Enighed i EU om ny Europol-aftale

POLITI: EU-institutionerne er blevet enige om en ny aftale for Europol. Dermed bliver debatten om Danmarks fremtidige status i det europæiske politisamarbejde yderst præsent.

Placeholder image
Europol spiller en afgørende rolle i debatten forud for afstemningen om retsforbeholdet 3. december. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Timingen kunne næsten ikke være mere ladet. Midt i den danske retsforbeholdsdiskussion, som har det europæiske politisamarbejde i højsædet, er EU-Parlamentets forhandlere torsdag blevet enige med Ministerrådets udsendte fra det luxembourgske EU-formandskab om en ny forordning for Europol.

Det er den forordning, som på grund af retsforbeholdet sender Danmark ud af Europol-samarbejdet, hvis ikke der findes en politisk løsning i kraft af enten et ja ved folkeafstemningen i næste uge eller en særaftale for Danmark, som vil skulle forhandles længere nede ad vejen.

Radikales Morten Helveg Petersen har deltaget i forhandlingerne på vegne af sin gruppe i Europa-Parlamentet, ALDE.

"Den nye aftale slår for alvor fast, at de øvrige EU-lande vil styrke Europol. Det er klart i Danmarks interesse at være med af hensyn til vores egen sikkerhed og til det europæiske politisamarbejde. Kriminalitet finder sted over hele Europa, og den stoppes ikke af grænser,” siger Morten Helveg Petersen i en pressemeddelelse.

Ude eller inde
Forhandlingerne om den nye forordning for Europol har været i gang siden 2013, og i den sidste fase har parterne blandt andet været uenige om omfanget af parlamentarisk kontrol med den europæiske politimyndighed, persondataspørgsmål samt tvister om det retlige grundlag for en ny enhed, der skal bekæmpe terroristisk og voldelig ekstremistisk propaganda på nettet.

De er nu løst, og i den nye aftale er der strammet op på den parlamentariske kontrol, på databeskyttelsen og terrorsamarbejdet.

Morten Helveg Petersen håber på, at en aftale kan spille ind i diskussionerne forud for folkeafstemningen om omdannelsen af det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.

”Nu ligger grundlaget der, og så er mit håb da, at det kan blive et element i debatten, og at folk siger, at det selvfølgelig er noget, vi skal være med i, fordi det er sund fornuft,” siger han til Altinget og fortsætter:

”De andre lande kører nu videre med det her. Så er det jo op til Danmark selv at vurdere, om vi vil risikere at stå uden for det, eller vi vil omgøre den beslutning."

Usikker dansk fremtid
Selvom den nye forordning om Europol kommer i karambolage med det danske retsforbehold, går der lidt tid, før det bliver problematisk for det danske politi.

Det er ikke præcist til at sige, hvad det betyder for Danmark i den kommende tid, og hvor hurtigt Danmark kan blive blive sendt uden for døren i Europol, hvis det skulle blive aktuelt. Men Morten Helveg Petersen peger på midten af 2017 som den dato, man taler om, at de nye regler om Europol er planlagt til at træde i kraft.

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, peger på, at med mindre der er skrevet noget med småt om specifikke overgangsbestemmelser, så er det først ved ikrafttrædelsen, at der bliver et problem for Danmark.

Parallelaftale eller ej
Forskeren vurderer, at det vil være med til at gøre spørgsmålet om Danmarks fremtid i Europol mere konkret, når der kommer politisk enighed om de nye regler fra EU-lovgiverne.

”Så kender vi udløbsdatoen for Danmarks tilstedeværelse i Europol, med mindre vi finder en politisk løsning,” siger han.

Fra nej-siden i folkeafstemningsdebatten har der lydt et krav om, at Danmark beder om en såkaldt parallelaftale om Europol, i stedet for at fjerne retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Det har Kommissionen dog afvist overhovedet at tale om, førend der lå en færdig retsakt.

Med en politisk aftale og en efterfølgende formel vedtagelse i henholdsvis Ministerråd og EU-Parlament, som forventes inden for ganske kort tid, er den knast ryddet af vejen, og derefter vil forhandlingerne kunne begynde. Men ja-siden satser stadig på, at folkeafstemningen vil sørge for, at det ikke bliver nødvendig med sådan en aftale.

”Der har været et ønske om at komme i gang med at forhandle så hurtigt som muligt, før forordningen træder i kraft. Det første, der skal gøres, er, at regeringen skal bede om en parallelaftale, og det vil regeringen selvfølgelig først efter 3. december. Så der sker ikke noget på den her konto, før vi har et resultat af folkeafstemningen,” siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser