Enhedslisten: Fondsmidler bør fordeles på demokratisk vis af de folkevalgte

FIK DU LÆST: Regeringen får opbakning fra Enhedslisten til grundtankerne i skatteindgrebet over for fondene. Pengene skal tilbage til fællesskabet og fordeles af politikerne, mener partiet. (Bragt første gang i december)

<span>
Vi synes sådan set, det er fornuftigt at hente de her skattemidler
tilbage til fællesskabet, så vi i fællesskab kan fordele dem, siger Pelle Dragsted (EL).</span>
Vi synes sådan set, det er fornuftigt at hente de her skattemidler tilbage til fællesskabet, så vi i fællesskab kan fordele dem, siger Pelle Dragsted (EL). Foto: Erik Refner/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Det var en Pelle Dragsted iført ja-hat, som mødte op til førstebehandling af regeringens forslag om at sænke skattefradraget for fonde. 

For mens Socialdemokraterne angreb regeringen, og både SF og Alternativet tøvede, havde Enhedslistens erhvervs- og finansordfører måttet knibe sig i armen, da han så regeringens forslag. For her var en borgerlig regering, som pludselig er i færd med at indføre det, som Folketingets yderste venstre har arbejdet for i årevis. 

”Vi blev faktisk lidt forundrede, da vi opdagede, at det indgik i finansloven, fordi det her med at begrænse nogle af de meget store skattefordele for de store fonde jo er noget, som Enhedslistens har foreslået igennem en del år,” sagde Pelle Dragsted i folketingssalen. 

Klik her for at læse artiklen: Sådan fungerer fondes fradrag

Vi vil muligvis se positivt på, at man fremmer fondseje, men vi så gerne, at den fondseje så havde en form, som reelt sikrede nogle fordele for det danske samfund.

Pelle Dragsted, Finans- og erhvervsordfører, Enhedslisten

Når Enhedslisten formentlig alligevel ender med at undlade at stemme, er det, fordi partiet ikke er enigt i, at det ekstra skatteprovenu skal bruges til at lette skatten for ”Danmarks absolutte overklasse”, som Pelle Dragsted udtrykte det under debatten. Men Enhedslisten støtter grundlæggende ideen om at beskatte fonde hårdere – selv om det kan betyde færre uddelinger til forskning, kultur og sociale formål. Det har Altinget bedt Pelle Dragsted forklare. 

Hvad er det, I er glade for ved det her forslag?
Vi har i mange år ment, at fondene i Danmark er underbeskattede, og at der er nogle meget gavmilde skatteregler for fondene. Vi har hele tiden som en del af vores finansiering af andre udgifter peget på, at man kunne hente noget beskatning blandt andet ved at kigge på konsolideringsfradraget hos fondene. Og når vi synes, at det er en god ide, så er det jo, fordi konsolideringsfradraget blev indført i starten af 1980'erne, hvor der var en meget høj inflation, som så at sige åd de her fondsformuer op. I dag har vi stort set ingen inflation, og derfor virker det mærkeligt, at man fastholder et fradrag, som tiden er løbet fra, og som reelt bare betyder, at vi overfører skattemidler til fondene. Så hvis jeg skal sige det helt kort og enkelt, så synes vi, at de her meget gavmilde skattefritagelser dybest set betyder en overførsel af skattemidler, som gør, at vi allesammen er med til at betale til fondene.

Det virker mærkeligt, at man fastholder et fradrag, som tiden er løbet fra, og som reelt bare betyder, at vi overfører skattemidler til fondene.

Pelle Dragsted, Finans- og erhvervsordfører, Enhedslisten

Nu nævnte du den ene af de to begrundelser, der var. Den anden var, at man gerne ville give fondene incitament til at uddele penge. Er det ikke en god ide?
Men det gør man jo i forvejen, når man har et skattefradrag på uddelingerne. Man kan jo sige, at store dele af de penge, der ligger i fondene, jo er udskudt skat, som ellers skulle være havnet i fælleskassen. Så i forvejen er det her område jo ekstremt tilgodeset. Og det er så et valg, man har taget, hvor formålet er at fremme fondsejerskabet og skabe incitamenter til at lave uddelinger. Man skal bare være klar over, at de her uddelinger til dels er mistede skatteindtægter. Det her er et spørgsmål om, om man mener, at de penge bedre kunne fordeles af demokratisk valgte repræsentanter end af nogle fondsbestyrelser, som jo ikke er demokratisk valgte.

Og deraf følger, at I synes, at de her penge kunne bruges bedre af demokratisk valgte politikere?
Ja, vi mener, at det er rigtig godt, at der bliver uddelt penge til kunst, kultur og forskning. Men vi mener, at det ville være bedst, hvis det var de politikere, som skattebetalerne har valgt, og som de kan skifte ud igen, som står for fordelingen af de her penge, og ikke nogle fondsbestyrelser, som jo ikke er valgt af befolkningen, og som primært består af samfundets magtelite.

Pengene bliver brugt forkert
I dette tilfælde vil regeringen så hente et beløb på 200 millioner og bruge dem på at lette skatten ved overdragelse af familieejede virksomheder til næste generation. Hvad siger I til det?
Det er vi helt uenige i. Det er klart, at det er ikke nogen god ide at lave den overflytning. Og derfor ender vi nok også med at undlade at stemme for forslaget. Vi mener, det er fornuftigt at hive pengene ind. Men vi mener, de bliver brugt forkert. Så vi vil stå frit efter et valg, hvor vi måske kan komme til at udgøre et parlamentarisk grundlag for en ny regering for at kunne anvende de her penge på en anden måde.

Men hvis I nu skal tage bestik af situationen, som den ser ud lige nu; vil pengene så ikke ligge bedre hos fondene, hvor de kommer ud at arbejde i kulturen eller i sociale formål?
De vil ligge bedst på fællesskabets hænder. Og det er derfor, vi siger, at vi synes sådan set, det er fornuftigt at hente de her skattemidler tilbage til fællesskabet, så vi i fællesskab kan fordele dem. Men vi er uenige i, at man så fordeler dem tilbage til fondene og de familieejede virksomheder. Sådan er det jo tit med lovforslag, når man ikke selv har skrevet dem. Der er positive og negative elementer. I dette tilfælde er det positivt, at pengene bliver hentet hjem. Og det er negativt, at de bliver brugt på den måde, de gør.

Ifølge fondene kommer forslaget til at betyde, at uddelingerne til civilsamfundet falder. I plejer at være fortalere for civilsamfundet, og nu støtter I grundtanken i et forslag, der tager penge fra civilsamfundet?
Man kan sige det på den måde, at hvis fondene holder op med at uddele, så kan de ikke længere opretholde de fordelagtige skatteregler, de har. Og så vil pengene jo alligevel komme tilbage til skattekassen på et eller andet tidspunkt.

Men ikke lige over, for selskabsskatten, de skal betale, er jo noget lavere end det, de ville have delt ud?
Det er klart. Og det er også derfor, vi ikke er tilhængere af, at pengene går tilbage til fondene og de familieejede virksomheder. Og det er også derfor, at vi forholder os neutrale ved formentlig at undlade at stemme.

Men som det ser ud nu, vil civilsamfundet formentlig tabe nogle penge. Er du ikke enig i den analyse?
Det ved vi ikke, men det er der selvfølgelig en risiko for. Og det er også derfor, vi synes, det er dilemmafyldt, og det er også derfor, vi har valgt at trykke på den gule knap – simpelthen fordi der er positive og negative elementer. Nu er vores stemmer ikke tungen på vægtskålen i det her tilfælde, men jeg forstår sådan set godt bekymringen. Omvendt har vi det bare sådan, at vi har i årevis ønsket, at nogle af de skattekroner, der i dag bliver forvaltet af fondene, kommer tilbage til fællesskabet. Det gør de med det her lovforslag. Så bliver de bare sendt ud igen gennem nye skattereduktioner for de samme fonde og for familieejede virksomheder, og det er vi modstandere af, og det vil vi forsøge at rulle tilbage efter et valg, hvis vi kan få de øvrige partier i den såkaldte røde blok til at bakke op om det.

