Endelig enighed om kommunernes økonomi

Som ventet er der tale om en stram aftale med et udgiftsloft, der ligger et par milliarder under niveauet i aftalen for i år.

Til gengæld får kommunerne penge til at finansiere folkeskolereformen, der træder delvist i kraft sommeren 2014. Fordelt over de første år frem mod 2017 får kommunerne 1,8 milliarder kroner, som især skal gå til de kommuner, der har de største skole-udfordringer.

Derudover får kommunerne lov til at bruge 400 millioner kroner mere end planlagt hvert år.

Ydermere bliver der afsat 1 milliard til efteruddannelse af skolelærere og 300 millioner kroner til at styrke kommunernes sundhedsindsats.

Aftalen er af sådan en karat, at vi i KL er tilfredse.

Erik Nielsen (S)
KL-formand

KL-formand Erik Nielsen (S) er glad for aftalen og de ekstra folkeskolemillioner.

"Aftalen er af sådan en karat, at vi i KL er tilfredse," sagde Erik Nielsen, da aftalen blev præsenteret ved et noget utraditionelt pressemøde i Allinge under Folkemødet på Bornholm.

Under tilråb fra publikum og larm fra nærliggende Folkemøde-arrangementer kunne Erik Nielsen ikke garantere, at den ekstra finansiering kommer til at dække kommunernes udgifter til folkeskolereformen fuldt ud.

Regeringen: Godt for folkeskolen
Finansminister Bjarne Corydon (S) siger, at aftalen vil hjælpe kommunerne til at gennemføre folkeskolereformen.

"Der er et permanent løft af kommunernes økonomi til den nye folkeskole. Og der er et midlertidigt løft til de kommuner, der er længst tilbage, og som skal have hjælp til at få udviklet deres skole," siger Bjarne Corydon.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forklarer dog, at arbejdet med kommunernes økonomi i forhold til den kommende folkeskolereform ikke er afsluttet med torsdagens aftale.

"Vi prøver her over sommeren at gøre det meget håndholdt, for kommunerne er meget forskellige, og nogen har brugt den gamle arbejdtidsaftale på én måde og nogen på en anden," siger Margrethe Vestager og tilføjer:

"Vi har aftalt med hinanden, at i stedet for at udmønte det over bloktilskuddet, så tager vi bestik af virkeligheden. Der er en anden økonomi i folkeskolen, og det skal vi hjælpe hinanden med."

Forhandlingerne om kommunernes økonomi er trukket ud, fordi man har afventet en afklaring og folkeskolens fremtid. Den afklaring kom torsdag klokken fire, hvor Konservative og partierne bag det nye folkeskoleforlig på en bornholmsk folkeskole offentliggjorde en aftale, der betyder, at det meste af folkeskolereformen kan træde i kraft allerede sommeren 2014.

Halvanden time senere kunne regeringen og KL så offentliggøre deres aftale ved den bornholmske Gæstgivergård i Allinge.

KL: Ville gerne have mere til sundhed
Ud over folkeskolen har kommunerne i år forsøgt at få penge til at styrke det nære sundhedsvæsen. Det har været et ønske fra KL-formand Erik Nielsen, at kommunerne skulle have flere penge end i den seneste aftale, men det er ikke lykkedes.

For andet år i træk får kommunerne således 300 sundhedsmillioner.

"Jeg havde gerne set et højere tal," siger Erik Nielsen.

Men med de nuværende økonomiske omstændigheder må kommunerne indstille sig på at nøjes, forklarer KL-formanden.

"Det er nok mig, der er meget utålmodig med den sag, men jeg er sikker på, at det her er et godt skub i den rigtige retning. Men med de præmisser, der ligger for dansk økonomi, så er jeg tilfreds med endnu engang at kunne præsentere 300 millioner," siger Erik Nielsen.

Ud over folkeskole og sundhed indeholder økonomiaftalen også en lang række andre elementer.

Se hele aftalen HER.