EU er et lille skridt nærmere cirkulær økonomi

Torsdag stemmer Storbritannien om at forlade EU. Det er ugens store begivenhed i Bruxelles og omegn.

Men der foregår også andre ting. Først på ugen blev EU’s miljøministre enige om at støtte EU-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi.

Og det er en vigtig dagsorden, understreger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

“Vi har for eksempel en alvorlig situation med plastik i havmiljøet, unødig mikroplast i kosmetik, og det skal være lettere for virksomheder at tage deres udtjente produkter tilbage for at bruge dem igen. Det er nogle af de initiativer, som er vigtige for Danmark, og som EU-landene nu enstemmigt beder Kommissionen om at kigge på,” siger han.

Nu skal vi have handling bag ordene, så vi får skabt rammerne for, at det danske og europæiske erhvervsliv kan blive ved med at udvikle nye og innovative løsninger i en cirkulær økonomi.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, Dansk Industri

Affaldspakke i to hastigheder
Efter en lang og besværlig fødsel præsenterede EU-Kommissionen sin affaldspakke i december 2015. Pakken bestod af en stribe elementer, som kan samles i to hovedkategorier:

Dels var der nye målsætninger for genanvendelse af forskellige typer af affald. Dels var der er en lang række initiativer, som skal trække Europa i en mere ressourceeffektiv retning.

Det var den sidste del af pakken, der var på bordet, da miljøministrene mandag skulle enes om konklusionerne på rådsmødet i Luxembourg.

Her er en oversigt over de centrale konklusioner og ønsker:

• En sammenhængende og effektiv produktpolitik, som understøtter en cirkulær økonomi - herunder at det såkaldte ecodesign-direktiv fremadrettet skal fremme udbredelsen af cirkulære produkter med lang holdbarhed, som kan repareres, opgraderes og genanvendes.
• EU-standarder såvel som internationale kvalitetsstandarder for sekundære råmaterialer.
• At EU-Kommissionen i 2017 udvikler en EU-strategi for plastik, og at denne blandt andet indeholder et forbud mod mikroplast i kosmetik.
• EU-Kommissionen skal sammen med medlemsstaterne (inden 2017) udvikle en fælles metode til at vurdere, om det bedst kan betale sig at genanvende, forbrænde eller deponere, når der er tale om produkter, der indeholder kemikalier.

Ressourceøkonomi kan styrke dansk vækst
Og i forhold til Danmark fremhæver Miljø- og Fødevareministeriet en analyse fra Ellen Mac Arthur Foundation, som viser, at en omstilling til cirkulær økonomi i 2035 kan løfte BNP med 0,8–1,4 procent. Og dermed skubber man til en proces, som ifølge Esben Lunde Larsen allerede er i fuld gang.

“Når Maersk Line allerede i designfasen planlægger, hvordan stålet i deres skibe kan genanvendes, eller når Danish Crown laver blodfortyndende medicin af svinetarme, så udnytter de ressourcerne effektivt og reducerer affaldsmængderne, samtidig med at det betaler sig på bundlinjen,” siger ministeren.

DI: Handling bag ordene
Tidligere på måneden inviterede Dansk Industri til konference om cirkulær økonomi. Her er man glad for miljøministrenes beslutning og håber, at de op mod 13.000 ekstra arbejdspladser, som omstillingen ifølge analyserne kan medføre, snart begynder at materialisere sig.

“DI er overordnet set tilfredse med, at Rådet bakker op om den handlingsplan, som Kommissionen har fremsat. Nu skal vi have handling bag ordene, så vi får skabt rammerne for, at det danske og europæiske erhvervsliv kan blive ved med at udvikle nye og innovative løsninger i en cirkulær økonomi,” siger miljøpolitisk chef Karin Klitgaard.

Hun er tilfreds med, at der nu sættes fokus på produktkrav - med det forbehold, at nye krav ikke bremser innovationen i virksomhederne. Men er til gengæld ærgerlig over, at de beslutninger, som skulle til for at lave et indre marked for handel med sekundære råvarer, ikke er blevet truffet.

Teknikaliteter skygger for målsætninger
Og nu vi er ved beslutninger, som stadig mangler at blive truffet, er det oplagt at runde de kommende EU-mål for genanvendelse.

Det vakte opmærksomhed, da Kommissionen foreslog, at 65 procent af det kommunale affald og 75 procent af emballageaffaldet senest i 2030 skulle genanvendes. Man anbefalede samtidig et bindende mål for deponering på højest ti procent af husholdningaffaldet senest i 2030.

Men sandheden er, at man trods hidsig mødeaktivitet under det hollandske formandskab (siden januar har man afholdt otte møder i arbejdsgruppen) ikke er færdig med at diskutere, hvor ambitiøst snittes skal lægges.

Ja faktisk er man slet ikke begyndt. Det skyldes dog ikke umådeholden kagespisning, men derimod, at tiden er gået med tekniske afklaringer af, hvordan affaldsmængderne overhovedet skal gøres op. Og før man er færdig med det, giver det ikke mening at forholde sig til de konkrete mål. Forventningen er derfor, at man tidligst til efteråret vil være klar til at forsøge at enes om målsætningerne.

Nu kommer den svære del
Endnu mangler den danske regering også at annoncere, hvad man mener om EU’s nye affaldsmål. En række beregningsmodeller af de økonomiske konsekvenser ved at ændre på målsætningerne skulle have ligget klar ved sommerferien. Men modellerne er ikke færdigudviklet, og før det sker, kommer Danmark ikke til at fastlægge sin position.

Altinget erfarer, at det er i ændringen af affaldsdirektiverne, at de største slagsmål gemmer sig, mens initiativerne for at fremme en cirkulær økonomi har været nemmere at blive enige om.

Det betyder altså, at vi stadig har den mest sprængfarlige del af diskussionen til gode.