Et år med Gjerding: ”Jeg blev valgt, fordi man gerne ville prøve at gøre tingene på en ny måde”

INTERVIEW: Mere synlighed og øget politisk relevans. Det var valgløftet, da Maria Reumert Gjerding forlod Enhedslisten og blev valgt som præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Godt hjulpet på vej af en grøn folkestemning mener hun, at det er ved at lykkes.

Der var en vis nervøsitet − måske endda frygt − at spore i kredse af miljødanmark, da Maria Reumert Gjerding 5. februar sidste år annoncerede, at hun var klar til at forlade dansk politik, hvis hun formåede at blive valgt som ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Hendes evner satte ingen spørgsmålstegn ved.

Men tilknytningen til Enhedslisten, for hvem Maria Reumert Gjerding var blevet den store grønne profil i årene forinden, skræmte.

Hos David Rehling, der fra 1984 og tolv år frem var direktør i Danmarks Naturfredningsforening, blinkede de røde lamper. De borgerlige partier ville bruge hendes politiske tilhørsforhold som løftestang til at svække Danmarks Naturfredningsforening, skrev han i en klumme i Information.

Fra hendes modkandidat til den ledende post i Danmarks største grønne medlemsorganisation Rune Kjærgaard Lange lød de samme toner. Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening ville blive associeret, hvis Maria Reumert Gjerding blev præsident, og evnen til at samarbejde med blå blok svækket.

”Der var folk, som sagde, at det ville gå galt. At Danmarks Naturfredningsforening ville blive set som en partipolitisk organisation, og at højrefløjen ville bruge min fortid mod mig. Det har selvfølgelig vist sig ikke at være rigtigt, for sådan fungerer politik heldigvis ikke,” siger Maria Reumert Gjerding.

Det er i disse dage gået et år, siden hun i april 2018 blev valgt som præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Og stik imod de dystre meldinger fra skeptikerne erklærer Maria Reumert Gjerding, at hun har vist, at hun "kan samarbejde med alle, uanset partifarve.”

I foreningens hovedkvarter på Østerbro i København puster hun ud og smider begge ben op på en stol ved et mødebord i sit kontor. Altinget beder hende gøre status på de første tolv måneder.

”Faktisk synes jeg, at mange af de ting, jeg gerne ville, er lykkedes. Også hurtigere, end jeg havde regnet med,” konstaterer hun.

Det grønne er eksploderet
Maria Reumert Gjerding satte sig nogle klare mål, da hun for et år siden fik sit nye job.

Øget synlighed og øget politisk relevans for den 108 år gamle medlemsorganisation, stod der i hendes valgprogram.

”Jeg blev valgt, fordi man gerne ville prøve at gøre tingene på en ny måde. Og jeg er meget positivt overrasket over den forandringsparathed, der har været. Over hele linjen har man været optaget af give mig den bedst mulige start. Sammen med bestyrelsen og repræsentantskabet har vi udkrystalliseret, præcis hvad vi skal arbejde for, og vi er lykkedes med at sætte nogle væsentlige dagsordener,” siger Maria Reumert Gjerding.

I DN-præsidentens drejebog for år ét havde hun sat en række delmål. Pesticider og sprøjtemidler skulle forbydes i områder, hvor drikkevandet dannes og pumpes op. En dagsorden, som vakte gehør på Christiansborg, hvor et bredt felt af partier strammede pesticidreglerne i januar 2019.

Mere vild og bedre natur på statens 200.000 hektar grønne arealer har også været en mærkesag, og efter flere måneders debat igangsatte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i marts et servicetjek af den offentlige naturpleje.

Samtidig har Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer lanceret et fællesudspil, der foreslår minimum en milliard kroner til jordfordeling, og som både statsminister Lars Løkke-Ramussen (V) og S-formand Mette Frederiksen (S) har taget godt imod, dog uden at ville betale gildet.

Alt i alt en rigtig god begyndelse, mener Maria Reumert Gjerding.

”Der er sket nogle kæmpe ændringer i det seneste år, fordi opmærksomheden på de grønne dagsordener er eksploderet. Derfor er Danmarks Naturfredningsforening også langt mere synlig i den offentlige debat, og vi er også politisk relevante.”

Folkestemningen er vendt
Flere af resultaterne skyldes ifølge DN-præsidenten, at folkestemningen er vendt.

