EU gør fælles front mod briterne

BREXIT: Fronterne trækkes op i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en britisk exit fra Unionen, efter EU-ledere vedtager hård forhandlingsstrategi.

Formændene for EU's institutioner, Jean-Claude Juncker og Donald Tusk, ruster sig til hårde exitforhandlinger med briterne.
Formændene for EU's institutioner, Jean-Claude Juncker og Donald Tusk, ruster sig til hårde exitforhandlinger med briterne.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Præcis en måned efter briterne sendte deres udmeldelsesblanket til Bruxelles, kvitterede EU’s øvrige 27 ledere lørdag med at vedtage deres strategi for udmeldelsesforhandlingerne med briterne.

Retningslinjerne blev vedtaget uden diskussion. EU-chefernes formand Donald Tusk så rundt i topmødelokalet og konstaterede, at ingen af de 27 havde behov for at ændre eller tilføje noget til de otte siders instrukser, der skal ligge til grund for forhandlingerne med briterne.

Med Tusks ord var der tale om ”bemærkelsesværdig enhed” i EU-kredsen.

”Det lover godt for forhandlingerne,” sagde han efter mødet.

Jeg har indtryk af, at vores britiske venner undervurderer de tekniske besværligheder, vi står over for.

Jean-Claude Juncker
EU-Kommissionens formand

Behov for realitetscheck
Derimod var der en følelse blandt de europæiske ledere af, at der mangler realitetssans på briternes side over, hvor stor en mundfuld forhandlingerne om den europæiske skilsmisse kommer til at være.

”Jeg har indtryk af, at vores britiske venner undervurderer de tekniske besværligheder, vi står over for,” sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Han pegede på, at der alene på spørgsmålet om EU-borgeres rettigheder efter Brexit er mindst 25 forskellige retlige udeståender, som skal løses.

Kommer til at koste
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen står det heller endnu ikke helt klart, hvad det er for et forhold, briterne gerne vil have med Unionen efter Brexit.

”Diplomatisk udtrykt, så tror jeg stadig, der er et stykke arbejde i Storbritannien, der skal gøres med at være helt præcis på, hvad man vil,” sagde Løkke efter mødet.

Den franske præsident, Franҫois Hollande, der deltog i sit sidste EU-topmøde, inden han bliver afløst på posten, lod forstå, at der bliver en pris at betale for briterne.

”Vi må ikke være hævnlystne, men på samme tid er det klart, at Europa må forsvare sine interesser, og at Storbritannien vil have en svagere position i fremtiden uden for EU, end det har i dag inden for EU,” sagde Hollande.

Britisk valg i vejen
EU’s chefforhandler Michel Barnier udtrykte på mødet håb om, at forhandlingernes første fase, der primært handler om at finde en fair bodeling mellem EU og briterne efter 44 års samliv, kan færdiggøres i løbet af efteråret.

Men samtidig blev der udtrykt en vis bekymring over, hvad det valg i utide, som den britiske premierminister udskrev i sidste uge, kommer til at få af betydning for tidsplanen.

”Jeg vil ikke blande mig i premierministerens beslutning, men faktum er, at vi spilder en måned nu,” sagde den maltesiske premierminister, Joseph Muscat, indehaveren af det roterende EU-formandskab.

Hårdt mod hårdt
Der var også stor irritation at spore hos EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker over, at briterne tidligere på ugen valgte at blokere for en midtvejs-opdatering af EU’s syvårige budget under påskud af, at det er en beslutning, der er for følsom til, at den kan træffes inden valget.

Opdateringen har til mål at sende flere penge til aktuelle politikområder som kontrol med EU’s ydre grænser, flygtningesamarbejdet og midler til at støtte arbejdet med konflikterne i Syrien og Libyen. Det britiske forbehold bliver dog nogle steder i Bruxelles læst som en fleksen med musklerne over for resten af blokken.

”Det ville facilitere forhandlingernes start, hvis Storbritannien ville trække sit forbehold tilbage,” sagde Juncker efter mødet.

Hans indflydelsesrige kabinetschef, Martin Selmayr, tweetede efterfølgende, at EU nu vil give igen med samme mønt ved ikke at have kontakt med briterne angående Brexit-spørgsmålet, før efter de har valgt deres nye regering.

”Forhandlingerne med briterne – både formelle og uformelle – vil først begynde efter 8. juni,” skrev Martin Selmayr.

Dokumentation

Hovedpunkter i EU’s plan for Brexit:

  • Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer går hånd i hånd.
  • Ingen individuelle forhandlinger mellem de enkelte lande og briterne. EU forhandler som én blok.
  • Forhandlingerne skal foregå i to faser. Første fase er ”bodelingen” i forbindelse med skilsmissen, herunder særligt hvad der skal ske med EU-borgere i Storbritannien og briter i andre EU-lande, samt hvordan briterne skal honorere deres del af regningen. Anden fase er det fremtidige forhold mellem parterne, særligt hvad angår handel på tværs af grænserne.
  • Der er brug for ”fleksible og opfindsomme løsninger” for at håndtere Irlands særlige problemer med grænsen til Nordirland, der er del af Storbritannien.
  • Intet er aftalt, før alt er aftalt.
  • Under en eventuel overgangsaftale skal briterne fortsat leve op til EU’s regler, selv om de ikke længere har indflydelse på dem.
  • EU vil arbejde hårdt for en aftale, men vil også forberede sig på en situation, hvor forhandlingerne strander.

    Læs dokumentet her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00