Kommissionsformand José Manuel Barrosos første tale om unionens tilstand indledte tirsdag den nye sæson i EU-Parlamentet. Forud var gået en intens debat, om det var berettiget at pålægge MEP'erne bødestraffe for ikke at dukke op til plenarsamlinger i Strasbourg. Men forslaget blev i denne omgang taget af bordet aftenen inden Barrosos tale.

Fremmødet i Strasbourg var exceptionelt stort ved tirsdagens samling. 702 parlamentarikere underskrev det officielle "attendance" register. Det er kun sket fem gange tidligere i denne valgperiode - sidste gang, det skete, var i februar, da Parlamentet godkendte Kommissionen.

Kritik af Catherine Ashton
Et spørgsmål, der derfor kan rejse sig, er, om al polemikken om bødestraf havde virket - eller måske omvendt, at interessen for at være med til at indlede det nye år i Strasbourg og overvære Barrosos tale og den efterfølgende debat, var årsag nok.

Adspurgt har flere af de danske MEP'er slået fast, at de i hvert fald ville have været at finde i salen i Strasbourg, bødestraf eller ej.

Barrosos tale var på ingen måde fuld af overraskelser. Det var især den økonomiske situation, der dominerede talen - en økonomisk situation, som Barroso mente, at EU havde håndteret godt, og han bød, at EU nu var på vej ud af krisen.

I debatten efter talen stod særligt EU's udenrigsminister Catherine Ashton for skud. Først med bemærkninger om, hvorvidt hun burde have været i Washington i sidste uge og talt Israel-Palæstina med parterne. Og senere igen fik hun omtale, mere i spøg, for ikke at have overværet Barrosos tale.

EU som føderal stat
Det er meningen, at kommissionsformandens "State of the Union"-tale, der i høj grad minder om den amerikanske præsidents årlige tale for Kongressen, skal være en fast tradition, der skal indlede det nye år for Parlamentet.

Flere EU-skeptikere har kaldt Lissabon-traktaten "endnu et skridt på vejen" mod en EU-stat, men indførelsen af en "State of the Union"-tale har ikke kun medført diskussioner om EU's rolle, men også om hierarkiet indenfor EU.

For er det ikke Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, der er "EU's præsident", som en diplomat spørgfuldt spørgende er citeret i EUObserver.

Travlt efterår venter
Nu er året i hvert fald indledt. Og det bliver endnu et hektisk år for parlamentarikerne.

Allerede i denne første uge har MEP Morten Løkkegaards (V) rapport om bedre EU-kommunikation, den store Bové-betænkning, om "rimelige indkomster til de europæiske landmænd", og en kritisk erklæring om romaerne i EU været til afstemning i Parlamentet.

Nogle af efterårets helt store udfordringer bliver at strukturere og føre EU's økonomiske genopretningsplan ud i livet. Barroso nævnte en række af initiativer, som Parlamentet også skal forholde sig til. Etableringen af den nye EU-udenrigstjeneste vil også få stor opmærksomhed det næste halve år, hvor Parlamentet forsøger at få maksimal indflydelse på sammensætningen i tjenesten.

Derudover er nødhjælp til Pakistan stadig et stort emne. Ligeledes er bekæmpelse af menneskehandel, revurdering af sammensætningen af EU's budget og behandlingen af romaer i EU varme emner netop nu.