”For fem år siden var mange af de sager, som Danmarks Naturfredningsforening arbejdede med, ikke relevante for den brede befolkning, og derfor heller ikke for flertallet på Christiansborg. Det har virkelig ændret sig med galopperende fart. For hvis der er noget, politikere gerne vil, så er det at lytte til deres vælgere.”

Hun afviser, at det skyldes, at foreningen har lagt en mere forsonlig og pragmatisk linje under hendes lederskab.

Jakob Ellemann-Jensen har i Radio 24Syv-programmet Cordua & Steno ellers kaldt hende "en forfriskende nyskabelse" med "en tilgang til tingene, der handler om at finde løsninger snarere end at stille sig op på ølkassen og råbe, at alle andre er nogle idioter. Det trængte Danmarks Naturfredningsforening i dén grad til."

Selv mener Maria Reumert Gjerding, at det både handler om samarbejdsvilje og om en offentlighed, der kræver en grøn politik.

”Jeg mener, at der er grøn bevidsthed, der ikke var der for ganske få år siden. Men selvfølgelig skal vi også kunne læse ind i den offentlige debat. Det nytter ikke noget, at vi stiller forslag, der er helt uden for rækkevide af det politiske flertal. Vi skal kunne læse, hvor handlerummet for regeringen er − forstå det politiske manøvrerum og spille konstruktivt med.”

Hvorfor tror du, at Jakob Ellemann-Jensen siger, at I er blevet nemmere at samarbejde med?

”Fordi mit grundlæggende DNA er samarbejde og konstruktiv dialog. Det ville være en kæmpe fejl, hvis ikke jeg samarbejdede og brugte de politiske kontakter, jeg har. Men min opfattelse er altså ikke, at vi er gået på kompromis med os selv eller er blevet mindre kritiske. Jeg har lige kritiseret, at regeringen skal bruge længere tid på at opfylde EU’s vandrammedirektiv end lovet, og jeg har kritiseret den nye havstrategi kraftigt.”

Klimaet i fokus
Læsningen af den offentlige debat har også været medvirkende til, at Maria Reumert Gjerding har satset massivt på at gøre klimadagsordenen til en mærkesag for Danmarks Naturfredningsforening.

Et mål, hun i august udpenslede i et interview med Altinget, og som hun ikke er blevet mindre overbevist om siden.

”Vi er den største grønne organisation i Danmark. Så i en tid, hvor klimaet fylder så meget i befolkningens bevidsthed, er det helt afgørende, at vi også spiller en meget central rolle. Vi er nødt til at følge med i de store grønne dagsordener, som er oppe i tiden − ellers bliver vi åbenlyst irrelevante.”

For iagttagere af Danmarks Naturfredningsforening kan det uden tvivl ses som en af de mest mærkbare forandringer i Maria Reumert Gjerdings første år som præsident. Tidligere har organisationen næsten udelukkende talt om natur, drikkevand og vandmiljø i offentligheden.

I dag er det ikke usædvanligt at se Maria Reumert Gjerding svare på klimaspørgsmål på TV 2 News eller i de store dagblade.

Med 2.000 lokalt aktive og over 60 medarbejdere har foreningen ifølge DN-præsidenten ”en størrelse, som kan rumme de centrale grønne kampe: miljø- og drikkevand, natur og biodiversitet og klima.”

Hun afviser at rangere de tre ting.

”Vi behøver ikke nedprioritere biodiversitet for at prioritere klima. Men det er selvfølgelig allerbedst at tage kampene de steder, hvor de tre dagsordener spiller sammen,” siger Maria Reumert Gjerding.

Som eksempel nævner hun igen det store fællesudspil med Landbrug & Fødevarer om en jordreform. En milliard til jordfordeling vil sikre mindre kvælstofudvaskning til vandmiljøet, mere natur til fordel for biodiversiteten samt gavne klimaet, da plantning af træer vil binde CO2, som ellers ville bidrage til drivhuseffekten.

En win-win-win-situation i Maria Reumert Gjerdings øjne.

Fugle over vindmøller?
Helt så nemt går det ikke altid. Nogle gange spiller hensyn til natur og klima ikke sammen, men mod hinanden. Et eksempel er kystnære vindmøller, som Maria Reumert Gjerding forleden lod sig interviewe til Jyllands-Posten om.