Vi ville gerne beskatte fondene hårdere
Hvis I nu kunne, ville I så i virkeligheden gerne beskatte fondene endnu hårdere, end regeringen lægger op til?
Det er de samme finansieringselementer, vi selv har peget på tidligere – altså både konsolideringsfradraget og transparensreglen, som regeringen så har taget ud igen. Men vi mener, der generelt er et problem i forhold til beskatning af fondene. Vi har stillet en række spørgsmål, som blandt andet går på overhovedet at få et overblik over, hvilke formuer der er i fondene, hvilken skattebetaling de har, hvilket provenutab der er med de beskatningsregler, der er. Og der er intet overblik over det. Så vi vil meget gerne kigge grundigere på fondsområdet, specielt fordi regeringen og Socialdemokraterne har som ønske at fremme erhvervsfonde som ejerform i Danmark. Det kan der være fornuft ved. Det vil jeg slet ikke afvise, særligt hvis man stiller nogle krav til, hvad de her fonde skal leve op til for at få de skattelempelser, man så ønsker. Men vi bliver nødt til at få et overblik over, hvad det betyder, hvis en masse af de familieejede firmaer overgår til fondseje. Hvad betyder det for provenuet for samfundet?

Men helt principielt; vil I gerne beskatte fondene hårdere end i dag?
Ja, det tror jeg gerne, vi vil, hvis man kan gøre det på en fornuftig måde. Men først og fremmest vil vi gerne have undersøgt området. Vi har det indtryk, at der er en underbeskatning af fondene generelt i forhold til andre ejerformer. Og det vil vi gerne kigge på. Men vi vil meget gerne gøre det på en måde, der fortsat kan tilgodese uddelinger, og som kan tilgodese nogle af de gode ting ved fondene. Derfor kan man jo spørge sig selv, om man skal knytte nogle skarpere regler til, hvad fonde skal levere tilbage til samfundet, hvis de skal have de her skatteregler. Vi vil muligvis se positivt på, at man fremmer fondseje, men vi så gerne, at den fondseje så havde en form, som reelt sikrede nogle fordele for det danske samfund.

Kan du sætte et niveau for, hvor skatten skal ligge?
Det kan jeg ikke, for det er meget uklart, hvordan det her område ser ud, og jeg har heller ikke de klare løsninger på, hvilke skattehuller der skal lukkes. Det er rigtigt, at fondene uddeler, og at der er nogle definerede formål, som der kan uddeles til. Men på bundlinjen står, at samfundet mister midler, som vi i fællesskab kunne have besluttet, hvad vi ville anvende til, og som nogle private fonde kan disponere over. Det er det, vi ser som det problematiske.

Hvis jeg forstår dig rigtigt, så foretrækker du, at de penge, som fondene deler ud, bliver delt ud af folkevalgte – også selv om de uddeler dem til formål, som du faktisk ikke sympatiserer med?
Det er jo folkestyrets grundlag, at pengene kan blive brugt til billigere biler eller noget andet, som jeg ikke ville bruge dem til. Men det er jo vilkårene i et demokrati, at vi kradser nogle penge ind fra borgere og virksomheder til at få vores samfund til at rulle rundt. Og så handler politik om at fordele de midler. Og jeg så meget gerne, at man brugte flere penge på forskning og kultur og nogle af de andre områder, som de fonde deler ud til. Men jeg synes, at det mest demokratiske, når vi snakker om skatteydermidler, er, at det er noget, vi fordeler på demokratisk vis, hvor folk kan skifte deres folkevalgte ud, hvis de synes, vi bruger pengene forkert. Og det er det, man ikke kan i forhold til de her fonde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001)