Er Afghanistan et wake-up call om, at der skal mere kul på EU’s forsvarspolitik? Ikke hvis man spørger Trine Bramsen

BRUXELLES: I toppen af EU-systemet bliver Vestens fortravlede exit fra Afghanistan efter Talibans magtovertagelse set som en bimlende alarmklokke, der advarer om, at europæerne må tage mere ansvar for deres egen skæbne – også på forsvarsområdet.
”Hvilken anden stor geopolitisk begivenhed har vi brug for for at få Europa til at stile efter mere autonomi over sine beslutninger og mere handlekraft,” spurgte formanden for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, Charles Michel, i et længere indlæg i sidste uge.
EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kaldte det i New York Times et ”wake-up call” til europæerne og en grund til at skabe et ”mere strategisk autonomt og militært kapabelt EU”, mens han flagede en ekstra gang for den idé om at kreere en hurtig indsatsstyrke på EU-plan, som allerede cirkulerer i EU-kredse.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på








































