i udlandet.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) rejser i dag som den første undervisningsminister nogensinde til Vietnam som leder af en dansk eksportdelegation, der skal sælge danske ungdomsuddannelser. 
Undervisningsminister Christine Antorini (S) rejser i dag som den første undervisningsminister nogensinde til Vietnam som leder af en dansk eksportdelegation, der skal sælge danske ungdomsuddannelser.  Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Marie Dissing Sandahl Cecilie Gormsen

Snart kan man tage en dansk ungdomsuddannelse i udlandet og få et officielt eksamensbevis, der er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og hele verden.

Det fremgår af et lovforslag, som undervisningsminister Christine Antorini (S) fremsætter i marts.

Dermed kan et nyt dansk eksporteventyr starte, mener ministeren, der tirsdag rejste til Vietnam som del af et dansk eksportfremstød af erhvervsuddannelser i selskab af blandt andet DI og erhvervsskole-repræsentanter.

”Der er et kæmpe ønske i udlandet om at lære af den pædagogik, vi har i Danmark, på især erhvervs-og videreuddannelsesområdet. I Vietnam har de ingen tradition for at uddanne inden for de erhvervsrettede områder, og det har vi jo en mangeårig tradition for med både egentlige erhvervsuddannelser og livslang læring på voksen- og efteruddannelserne,” siger Christine Antorini.

Fakta
Der er i forbindelse med lovforslaget ikke afsat statsmidler til brug for institutionernes etablering i udlandet. Etablering og drift af udbud i udlandet skal ske som særskilt indtægtsdækket virksomhed. Dette indebærer, at udbud i udlandet ikke må finansieres af danske taxametertilskud, altså offentlige tilskud til drift. Der vil dermed gælde et krav om, at der foretages særskilte for- og efterkalkulationer for et udbud i udlandet, og at udlandsvirksomheden ikke i sig selv må give et akkumuleret underskud fire år i træk. Institutionernes indtægtsdækkede virksomhed behandles således regnskabsmæssigt i et særskilt kredsløb uafhængigt af institutionernes ordinære drift.

Kilde: Undervisningsministeriet

Ikke uddannelsernes opgave
Men at sælge uddannelser i udlandet bør ikke være en opgave for danske ungdomsuddannelser, lyder kritikken fra både lærere og elever på erhvervsskoleområdet.

”Grundlæggende ligger der rigtig gode og store udfordringer foran skolerne i forhold til at implementere en EUD-reform og lave undervisning af høj kvalitet for danske elever, og jeg synes egentlig, at de skal koncentrere sig om det,” siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

Vi har et ønske om, at danske uddannelser skal være i verdensklasse, men derudover handler det også om, at eksport af uddannelse også kan være et bud på, hvad Danmark også kan leve af i fremtiden. Det er endda en mulighed, at vi kan reducere de offentlige udgifter til uddannelse, fordi skolerne selv kan tjene penge.

Anya Eskildsen, Direktør, Niels Brock

”Det er sikkert rigtigt, at skolerne kan tjene penge på uddannelseseksport, men de kan også tabe en hel masse penge, og vi har ikke danske uddannelser med det formål at lave sjove forretninger i udlandet. Vi har dem for at sikre et højt og kvalificeret uddannelsesniveau til danske unge,” siger forbundsformanden, der får opbakning fra erhvervsskoleeleverne.

Skoler kan gøre det bedre
Lærerne får opbakning fra erhvervsskoleeleverne, der heller ikke er glade for det nye lovforslag.

”Til at starte med burde erhvervsskolerne fokusere på at gøre de danske erhvervsuddannelser i topform, før man starter alle mulige andre steder. Det er ingen hemmelighed, at der er skoler, der kan gøre det bedre,” siger formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) Mie Hovmark.

Hidtil har det været muligt for danske ungdomsuddannelser at udbyde uddannelser i udlandet, men ikke at give officielle og kompetencegivende eksamensbeviser til udenlandske studerende, ligesom professionshøjskoler og universiteter kan det.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse her (kræver abonnement)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anya Eskildsen

Adm. direktør, Niels Brock
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

Christine Antorini

Administrerende direktør, LIFE Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)