EL-ordfører: DF's stemmer bør ikke tælles med

Mens de danske politikere generelt udtrykker undren og vantro som reaktion på de svenske parlamentarikeres totale boykot af Sverigedemokraterna, er der enkelte folketingsmedlemmer, der mener, Danmark kan lære af det svenske eksempel.
En af dem er Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl, der kalder de svenske partiers optræden for ”mere anstændig” end de danske. Han beklager, at Anders Fogh Rasmussen (V) i 2001 dannede regering på Dansk Folkepartis stemmer:
”Dansk Folkeparti fik jo ultimativ indflydelse på udlændingepolitikken under Anders Fogh og Lars Løkke. Derfor burde de ikke have dannet regering på den baggrund,” siger Christian Juhl.
Ønsker du, man gør som i Sverige og ser bort fra DF's stemmer, når der dannes regering?
”Ja, det synes jeg vil være en udmærket idé,” siger Enhedslistens udenrigsordfører.
Åben flygtningepolitik
Christian Juhl er ligeledes varm tilhænger af den svenske asylpolitik, hvor Sverige i år regner med at modtage 80.000 asylansøgere:
”Vi kan bestemt lære noget af den svenske flygtningepolitik. Danmark skal have en meget mere åben flygtningepolitik end i dag. Vi kan ikke have helt åbne grænser, men vi skal tage betydelig flere flygtninge end i dag,” siger Christian Juhl.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen





































