Analyse af 
Erik Holstein

En SR-regering bliver stadig mere usandsynlig

Efter weekendens landsmøder er fronterne mellem S og R trukket så kraftigt op, at et regeringssamarbejde mellem de to partier fortoner sig i tågerne. Sofie Carsten Nielsens (R) forsøg på at skabe en landingsbane i Rwanda-striden ser ikke ud til at lykkes.  

Et begyndende tøbrud mellem S og R har de seneste måneder udviklet sig til en ny istid.
Et begyndende tøbrud mellem S og R har de seneste måneder udviklet sig til en ny istid. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det kommer ikke til ske, Mette vil simpelthen ikke.

Statsministerens nærmeste er usædvanlig klare i mælet, når man spørger til en SR-regering efter den valgkamp, der udskrives inden for tre uger. Og selvom der blev holdt igen med direkte angreb på Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg og Radikales landsmøde i Nyborg i weekenden, har modsætningerne mellem de tidligere partnere nået et niveau, hvor det er svært at se en vej tilbage.

Det er en kraftig skærpelse af fronterne på få måneder.
Det er mange år siden, forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet har været hjertevarmt, men i løbet af foråret syntes det alligevel som om, der var et tøbrud på vej.

Nogle af Mette Frederiksens (S) nærmeste - også ministre der normalt er kritiske over for Radikale - begyndte at tale om, at man måske godt alligevel kunne finde ud af et regeringssamarbejde med den gamle partner. Formodentlig i en model, hvor også SF deltog. Entusiasmen var ikke overstrømmende, men modviljen mod Radikale var for nedadgående.

To ultimatummer på tre måneder
To begivenheder har vendt op og ned på det.

Først stillede Radikale det ultimatum, der tvinger Mette Frederiksen til at udskrive valg, når Folketinget samles igen. Det var tydeligvis ikke, hvad den radikale ledelse ønskede at gøre, men Sofie Carsten Nielsen (R) var presset af det radikale bagland, der var ophidsede over Mette Frederiksens optræden på pressemødet om Minkkommissionens rapport.

Stærke kræfter i det radikale bagland med den tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach i spidsen krævede en kraftig reaktion over for Mette Frederiksen, og det valgte den radikale ledelse at følge for at undgå intern splid.

Det ser socialdemokraterne som et eksempel på svag ledelse og en forsmag på de problemer, der vil komme, hvis Radikale lukkes ind i regeringen efter valget.

25 år lang strid
Socialdemokraterne så mønstret bekræftet i den seneste kontrovers om en asyllejr i Rwanda. Oprindelig havde Sofie Carsten Nielsen lagt en linje, hvor Radikale ville klippe støtten til den regering, der virkeliggjorde Rwanda-modellen, men det blev i sidste uge skærpet til, at bare det, at en regering arbejder med de planer, vil være nok til at vælte den.

Skærpelsen blev først meldt ud af den radikale hardliner Zenia Stampe og siden bakket op af den politiske ordfører Andreas Steenberg - før Sofie Carsten Nielsen gav en lignende melding. Igen et forløb, der set med socialdemokratiske øje tyder på, at den radikale ledelse ikke har kontrol over situationen.