Erik Boel stopper som formand for Europabevægelsen

Efter tolv år på posten har Erik Boel valgt at stoppe som landsformand for Europabevægelsen. Det oplyser han i en pressemeddelelse.
"Efter 18 års krævende og samtidig meget spændende indsats som næst- og landsformand har jeg besluttet mig for at trække mig. Jeg synes, det er det rigtige tidspunkt. Dette giver Europabevægelsen tid frem til landsmødet til at finde en efterfølger, der kan bære faklen videre," udtaler Erik Boel.
Erik Boel overtog i 2001 landsformandsposten efter Jørgen Schleimann. Inden da varetog han rollen som næstformand i seks år under Jørgen Schleimanns ledelse. Ved siden af hvervet i Europabevægelsen har Erik Boel desuden været forstander på Krogerup Højskole og sidenhen Europahøjskolen på Kalø.
Op til Venstres landsmøde i november var han i øvrigt medforfatter på den kronik, der endte med at skabe tvivl om, hvorvidt Jens Rohde (V) skal være partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2014.
Indtil Europabevægelsens ordninære landsmøde i april vil Ellen Trane Nørby (V) være fungerende landsformand og forretningsmedlem. Hendes plads som næstformand vil indtil da blive overtaget af Jens Boe Andersen.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama







































