Pelle Dragsted: Trepartsaftalen marinerer landbruget og de store jordejere i penge

Og det er som om, den overhovedet ikke forstår, i hvor høj en grad den svigter alle danskere, inklusiv landbrugerne, når den stædigt insisterer på at holde hånden under status quo med en massiv industriel masseproduktion af landbrugsdyr, selvom det er i konflikt med samtlige planetære grænser.

Lange forhandlinger

Den grønne trepartsaftale er en gigantisk spildt mulighed. Klimarådet, adskillige andre eksperter og grønne organisationer advarer om, at en fortsat stor animalsk produktion er en blindgyde, hvis vi skal lykkes med at nå i mål med at skabe et klimaneutralt samfund.

Aftalen baserer sig stadig i meget høj grad på frivillighed fremfor regulering. Med enorm usikkerhed om, hvorvidt det faktisk vil virke.

Pelle Dragsted (EL)
Politisk ordfører

Det er uundgåeligt, at landbruget skal omstilles til en produktion med færre svin og køer, og at markerne i meget større omfang skal bruges til at dyrke velsmagende plantebaserede fødevarer til mennesker – fremfor som i dag, hvor der dyrkes foder til dyr på 80 procent af markerne.

Enhedslisten valgte søndag at forlade forhandlingerne om grøn trepart, efter at vi havde forhandlet i mange uger og deltaget i en lang række forhandlingsmøder for at presse regeringen til en aftale, der kunne få fisk og liv tilbage i vores fjorde og nedbringe landbrugets omfattende klimaskadelige udledninger.

Det lykkedes at rykke regeringen et stykke i forhandlingerne, særligt i forhold til det meget uambitiøse udgangspunkt, de lagde ud med, når det gælder landbrugets forurening med kvælstof.

Jeg vil gerne takke SF, Radikale og Konservative, som vi havde et tæt samarbejde med i forhandlingerne. Sammen fik vi faktisk sikret nogle vigtige indrømmelser.

Utilstrækkelige reduktioner

Men desværre var regeringen ikke villig til at rykke sig nok. Regeringen ville ikke følge eksperternes anbefalinger til, hvor meget kvælstofudledningerne skal reduceres.

I stedet baseres aftalen nu på et udvandet scenarie 1, hvor flere områder får udskudt deres indsatser indtil 2030. Bornholm undtages, og man vil gå tilbage til det mindst ambitiøse scenarie, scenarie 3 i 2029, hvis det ikke lykkes at lave en ny såkaldt interkalibreringsaftale med Tyskland og Sverige inden.

På Bornholm bliver der nu slet ingen reduktioner af landbrugets kvælstof. Det til trods for, at bornholmske landmænd er dem, der udleder allermest kvælstof til Østersøen sammenlignet med andre lande per hektar.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har flere gange sagt, at Bornholm slet ikke er egnet til den store svineproduktion med en stor produktion gylle og kvælstofudledninger til havmiljøet, der i dag finder sted på øen. Og professor Karen Timmermann fra DTU peger på, at kvælstofreduktioner på Bornholm gør en konkret forskel for der lokale havmiljø.

Og aftalen baserer sig stadig i meget høj grad på frivillighed fremfor regulering. Med enorm usikkerhed om, hvorvidt det faktisk vil virke. Der havde vi gerne set, at der var en langt klarere konsekvens, hvis ikke landbruget leverer.  Der er en stor risiko for, at livet vil fortsætte med at forsvinde i vores fjorde og farvande.

Regning til skatteyderne

Ikke mindre grelt er det, når det gælder klimamålene, som jo egentlig var hele formålet med aftalen. Her har regeringen ikke flyttet sig en millimeter.

Regningen for landbrugets klimareduktioner sendes videre til resten af samfundet, og den grønne omstilling bliver dyrere for os alle sammen.

Pelle Dragsted (EL)
Politisk ordfører

Der er tale om en klimaafgift, der er meget lavere end den, som industrien og andre sektorer skal betale. 

Med det meget høje bundfradrag på 60 procent fredes de fleste landbrug reelt for at betale en klimaafgift – og det betyder, at regningen for landbrugets klimareduktioner sendes videre til resten af samfundet, og at den grønne omstilling bliver dyrere for os alle sammen.

Til gengæld marinerer aftalen nærmest landbruget og de store jordejere i penge. Blandt andet ved en omfattende statsstøtte til meget usikre teknologier som pyrolyse.

Og der ligger endnu større regninger til skatteyderne forude, for aftalen lover kompensation til landbruget for at holde op med at ødelægge vores vandmiljø. Hvor meget, har vi ikke kunnet få svar på i forhandlingerne.

I Enhedslisten vil vi kæmpe videre for at sikre, at landbruget og de store jord- og godsejere kommer til at bidrage til klimaomstillingen, og at vi får et fremtidssikret landbrug med fokus på økologi og dyrevelfærd og i balance med natur og miljø.