Er Venstres skattestop et ultimativt krav? "Alt er på forhandlingsbordet," siger Ellemann
Venstre går stadig ind for skattestoppet. Men Jakob Ellemann-Jensen ville ikke betegne det som et ultimativt krav, da han mandag fortsatte forhandlingerne om at gå i regering med Socialdemokratiet.
Lærke Møller Hansen
RedaktionsassistentEr skattestoppet et ultimativt krav, hvis Venstre skal gøre som Socialdemokratiet ønsker og gå med i en bred regering hen over den politiske midte?
Svaret på det spørgsmål står fortsat hen i det uvisse, efter de to partier mandag aften på Marienborg fortsatte regeringsforhandlingerne, der nu løber på femte uge.
"Vi mener jo ikke, at det skal være dyrere at være dansker. Det mener vi stadigvæk ikke," lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, da Altinget spurgte ham ind til, om skattestoppet, der er blevet betegnet som et "omdrejningspunkt" i Venstres skattepolitik, er et krav i den ultimative ende af skalaen.
Er det et ja til, at skattestoppet er til forhandling?
"Hvad der er ved forhandlingsbordet, lader vi blive inde på forhandlingsbordet. Der er mange drøftelser, som vi har gang i med gensidig respekt. Men dem lader vi blive derinde,” lød det fra Ellemann.
Han betegnede sit møde med den fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) som "godt og konstruktivt".
Fogh-strategien holder ved
Netop princippet om at udelukke skattestigninger er af afgørende betydning, fordi det i mere end to årtier har været en central del af Venstres økonomiske politik.
Grebet blev opfundet af daværende Venstre-formand og statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans nærmeste rådgivere frem mod valgsejren i 2001.
Med skattestoppet forsøgte Venstre at skabe en fortælling om, at partiet kunne sikre den samme velfærd som Socialdemokratiet - bare uden skattestigninger. Samtidig afmonterede man kritikken fra borgerlige stemmer, der ønskede markante skattelettelser.
Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, har skattestoppet været et brugbart våben for Venstre siden valgkampen i 2001.
"Det har været et godt våben for Venstre gennem tiden som slogan og greb. Det var smart og effektivt dengang i forhold til Socialdemokratiet, at man gerne ville forsikre, at skatterne ikke ville stige. Det havde en god klang hos vælgerne. Samtidig virkede det også mere moderat end krav om skattenedsættelser, som man havde kørt med tidligere," siger Erik Holstein.
"Det er klart, hvis de kan få det knæsat ved regeringsforhandlingerne, vil det være et meget synligt resultat, de kan pege på," fortsætter han.
Men om Venstre kan få skattestoppet ind i et eventuelt kommende regeringsgrundlag med Socialdemokratiet, tvivler Erik Holstein på.
”Jeg vil se det, før jeg tror det. For Socialdemokratiet har været lodret imod det. De fleste økonomer mener også, at det er rigtig ufleksibelt og låser muligheden for at beskatte på en mere hensigtsmæssig måde - for eksempel ved at flytte en større del af skatten væk fra arbejde og over på fast ejendom," forklarer han.
Stod uden for historisk politiaftale
Selvom skattestoppet har været effektivt for Venstre i en årrække, har det også haft sine strategiske ulemper i dagligdagen på Christiansborg.
For eksempel var princippet den afgørende årsag til, at Venstre i december 2020 endte med at stå uden for aftalen om politiets økonomi fra 2021 til 2023.
Det skyldtes, at en række initiativer i forliget blev finansieret ved stigninger i en række afgifter. Det blev eksempelvis dyrere at bestille et nyt pas.
”Der kom Venstre til at se dumme ud, fordi man stod og hoppede på et princip, der var småting i forhold til det samlede regnskab,” siger han.
Ifølge Erik Holstein kan Ellemann bruge regeringsforhandlingerne taktisk til at sige farvel til skattestoppet.
"Strategisk kan det være en måde for Ellemann at få aflivet skattestoppet, som tiden er løbet fra. Han kan argumentere for, at partiet var nødt til at give det væk i det brede kompromis ånd," vurderer Erik Holstein.