Er Afghanistan et wake-up call om, at der skal mere kul på EU’s forsvarspolitik? Ikke hvis man spørger Trine Bramsen

BRUXELLES: I toppen af EU-systemet bliver Vestens fortravlede exit fra Afghanistan efter Talibans magtovertagelse set som en bimlende alarmklokke, der advarer om, at europæerne må tage mere ansvar for deres egen skæbne – også på forsvarsområdet.
”Hvilken anden stor geopolitisk begivenhed har vi brug for for at få Europa til at stile efter mere autonomi over sine beslutninger og mere handlekraft,” spurgte formanden for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, Charles Michel, i et længere indlæg i sidste uge.
EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kaldte det i New York Times et ”wake-up call” til europæerne og en grund til at skabe et ”mere strategisk autonomt og militært kapabelt EU”, mens han flagede en ekstra gang for den idé om at kreere en hurtig indsatsstyrke på EU-plan, som allerede cirkulerer i EU-kredse.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Messerschmidt vil tage stemmehandel op i præsidiet: "I alle andre sammenhænge kalder man det korruption"

































