EU i Danmark: EU slår ikke revner, fordi briterne smækker med døren

DEBAT: Brexit-forhandlingerne bliver vanskeliggjort af, at Storbritannien ikke er parate til at indgå en handelsaftale eller være en del af det indre marked, med alt hvad det indebærer, skriver Stina Soewarta fra EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark.

Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

"Same same" er det, mine børn siger, hvis de mener noget er næsten det samme - men det er det så sjovt nok sjældent. Og i hvert fald aldrig som deres mor har forestillet sig det.

I disse tider får jeg ofte spørgsmålet, hvad forskellen egentlig bliver for UK, når de træder ud af EU - og bliver det ikke "same same", hvis de får en frihandelsaftale ligesom Canada?

Hvad er forskellen egentlig på en handelsaftale og det indre marked?

Et indre marked kræver, at varer og tjenesteydelser opfylder de samme, fælles krav, så vi trygt kan handle og gøre forretninger sammen, og så en læge fra Italien kan anerkendes som læge i Tyskland.

På mange områder er der fælles EU-regler, regler som de 28 medlemslande har vedtaget sammen.

På andre områder er der "gensidig anerkendelse", hvilket betyder, at hvis en læge er uddannet i et EU-land, går man ud fra, at det faglige er i orden, så hun kan arbejde i alle EU-lande. Og det indre marked giver også andre fordele, som for eksempel den fælles europæiske patent- og varemærkeordning, som gør, at man med én ansøgning kan få beskyttet sit varemærke eller patent i alle EU-lande.

EU's indre marked er en pakkeløsning
Det indre marked beskrives ofte som "EU’s kronjuvel". Det er et helt unikt samarbejde, som gør at varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft kan bevæge sig frit over grænserne, med alle de store økonomiske og menneskelige fordele, som følger heraf.

Disse "fire friheder" har været en del af det europæiske samarbejde siden 1957. De udgør grundsøjlerne i det indre marked, som i år fejrer 25-års fødselsdag.

Dem vil de 27 andre EU-lande ikke skille ad, og derfor er medlemskab af det indre marked en pakkeløsning.

UK’s ønske om at deltage i det indre marked alene for varer – altså uden at acceptere fri bevægelighed for tjenesteydelser, kapital og, ikke mindst, personer – kan derfor ikke imødekommes af resten af EU.

EU-domstolen kompetencer vanskeliggør en aftale
Men der er også andre såkaldte ”røde linjer” i den britiske forhandlingsposition, som i øjeblikket vanskeliggør en aftale. En af dem er EU-Domstolens kompetence, som UK ikke vil være underlagt efter Brexit.

Domstolen har imidlertid kompetence i spørgsmål relateret til det inde marked, og et land som Norge har fået adgang til det (meste af) det indre marked mod blandt andet at acceptere Domstolens kompetence. Men Norge-modellen har UK meldt klart ud, at man ikke ønsker.

Tilbage er så muligheden for en handelsaftale mellem EU og UK, som den EU for nyligt har indgået med Canada.

En handelsaftale kræver også, at alle varer opfylder EU’s standarder - eller standarder, som er anerkendt som tilsvarende. Samtidig kan man så afskaffe told på en række varer – dog ikke nødvendigvis alle. Imidlertid skal alle varer, der kommer fra tredjelande, igennem toldinspektion ved EU’s grænse.

Det lyder måske ikke af så meget, men det er det faktisk. Der skal ikke kun kontrolleres, at tolden er betalt, men også at varerne overholder de aftalte standarder og ikke for eksempel er kontrabande.

EU vil fastholde fredsaftalen mellem Irland og Nordirland
En sådan aftale mellem EU og UK ville derfor uundgåeligt medføre genetableringen af en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland.

Og her støder vi så på én af EU’s ”røde linjer”: en sådan fysisk grænse ville udgøre en trussel mod den aftale, som nu i 20 år har sikret fred i Nordirland, og som i høj grad bygger på, at de to dele af Irland i praksis udgør et samlet økonomisk område – takket være begge landes medlemskab af det indre marked og den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer, som følger deraf.

Den fredsaftale ønsker EU ikke at sætte over styr – ikke mindst af hensyn til medlemslandet Irland – og derfor insisterer man fra EU’s side på, at en fremtidig handelsaftale med UK kommer til at indeholde en mekanisme, som forhindrer en fysisk grænse på den irske ø.

UK ser ikke toldunionen som løsningen
Den nemmeste vej uden om grænseproblematikken ville være for UK at forblive i EU’s toldunion, den første byggesten i EU’s økonomiske samarbejde.

Toldunionen blev skabt helt tilbage i 1958, og den indebar, at man afskaffede told og handelskvoter medlemslandene imellem og samtidig vedtog en fælles toldsats på varer udefra, således at der ikke kunne spekuleres i forskelle i medlemslandenes toldsatser.

Den fælles toldsats over for omverdenen betyder imidlertid, at medlemmer af toldunionen ikke kan indgå bilaterale handelsaftaler med tredjelande. Og da et af hovedformålene med Brexit netop har været at realisere det økonomiske potentiale, som hævdes at ligge i store og omfattende handelsaftaler med resten af verden, så vil UK selvsagt ikke forblive i toldunionen.

Det alternativ, som EU har foreslået – at Nordirland forbliver i toldunionen, således at den fysiske grænse kommer til at ligge i det Irske Hav – har den britiske regering også forkastet, under henvisning til, at det ville føre til en opløsning af UK.

Løsningsmodellerne strander
I teorien er der altså flere mulige modeller for UK’s fremtidige forhold til EU.

Men de fleste af dem strander i øjeblikket på UK’s ”røde linjer” i forhold til toldunion, handelsaftaler, fri bevægelighed og EU-Domstolens kompetence.

Selektiv adgang til det indre marked, som UK senest har foreslået, er og bliver betinget af, at man accepterer Domstolens kompetence og alle fire friheder, som tilsammen har udgjort EU’s fundament i over 60 år.

Et fundament, som er stærkt nok til ikke at slå revner, fordi der bliver smækket med døren.

Forrige artikel S: Det er ikke hyklerisk at stemme for vores egne grønne aftaler S: Det er ikke hyklerisk at stemme for vores egne grønne aftaler Næste artikel Enhedslisten: Stop udhulingen af dagpengene nu Enhedslisten: Stop udhulingen af dagpengene nu
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.