En blodtud til det samlede establishment

Så længe mange vælgere føler sig sat helt uden for indflydelse, når det gælder Unionens beslutninger, så længe vil mange vælgere stritte imod at overlade mere magt til EU. Det er elementær logik: De færreste mennesker har lyst til at minimere deres egen indflydelse.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

De var der alle sammen: de fem regeringsbærende partier, de centrale organisationer på arbejdsmarkedet med LO, FTF, Metal og DI i spidsen plus en syndflod af jurister og EU-eksperter. Alle gjorde det klart, at et ja til afskaffelse af retsforholdet var det eneste ansvarlige valg. Men befolkningens flertal var fløjtende ligeglad.

De 53 procent nej er så meget desto mere opsigtsvækkende, fordi der er bred enighed om dansk deltagelse i Europol. Og selv nej-sidens repræsentanter havde svært ved at finde hår i suppen, når det gjaldt de 22 retsakter, der formelt blev stemt om. Heller ikke det spillede nogen rolle.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opsummerede meget præcist situationen, da han efter nederlaget sagde, at ”at nej'et ikke så meget handler om, hvad der er stemt om, men snarere det, der ikke er stemt om … og en frygt for, hvad der kunne følge med en tilvalgsordning.”