EU-Kommissionen starter undersøgelse af polsk regering

UNDER OPSYN: EU-Kommissionen indleder for første gang en såkaldt retsstatsmekanisme over for et EU-land, efter den nye polske regering har vedtaget kontroversielle beslutninger om blandt andet landets forfatningsdomstol og statslige medier.

EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker med den nye polske statsminister, Beata Szydlo.
EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker med den nye polske statsminister, Beata Szydlo.Foto: EU-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU-Kommissionen skruer nu bissen på over for den nye polske regering, som er kommet under kritik for at være på kant med Unionens demokratiske principper.

Det sker ved at starte en ny såkaldt retsstatsmekanisme, der skal komme til bunds i, hvorvidt den nye regerings tiltag over for mediefrihed og  retssystemet er i strid med EU-reglerne.

”At sikre retsstatsprincipperne i de europæiske medlemsstater er en vigtig del af vores ansvar,” siger førstenæstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans, som begrundelse for Kommissionens beslutning.

Første skridt er at indlede en dialog med den polske regering og indsamle information, der vil give Kommissionen mulighed for at vurdere, om der er tale om en såkaldt ”systemisk trussel” mod retsstatsprincipperne.

Polen afviser
Den nye polske regering, der kom til magten i oktober, er kommet under international kritik for blandt andet at stække landets forfatningsdomstol, true mediefriheden ved at skabe mere politisk kontrol med statsejede medier og udskifte højtstående embedsmænd.

I et brev fra justitsminister Zbigniew Ziobro til Frans Timmermans om Forfatningsdomstolen mandag afviser ministeren dog al kritik og kalder sig ”forbløffet” over Kommissionens ”uretmæssige anklager og uretfærdige konklusioner”, som han regner for at være et ”forsøg på at lægge pres på det demokratiske valgte parlament og regering i den selvstændige polske republik.”

Ifølge ministeren bunder det i ”mangel på viden” om, hvad det er for ændringer, der er i gang. Han beder Kommissionen om at ”udvise mere tilbageholdenhed i fremtiden”, før den går i rette med et medlemsland, ligesom han antyder, at beslutningen er politisk motiveret.

Det afviser Timmermans.

”Det har ikke noget med politik at gøre. Det er ganske enkelt vores ansvar i forhold til traktaterne,” siger førstenæstformanden.

Lang vej til atombomben
Kommissionens retsstatsmekanisme går forud for en udløsning af det, der i EU-jargon omtales som ”atombomben”, hvilket kan lede til en suspension af Polens stemmeret i EU’s Ministerråd.

Det kræver dog fuld opbakning blandt de øvrige 27 EU-lande.

Den ungarske statsminister, Viktor Orbán, der selv har været i EU-søgelyset for at misbruge sit politiske flertal derhjemme til at knægte retsstatsprincipper, har på forhånd afvist at støtte et sådant skridt.

Dokumentation

Kommissionens nye retsstatsmekanisme

Det gør Kommissionen, når den mistænker, at en medlemsstat er på kant med de fælles EU-værdier.

- En vurdering: Kommissionen vil indsamle information, analysere sagen og komme med en udtalelse om, hvorvidt den vurderer, at der er tale om en klar systemisk trussel mod retstilstanden i det pågældende land. Landet får derefter mulighed for genmæle.

- En anbefaling: Hvis sagen ikke er løst, vil Kommissionen sende sine anbefalinger til, hvilke skridt der skal tages, for at landet kan komme på rette vej, inklusive et tidsperspektiv og et krav om, at landet melder tilbage om, hvad det har tænkt sig at gøre. Kommissionens anbefaling bliver offentligt tilgængelig.

- En opfølgning: Kommissionen overvåger, om landet retter op på situationen. Hvis det ikke sker inden for fristen, kan Kommissionen fortsætte med den store hammer, nemlig Lissabon-traktatens artikel syv.

Sådan fungerer artikel syv
Artikel syv i Lissabon-traktaten har en forebyggelsesmekanisme og en sanktionsmekanisme indbygget, som betyder, at et medlemsland i sidste ende kan få inddraget sin stemmeret i Ministerrådet, hvis det alvorligt og gentagne gange forbryder sig mod EU-samarbejdets grundlæggende værdier.

Disse fælles værdier drejer sig om respekt for menneskelig værdighed, menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipper. Det er det, som kandidatlande til EU skal leve op til, når de kommer ind i Unionen, og som det også er forventningen, at alle lande holder i hævd efterfølgende.

Den forebyggende mekanisme går ud på at udstikke en advarsel til et land, som vurderes at være på kant med de fælles værdier. Sanktionsmuligheden i artikel syv kan aktiveres, hvis det findes, at der er en "grov og vedvarende overtrædelse" af disse værdier og kan lede til suspension af landets stemmeret.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00