EU bliver afpresset af Trump, udfordret af Erdogan og rystet af Putin

KRYDSPRES: Pres udefra tvinger EU-lande til fælles front mod Rusland, USA og Tyrkiet ved topmøde i Bruxelles.

BRUXELLES: “Det er meget sværere nu end under den kolde krig. Dengang var der regler.”

Ordene kom fra den bulgarske premierminister, Boiko Borisov, efter et todages topmøde blandt EU’s ledere i Bruxelles torsdag og fredag.

De opsummerede meget godt frustrationen i EU-kredse over at befinde sig i et ubehageligt krydspres mellem en række af verdens store nationer i øst, vest og syd, som ikke opfører sig efter den grundbog for moderne liberale demokratier, som EU-landene mener, de burde følge.

Mens EU-cheferne torsdag aften diskuterede deres svar på et giftattentat på britisk jord, som de er overbeviste om har russiske fingeraftryk, rystede den amerikanske præsident, Donald Trump, aktiemarkederne og den globale verdensorden ved at indføre straftold på import af stål og aluminium.

Samtidig kæmpede EU-cheferne med at skulle lægge en linje over for sin tyrkiske partner i syd forud for et topmøde med præsident Recep Tayyip Erdogan mandag, efter han har strammet grebet om retssystemet og fængslet journalister og dissidenter, er gået hårdt til syriske flygtninge i Afrin og er endt i nye konflikter med EU-naboerne Cypern og Grækenland.

Det har tvunget EU-landene til at gøre fælles front. Også der, hvor der ofte er store sprækker i enigheden indadtil.

Udskudt handelskrig med EU
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, glædede sig efter mødet over sammenholdet og pegede på betydningen af at være repræsenteret som én blok, for eksempel over for amerikanerne.

Torsdag aften stod det klart, at EU sammen med seks store nationer, heriblandt Mexico, Canada og Australien, i første omgang er friholdt fra de nye amerikanske toldbarrierer, hvorimod nationer i EU's periferi som for eksempel Norge pludselig er taget som gidsler i USA's handelskrig. 

“Det bliver slået fast, at EU er en enhed. Den kan ikke splittes i 28,” sagde Juncker.

Det er dog en stakket frist, i og med at amerikanerne kun har givet europæerne en undtagelse frem til 1. maj. Inden da lægger de op til, at parterne skal forhandle om det, den amerikanske regering mener, er et ulige handelsforhold mellem de to parter, hvilket EU-landene afviser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede efter mødet, at EU gerne går ind i drøftelserne med amerikanerne, men ikke har tænkt sig at lade sig afpresse.

"Vi skal ikke forhandle med nogen pistol for tindingen. Det vil vi ikke acceptere," sagde Lars Løkke Rasmussen.

I stedet presser EU-siden på, for at forhandlingerne leder til, at Unionens lande permanent undtages fra den nye straftold.

Tyrkisk topmøde
EU-cheferne valgte også den hårde linje over for tyrkerne forud for et topmøde med præsident Recep Tayyip Erdogan i Varna i Bulgarien mandag.

Her gav de deres besyv med i den nabostrid, som tyrkerne har med grækerne og cyprioterne, efter tyrkerne blandt andet har tilbageholdt to græske soldater og sendt flådeskibe efter et cypriotisk fartøj, der ledte efter gas.

Det blev straks mødt med fordømmelse fra tyrkisk side, der mener, at EU skal blande sig helt uden om de sager.

I forvejen har EU-landene svært ved at finde en grimasse, der kan passe i forhold til den tyrkiske regering, der siden det mislykkede militærkup i 2016 har strammet grebet om den tyrkiske befolkning og svækket landets ytringsfrihed og retlige institutioner. Samtidig er tyrkerne NATO-allieret og garant for den flygtningeaftale, der stoppede den massive tilstrømning til Europa.

“Jeg er klar over, at det ikke bliver noget let møde,” sagde formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der sammen med kommissionsformanden og EU's siddende formandsland, Bulgarien, står for mødet.

“Men vi er naboer, og vi bliver nødt til at finde en måde at tale åbent med hinanden og samarbejde der, hvor vi har fælles interesser.”

