Er ligegyldige koranafbrændinger virkelig det eneste, der kan få folk op af stolen?

De har selvfølgelig ret. Og det samme har mange af dem, der peger på, at flere af de politikere, som nu poserer som rettighedsforkæmper, i mange andre instanser absolut ikke har noget imod at begrænse os borgere. Tværtimod. Som kriminolog kan jeg for eksempel nævne politikernes glæde ved at lade befolkningen overvåge i hidtil uset grad. Her rør man jo ellers også ved kernevestlige idéer om personlig frihed og integritet.

Men et flertal på Christiansborg finder oftest en sådan mere værdibaseret diskussion småpatetisk og ude af trit med den faktiske virkelighed. Terroristerne kommer jo! De kriminelle er derude! Det må vi forstå. Og vi må derfor acceptere, at vores aften i byen skal foregå under kameraets øje. Og vi må også blot godtage, at hvad vi laver på vores telefon logges, gemmes og bruges på måder, vi ikke selv har viden om eller kontrol over. Det er spillets regler.

Jeg køber ikke, at debatten om brændende bøger og sure muslimer er superduper vigtig for den danske folkesjæl. Overhovedet ikke. 

David Sausdal

Jeg er selvfølgelig også enig i det ekstremt hykleriske i, at nogle muslimske lande nu taler om manglende dansk moral og dårlig opførsel. Dette er jo decideret pinligt, når de i deres egne lande udøver statsstyrede voldshandlinger på et niveau, som på alle tænkelige måder er værre, end når en dansk tosse brænder en hellig bog. Tossen får sine 15 minutes of fame. Men i alt for mange muslimske lande lever store dele af befolkningen under bedrøvelige orwellske tilstande 24-7.

Nej. Hvad der frustrerer mig mest ved koranafbrændingerne og disse foredrag om ytringsfriheden betydning er, at det jo for fanden (undskyld!) er helt ligegyldigt.

Ok. Jeg ved godt, det ikke er helt ligegyldigt for dansk erhvervsliv eller danske politikere. De må reagere, når omsætningen og sikkerheden trues. Naturligvis. Hvad jeg mener med, at det er ligegyldigt, er, at det for mig er ganske uforståeligt, at et par brændte bøger og dertilhørende snakke om ytringsfriheden, er noget af det eneste, som kan få dansken op ad stolen i 2023 – også selvom det jo for 99,9 procent af os ikke kommer til at påvirke vores hverdag og personlige lykke i nogen som helst grad.

Hvorfor er det så så vigtigt? Som jeg ser det, fortæller denne fascination hvis ikke feticheren af ytringsfrihedsdebatten en trist historie om det danske folkesind. Fuldstændig modsat de kampråb, der taler om gode danske kerneværdier, ser jeg mest af alt debatten som et sørgeligt eksempel på det modsatte.

Vi kunne jo i stedet tale om genindførslen af grænsekontrollen, et utal af lovstramninger og begrænsninger af vores menneske- og borgerrettigheder eller om de mange udvidelser af politiets beføjelser, som er blevet stemt igennem inde på Slotsholmen. Men her er dansken ligeglad. Også selvom vi også her taler om grundlæggende samfundsværdier a la ytringsfriheden.

Og har du glemt, at verden brænder? Sådan helt bogstavelig talt. Klimakampen er tæt på tabt. Men det rør os ikke. For os er problemet mere, at danske ferieudbydere ikke tids nok har hjulpet os med at komme hjem fra all-inclusive-festen på Rhodos. Problemet er jo ikke, at vi bliver ved med at tage derned, velvidende, at vores rejse til disse turist-mekkaer er det, der er med til at skabe den ild, man flygter fra (med iPhonen i hånden, overhalende en bådflygtning eller to).

Jeg skal selvfølgelig ikke se mig fri for kritik. For jeg er, som danskere er flest. Jeg er også en synder. Men man må jo undre sig over, hvor lidt klimakrisen i realiteten opildner os. At prisen på smør derimod er steget. Det er fandme en skandale!

Så, ja, hvad der mest af alt forbløffer mig i forhold til dagens debat, er ikke om et forbud medfører mere eller mindre ytringsfrihed. Det er tom snak. Hvad der forbløffer mig, er, at det tydeligvis kun er en sådan en ellers langt henad vejen abstrakt debat, som kan få folk til at fare i flint, når så meget andet og langt mere vigtigt ikke kan.

Og nej, jeg køber ikke, at debatten om brændende bøger og sure muslimer er superduper vigtig for den danske folkesjæl. Overhovedet ikke. Det er nærmere komisk, at alle dem, som ellers elsker at ”være konkrete”, og som velvilligt skoser al abstrakt og akademisk snak, nu så velvilligt kaster sig ind i en grundlæggende teoretisk debat.

Men hvorfor gør de det så? Svaret er nok det samme, som det har været de sidste 20-30 år; nemlig at det har med muslimerne at gøre. Er der blot det mindste tegn på, at de onde muslimer er ude på noget, så skal hammeren falde. Ølkassen skal findes frem. Og Deadline inviterer ind til en snak. Sådan er det.

Nogle gange kunne man derfor ønske sig, at muslimerne ringede og bad os om at begrænse økologien eller at få øget straffene. Så ville der måske ske noget. Så ville farmand her lade mine børn få fortalt, hen over fredagssushien, at ingen fra de varme lande skal komme her og bestemme over os. Så ville Messerschmidt, Frederiksen, Olsen Dyhr og alle de andre kræve at komme ind til Clement og blive peget på og afbrudt af denne kloge mand.

Desværre er de fleste af de muslimske lande ret så ligeglade med klimaet eller om vi giver vores kriminelle 10 eller 20 år i brummen – medmindre de brænder den hellige bog af, forstås.

Sådan ligger landet.

Indtil muslimerne ringer og brokker sig, vil vi i Danmark fortsætte med at gå mere op i illusoriske diskussioner om ytringsfrihedens ultimative værdi i stedet for at bryde os om de faktiske problemer i verden. For sådan er vi danskere. Sådan er jeg.