Endnu et fald i unges mentale sundhed får partier til at kræve handling

Stadig flere unge mistrives, viser nye tal fra en stor national undersøgelse af danskernes sundhed. Partier i både rød og blå blok opfordrer regeringen til at sætte gang i en handlingsplan, der skal fremme den mentale sundhed, og forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien. 

Stadig flere danskere har dårlig mental sundhed, viser nye tal. Stigningen er mest markant blandt unge mænd og kvinder.
Stadig flere danskere har dårlig mental sundhed, viser nye tal. Stigningen er mest markant blandt unge mænd og kvinder. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft Simon Lessel

Man troede næsten ikke, det kunne blive værre.

I 2017 vakte det stor bekymring, da tal fra Sundhedsstyrelsen viste et markant fald i unges mentale sundhed. Nu, fire år senere, fortsætter den negative udvikling:

34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år og 21 procent af mænd i samme alder har dårligt mentalt helbred.

Fakta

Nye tal om mental sundhed

Det går tilbage med den mentale sundhed for befolkningen som helhed, og især for de unge og yngre voksne. 

Det viser nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

I befolkningen som helhed har 17 procent dårligt mentalt helbred. Det er 7 procent mere end i 2010, hvor Sundhedsprofilen blev udgivet første gang.

Mænd og kvinder i alderen 16-24 år har den dårligste mentale sundhed (henholdsvis 21 og 34 procent rapporterer om dårlig mental sundhed). Herefter kommer aldersgruppen 25-34 år (henholdsvis 20 og 25 procent har dårlig mental sundhed).

Hvis man kigger på andre parametre, har især mennesker uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet) meget dårlig mental sundhed. Enlige har dårligere mental sundhed end gifte og samlevende.

Rapporten ’Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021’ bygger på svar fra mere end 183.000 danskere. Rapporten er udarbejdet af forskere på Statens Institut for Folkesundhed og udgives af Sundhedsstyrelsen.

Det viser tal fra den nye sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen udgiver i dag. Sammenlignet med den seneste sundhedsprofil er mistrivslen steget med hele 8 procentpoint for begge køn.

Hvis man dykker ned bag tallene fremgår det, at hele 52 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år rapporterer om et højt stressniveau. Det samme gælder 31 procent af unge mænd. 

Udviklingen er meget alvorlig, vurderer Sundhedsstyrelsen:

"Vi bliver nødt til at få løst den her trivselskrise, for den har enorme konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Unge med dårlig mental sundhed gennemfører for eksempel sjældnere en uddannelse, ligesom det går ud over deres tilknytning til arbejdsmarkedet," siger enhedschef Niels Sandø.

Han peger på, at dårlig mental sundhed giver større risiko for udvikling af egentlig psykisk sygdom, og at andelen af unge med angst og depression også er i stigning. Samtidig er risikoen for en lang række fysiske sygdomme også højere for gruppen med dårlig mental sundhed.

Til at rette op på den negative udvikling foreslår Sundhedsstyrelsen, at der skal iværksættes en national handleplan med fokus på at fremme den mentale trivsel. Planen skal have fokus på børn og unges liv og involvere både dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og sundhedsområdet. 

En lignende ambition finder man også i det forståelsespapir, regeringen har indgået med støttepartierne. Her har partierne allerede givet hinanden håndslag på, at der netop skal lave en national plan for mental sundhed.  

Efterlyser handling

De nye tal får partier i både rød og blok til at efterlyse akut handling fra regeringen.

"Det er jo ved at gå fuldstændig galt, og vi ser den ene dårlige måling efter den anden. Så vi skal have den handleplan, som regeringen har lovet," siger SF’s børneordfører, Charlotte Broman Mølbæk. 

Det er jo ved at gå fuldstændig galt.

Charlotte Broman Mølbæk (SF), børneordfører

Konkret ønsker hun blandt andet forandringer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne:

"Meget af det her handler om en præstationskultur, som er slået igennem i vores skole- og uddannelsessystem. Vi er blevet så optaget af det målbare, at skolen er blevet et usundt sted at være."

Charlotte Broman Mølbæk peger samtidig på en opprioritering af forebyggende indsatser som for eksempel PPR, når de første tegn på mistrivsel viser sig.

"Det skal være lettere at få hjælp, når pædagoger, lærere eller forældre bliver opmærksom på, at der er problemer," siger hun.

Eskaleret under corona

Enhedslisten bakker op om behovet for en handleplan.

"Det haster efterhånden med at få leveret på det her område," siger gruppeformand og sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

Han kalder rapportens konklusioner "alarmerende":

"Det giver mistrivsel, hvis man hele tiden har en oplevelse af ikke at kunne leve op til de krav, der bliver stillet. Vi skal simpelthen have en mere inkluderende tilgang, både i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, så unge føler sig værdsat," siger han.

Det giver mistrivsel, hvis man hele tiden har en oplevelse af ikke at kunne leve op til de krav, der bliver stillet.

Peder Hvelplund (EL), sundhedsordfører

Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann anklager regeringen for at nøle med at finde løsninger på mistrivslen:

"Det er nedslående tal, og det skriger på handling. For mig er det uforståeligt, at regeringen endnu ikke har taget hul på den 10-årsplan, som vi skulle have været i gang med for længe siden." 

Tallene i rapporten dækker over corona-årene. Har man overset de unges mistrivsel, mens man var optaget af smitteforebyggelse?

"Der er i hvert fald ingen tvivl om, at børn og unges mistrivsel er eskaleret under corona. Hvis man kigger på antallet af henvisninger til børne-unge-psykiatrien, er de steget med 27 procent alene i Region Hovedstaden - og det er stress, angst, depression, selvskade, selvmordstanker, OCD og andre alvorlige tilstande, de henvises med. Men uanset hvad årsagen er, så kalder det på politisk handling," siger Jane Heitmann.

Altinget ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvornår regeringen vil fremlægge en plan mod danskernes dårlige mentale helbred. Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar:

"Det her dokumenterer, at vi har en generation, som slås med mentale problemer og også har fysiske udfordringer. Vi må konstatere, at de hidtidige indsatser for forebyggelse for denne aldersgruppe er slået fejl. Derfor skal vi sætte ind langt mere målrettet, langt mere massivt med en tidlig indsats. Og derfor vil sundhedsreformen indeholde et paradigmeskifte inden for forebyggelsesindsatsen for vores unge."

Læs også

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF), byrådsmedlem, Randers
pædagog

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)

Jane Heitmann

Fhv. MF (V), formand for Sundheds- og Ældreudvalget, formand for Udvalget vedrørende Det Etiske Råd
cand.mag. i dansk