Fordømmer Rusland
Endnu mere hårdtslående blev landene, da de skulle blive enige om en måde at håndtere det giftangreb, der ramte Salisbury i England 4. marts.

Den britiske premierminister, Theresa May, havde på forhånd opfordret sine kolleger til at bistå hende i en fælles front mod Rusland, som hun mente måtte stå bag angrebet.

I en fælles erklæring skrev statslederne, at de deler Mays opfattelse af, at giftangrebet “efter al sandsynlighed” er Putins værk, og det er ifølge Lars Løkke Rasmussen “nok den strammeste sprogbrug, man kan bruge i den her branche.”

Den fordømmende tekst blev fulgt af en fælles beslutning om for en tid at trække EU’s ambassadør i Rusland ud af landet. Men allerede kort efter, at landene havde taget den fælles beslutning, meldte enkelte medlemslande sig klar til at gå endnu længere i sanktionerne mod Rusland.

Klar til at smide russere ud
Danmark er blandt de lande, der har lovet flere tiltag mod russerne, men præcis hvordan de skal se ud, er endnu uvist.

“Regeringen vil i de kommende dage tage stilling til hvordan – ikke om, men hvordan – Danmark kan yde et bidrag,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Ud over de danske udmeldinger har blandt andre lederne i Tyskland, Frankrig, Irland, Polen, Tjekkiet, Kroatien, Sverige og de baltiske lande ladet forstå, at de har tænkt sig at gøre modtræk.  

Flere lande overvejer at følge briternes eksempel, efter May udviste 23 russiske diplomater i sidste uge.

“Et potentielt ekstra skridt kan være at bortvise russiske diplomater fra landet,” sagde estiske Jüri Ratas fredag formiddag.

Det er dog endnu intet overblik over omfanget af den nationale indsats. Flere lande som Østrig, Italien og Grækenland har på forhånd afvist, at bortvisninger kan komme på tale.

"Det bliver flere end én. Men ikke alle," opsummerede EU-mødeleder Donald Tusk.

Godkendte skilsmissen
Som forventet blåstemplede EU-cheferne fredag også to vigtige aftaler i forhold til Unionens skilsmisseforhandlinger med briterne. En overgangsordning, der udskyder briternes reelle exit med 21 måneder til udgangen af 2020, så der bliver tid til at forhandle en ramme om det fremtidige samkvem mellem de to parter på plads. Og et mandat til at starte forhandlingerne om selv samme fremtidige forhold. 

Der er kun syv måneder til at forhandle resten af aftalen helt på plads inden oktober, som EU’s brexit-chefforhandler Michel Barnier ser som en sidste deadline, hvis Europa-Parlamentet samt alle 28 landes parlamenter skal nå at godkende aftalen.

Men ifølge Theresa May er der grund til optimisme. Hun mener, at der er opstået et bedre miljø for forhandlingerne:

“Jeg mener, at der er en ny dynamik i forhandlingerne nu. Jeg synes, at vi går til det i en ånd af samarbejde og af muligheder for fremtiden,” sagde Theresa May, da hun forlod topmødet. 

Husk lige Irland
EU-formand Donald Tusk glædede sig også over de fremskridt, der nu er gjort, og håber på, at parterne kan bygge på dem for at få afhøvlet de sidste knaster, der også er de største.

“Vi ønsker at bruge det positive momentum i forhandlingerne til én gang for alle at få afgjort de resterende udeståender som at finde en løsning, så vi undgår en hård grænse mellem Irland og Nordirland,” sagde Tusk, der lovede, at EU-lederne vil vende tilbage til spørgsmålet, når de atter mødes i Bruxelles til juni.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, gjorde klart, at der ikke bliver nogen aftale om hverken et fremtidigt forhold eller en overgangsperiode, hvis ikke der findes en løsning på det irske problem.

“Det er en pakkeløsning. Det bliver gjort færdigt samtidigt,” sagde han. 

,

Forrige artikel Det første borgerforslag får nej tak Det første borgerforslag får nej tak Næste artikel Advice i rekord på top- og bundlinje i 2017 Advice i rekord på top- og bundlinje i 2017
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.