Om  
Esben Lunde Larsen

Esben Lunde Larsen får direktørpost i amerikansk tænketank

Tidligere minister Esben Lunde Larsen tager et trin op ad rangstigen i den amerikanske tænketank World Resources Institute.

Tidligere V-minister har fået direktørstilling i den amerikanske tænketank World Resources Institute.
Tidligere V-minister har fået direktørstilling i den amerikanske tænketank World Resources Institute.Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Max Læbo Wulff

Den tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen er blevet direktør i den grønne, amerikanske tænketank World Resources Institute. Her får han ansvaret for området tro og bæredygtighed.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. "Vi ønsker med vores forskning at få tros-baserede organisationer til at mobilisere deres milliarder af følgere," siger Esben Lunde Larsen til avisen.

Esben Lunde Larsen har arbejdet for tænketanken siden 2018, hvor han blev ansat som såkaldt fellow. World Resources Institute blev under pandemien en del af Vatikanets coronakommission, som den tidligere V-minister har arbejdet med.

På tænketankens hjemmeside fremgår det, at den har over 1.200 medarbejdere ansat til at udarbejde analyser af politik, forskning og data, der relaterer sig til en bæredygtig dagsorden, fordelt over 12 lande i Syd- og Nordamerika, Asien og Europa. Selv er Esben Lunde Larsen bosat i Washington.

Esben Lunde Larsen blev i 2011 valgt til Folketinget for Venstre, og han blev i 2015 udnævnt til uddannelses- og forskningsminister. Senere blev han også miljø-, og fødevare- og fiskeriminister. I 2018 meddelte han, at han stoppede i Folketinget, hvorefter han påtog sig arbejdet for World Resources Institute.

Den tidligere minister har en kandidat og en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet. Han blev i 2015 anklaget for at have plagieret dele af sin ph.d., men en undersøgelse afgjorde, at selvom der var eksempler på plagiat, var det ikke var nok til at konkludere, at ministeren havde handlet mod "god videnskabelig praksis".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024