”Et dilemma,” anerkender hun.

”Kystnære vindmøller kan gå ud over fugle og naturoplevelsen. Vi er vi nødt til at veje naturinteressen op mod klimaets hensyn.”

Hvordan håndterer du det dilemma?

”Ved at være åben omkring, at det er et dilemma. Vi er nødt til at anerkende, at folk skal leve ved siden af de her vindmøller. Det her ikke er sort-hvidt, og det er vi nødt til at kunne snakke om. Nogle synes, at klimaet er vigtigere end en bestemt fugl, og andre har det omvendt. Sådan er det i Danmarks Naturfredningsforening, og ingen overdommer kan sige, at den ene har mere ret end den anden.”

Du er præsident i foreningen, og dermed kan du være jo være overdommeren?

”Det kan jeg jo blive nødt til at være i sidste ende. Men i første omgang er det noget, man skal forsøge at løse lokalt i vores lokalforeninger og lægge linjen der.”

Men hvad nu, hvis du skal være overdommer? Klima og miljø kan ofte blive sammenvævet, og nogle gange skal man tage et valg.

”Det er altid en konkret afvejning. Hvis en fugl er i tilbagegang, og vi har en særlig forpligtelse til at beskytte den, og den kan blive ramt af en vindmølle, vil jeg mene, at vi skal stå på naturens side. Men vi må aldrig afskrive, at kystnære vindmøller kan være nødvendige i den grønne omstilling,” siger Maria Reumert Gjerding.

Gang i de frivillige
Alt i alt kigger Maria Reumert Gjerding tilbage på sit første år og konstaterer, at flere af hendes delmål er opfyldt.

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nye mål. Drejebogen for præsidentskabet har flere kapitler, og det næste handler om de frivillige i Danmarks Naturfredningsforening.

Godt nok faldt medlemstallet ved sidste opgørelse i 2017, men tæt på 130.000 danskere støtter fortsat op om foreningen. De skal i højere grad med på frivilligvognen, lyder målet.

”Vi skal udvikle vores organisation, så vi ikke bare har en masse medlemmer, men har en masse aktive medlemmer. Den stærke grønne folkelige bevidsthed skal omsættes til at få folk til at gå ud ad døren og gøre en forskel sammen med os.”

Et par uger inden interviewet med Altinget har skole- og gymnasieelever landet over demonstreret for den grønne omstilling. Maria Reumert Gjerding lægger ikke skjul på, at de unges klimabevidsthed gerne må kanaliseres gennem Danmark Naturfredningsforening fremover.

”Mange af vores aktive medlemmer er pensionister, og det er en gave. Men vi skal altså også have de unge med ud og være frivillige, og derfor arbejder vi på en ny frivilligstrategi. Blandt andet vil gerne hjælpe med at uddanne de unge til at deltage i konkrete klimaprojekter. Det står højt på min dagsorden,” siger hun.

Derudover kigger hun med spænding frem mod det forestående folketingsvalg, hvor hun for første gang i årevis ikke skal stemme dørklokker for Enhedslisten, men i stedet vil forholde sig partipolitisk neutralt.

”Vi skal have det grønne til at fylde så meget som overhovedet muligt. Hvad vil partierne på klima, natur og biodiversitet? Der er stærke udspil hele vejen rundt, og min opgave er at lokke svar ud af politikerne og få endnu stærkere løfter, som vi kan holde dem op på,” siger Maria Reumert Gjerding.

Den tidligere miljø- og klimaordfører fra Enhedslisten vil derfor ikke pege på det parti, der gør mest for naturen og klimaet.

”Vælgerne skal selv navigere i partiernes programmer. Det er ikke min eller Danmarks Naturfredningsforenings opgave at være overdommer. Og så har min erfaring lært mig, at man ikke skal vurdere en ny regering, før den er dannet og rent faktisk begynder at føre politik,” slutter hun.

Forrige artikel Socialdemokratiet er ude af pensionsforhandlinger Socialdemokratiet er ude af pensionsforhandlinger Næste artikel Kommissionen vil gøre det lettere at udskrive EU-skatter på energiområdet Kommissionen vil gøre det lettere at udskrive EU-skatter på energiområdet