Erhvervsskoler frygter, at hf snupper eleverne

De økonomisk trængte erhvervsskoler slår nu alarm over for politikerne, fordi de frygter at miste elever i stor stil til den nye hf-uddannelse, der er en del af gymnasiereformen.

Frygten skyldes blandt andet, at erhvervsskoler over hele landet for øjeblikket kan følge med i, hvordan de lokale udbydere af hf på gymnasier eller voksenuddannelsescentre i samarbejde med erhvervsakademierne ”planlægger efter, at aktiviteten på hf vil stige gevaldigt.”

Dermed er der lagt op til, at den moderniserede hf bliver en direkte konkurrent til erhvervsuddannelserne, der i forvejen er hårdt plaget af mangel på elever.

”Disse nye hf-elever, forventer vi, vil i høj grad komme fra de elever, der i dag vælger en erhvervsuddannelse,” skriver Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i et brev til Folketingets undervisningsudvalg.

Det er helt oplagt, at hf også kommer til at ligge på erhvervsskolerne.

Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Stik modsat hensigten
”Vi er nødt til at reagere. I forvejen er de voksne elever forsvundet, og hvis en del af de unge nu også forsvinder, så får vi mildt sagt et problem,” siger formanden for erhvervsskolernes ledere, Peter Amstrup, til Altinget.

Ved at snuppe elever fra erhvervsuddannelserne kommer den nye hf-uddannelse - der skal være professionsorienteret og have praktikforløb og direkte adgang fra 9. klasse - ifølge erhvervsskolerne til at virke stik modsat en af de væsentlige intentioner med gymnasiereformen.

En af begrundelserne for at indføre de skærpede adgangskrav til gymnasiet var netop at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse, påpeger skolerne.

I forvejen mangler erhvervsskolerne mange tusinde nye elever for at kunne leve op til de politiske målsætninger om at få langt flere unge til at tage en erhvervsuddannelse for dermed at dække det store behov for faglært arbejdskraft i de kommende år.

"Selvfølgelig også hf på erhvervsskolerne"
Derfor opfordrer erhvervsskolerne nu politikerne til også at give erhvervsskolerne lov til at udbyde hf.

”Det er helt oplagt, at hf også kommer til at ligge på erhvervsskolerne. Den nye hf er slet ikke nogen dårlig idé, men den bør selvfølgelig også ligge på erhvervsskolerne. Hvis der er nogen, der har mulighed for eksempelvis at fylde det merkantile, sundhedsfaglige eller tekniske perspektiv ind og har lærerne til det, så er det jo erhvervsskolerne. Hvis vi skal have et nybrud i uddannelsesmønstret, så er det her en af forudsætningerne,” siger Peter Amstrup.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, har dog ikke den store forståelse for erhvervsskolernes bekymring.

Politikerne følger udviklingen nøje
”For at sige det lidt barskt og direkte, så må det aldrig blive sådan, at vi ikke må højne kvaliteten i uddannelserne andre steder, fordi erhvervsskolerne så bliver nervøse for at miste kunder i butikken. Det skulle jo helst ikke være sådan, at vi fastholdt hf som en dårligere uddannelse for at sikre, at unge i stedet valgte en erhvervsuddannelse,” siger hun – og understreger, at politikerne vil følge udviklingen tæt.

”Hvis vi kan se, at det her går stik imod at få flere unge til at vælge erhvervsvejen, så må vi se, hvordan vi skal håndtere det,” siger hun.

Heller ikke VUC, der udbyder hf, er begejstret for erhvervsskolernes forslag om selv at få lov til at udbyde hf.

”Det strider imod hele grundtanken med hf, der er tænkt som et almendannende tilbud til unge og unge voksne,” siger formanden for VUC's lederforening, Verner Rylander-Hansen – og tilføjer:

”Vi har været i kontakt med flere politiske aktører, der deler vores opfattelse af, at en parallel tenisk hf er en forfejlet idé, der ikke rimer med intentionerne med hf. Det vil give unødig dobbeltuddannelse og støj på linjen, frem for at få flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse,” siger han.