Ellemann og Lundholt nye eksportambassadører
De fem eksportambassadører vil blive præsenteret i dag - tirsdag den 21. juni kl. 15:00 -17:00 ved et arrangement hos NKT Flexibles, hvor over 40 virksomheder vil deltage i en dialog om de muligheder og udfordringer, dansk eksport står overfor.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) udnævner i dag de to sidste af i alt fem eksportambassadører, der skal styrke dansk eksport- og investeringsfremme på de fremadstormende vækstmarkeder.
Den ene er tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen, der skal være døråbner for det indiske marked, mens tidligere industri- og energiminister og medlem af Folketinget for De Konservative Anne Birgitte Lundholt skal hjælpe de danske eksportører ind på de såkaldte anden-bølge-vækstlande som eksempelvis Tyrkiet, Sydkorea og Vietnam.
I sidste måned blev Ritt Bjerregaard udnævnt til eksportambassadør for Kina, Mariann Fischer Boel for Rusland og Henning Dyremose for Brasilien.
Dermed er der nu blevet udnævnt ambassadører for hvert af de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) samt en ambassadør for anden-bølge-vækstlandene.
De fem nye eksportambassadører skal være spydspidser for en offensiv og fokuseret dansk eksportindsats. Desuden vil de få en vigtig rolle i tiltrækningen af udenlandske investeringer.
Udnævnelserne kommer som et led i Aftalen om Danmark som Vækstnation, som blev indgået i sidste måned.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering







































