Et år efter klimavalget: Har det været et fjumreår, eller har vi set et nybrud?

Sagen kort 

Danmark har fået en klimalov med et klimamål om, at Danmark skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. 
Som en del af klimaloven skal regeringen hvert år komme med et klimaprogram, der skal samle de konkrete planer, regeringen ønsker at gennemføre, og anskueliggøre, hvad der skal til for at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030.

Regeringens klimahandlingsplaner er regeringen begyndt at forhandle. Først landede regeringen en bred aftale om en grønnere affaldssektor, og natten til mandag indgik regeringen så en aftale med et bredt flertal i Folketinget om energi og industri. Efter sommerferien har regeringen varslet, at der kommer flere klimaudspil blandt andet inden for landbrug og transport.

Med klimaloven er regeringen underlagt en handlepligt, der indtræder, hvis den ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås. Klimaministeren skal hvert år til en særlig eksamen i Folketinget, når aftalen om finansloven er indgået. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.

I løbet af regeringens første leveår er der samlet indgået aftaler om reduktion af drivhusgasser svarende til cirka fire millioner ton i 2030: Aftale om finanslov giver ifølge aftaleteksten 0,5 milllioner ton reduktion af drivhusgaser i 2030, aftale om grønnere affaldssektor giver 0,7, mens aftale om varme og industri giver 2,7.
 
For at nå klimamålet om 70 procents reduktion skal der reduceres omkring 20 millioner ton i 2030.