EU kan endelig indføre sanktioner mod Hviderusland

NOGET FOR NOGET: Cypern fjerner sin modstand mod at indføre sanktioner mod det hviderussiske regime i bytte for en hårdere linje mod Tyrkiet ved topmøde i Bruxelles.

Leder af Det Europæiske Råd, Charles Michel, glæder sig over, at det endelig er lykkedes EU-landene at blive enige om sanktioner mod Hviderusland.
Leder af Det Europæiske Råd, Charles Michel, glæder sig over, at det endelig er lykkedes EU-landene at blive enige om sanktioner mod Hviderusland.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Efter flere ugers tovtrækkerier kan EU nu sætte handling bag sine fordømmende ord mod det hviderussiske styre og indføre sanktioner mod ledende figurer i det autokratiske regime. Det sker, efter Cypern ved et topmøde i Bruxelles sent torsdag aften trak sin modstand mod sanktionerne, som har stækket Unionens udenrigspolitiske handlekraft over længere tid.

Det giver nu EU mulighed for at sætte omkring 40 hviderussere på en sanktionsliste for deres medvirken til formodet valgsvindel og hårdhændet knægtelse af demonstranter i kølvandet på præsidentvalget i august. Præsident Aleksandr Lukasjenko er ikke på listen, men kan blive tilføjet ved en senere lejlighed.

”Det Europæiske Råd fordømmer den uacceptable vold fra de hviderussiske myndigheders side mod fredelige demonstranter, så vel som den truende opførsel og de vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, der har fulgt præsidentvalget,” lyder det fra EU-cheferne i mødets konklusioner, hvor det også fremgår, at sanktionerne skal gennemføres så hurtigt som muligt.

Bryder handlingslammelse
Det har taget EU-landene små to måneder at komme frem til den reaktion, efter Cypern har holdt emnet gidsel for at opnå støtte til en hårdere linje i en hel anden sag mod Tyrkiet, der gennem længere tid har krænket landets territorialgrænser ved at udføre undersøgelser og prøveboringer på mulige gasfelter i græsk og cypriotisk farvand.

Ifølge Reuters er mere end 12.000 mennesker blevet arresteret siden valget i Hviderusland i august, mens oppositionspolitikere er rykket i eksil. EU-landene har i samlet flok ikke kunnet andet end at se misbilligende til på grund af cyprioternes modstand, hvilket har fået anklager om et handlingslammet EU til at fyge.

Derfor glædede den tyske kansler, Angela Merkel sig sent torsdag nat over resultatet.

”Nu vil sanktionerne mod hviderussiske aktører træde i kraft. Det betyder, at EU handler mod dem, der modsætter sig den demokratiske bevægelse. Jeg mener, at det er et meget vigtigt signal,” sagde Merkel efter mødet.

Alle redskaber på bordet
Nøglen lå i Det Østlige Middelhav, hvor EU-landene blev enige om at sende en slet skjult trussel om, at der kan komme flere sanktioner på bordet mod Tyrkiet, hvis ikke aktiviteten i det omstridte farvand mellem Cypern, Grækenland og Tyrkiet stilles ind.

”Vi er klar til at bruge alle mulige redskaber, vi har til rådighed, hvis det er nødvendigt, sagde Det Europæiske Råds formand, Charles Michel.

Samtidig forsøger EU-cheferne at ramme en balance, hvor de ikke skubber en strategisk vigtig partner som Tyrkiet yderligere fra sig. Derfor lufter de muligheden for at påbegynde det, de beskriver som ”en positiv politisk EU-Tyrkiet-dagsorden” med fokus på en række tyrkiske prioriteter, hvis tyrkerne viser sig konstruktive i løsningen på de territorialkonflikter, som de har med både Cypern og Grækenland.

Det gælder blandt andet modernisering af toldunionen mellem parterne, mere smidigt handelssamarbejde og visumlempelser.

På vej ind til mødet kritiserede statsminister Mette Frederiksen (S) cyprioterne for at have blokeret de hviderussiske sanktioner for at fremme sin egen dagsorden.

”Det er vigtigt at stå fast på, at vi ikke må gidseltage hinanden. For risikoen ved det er jo et handlingslammet EU, og det er det sidste, der må ske,” sagde hun.

Dokumentation

DAGSORDEN FOR EU-TOPMØDET

TORSDAG
Det ekstraordinære topmøde begynder torsdag eftermiddag klokken 15:00 med et møde med formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli.

Derefter diskuterer de 27 medlemslandes stats- og regeringsledere forholdet til Kina.

Inden middagen diskuteres det demokratiske oprør i Hviderusland, krigshandlingerne i Nagorno-Karabakh og giftattentatet på den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij.

Emnet for aftenens arbejdsmiddag er forholdet til Tyrkiet og situationen i det østlige Middelhav.

FREDAG
Morgenen går med at drøfte styrkelse af Det Indre Marked, en mere uafhængig industripolitik og nye mål for Europas digitale udvikling.

Bagefter vil EU-Kommissionens chef, Ursula von der Leyen, og rådsformand Charles Michel gøre status over de svære forhandlinger om Brexit og det fremtidige handelsforhold til Storbritannien.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00